Historie

Forestil dig en solrig formiddag på havnefronten i Charlotte Amalie. Sejlskibenes master tegner sig mod den blå himmel, romduften blander sig med krydderier fra markedet, og blandt barhudede matroser og velklædte købmænd går mænd, kvinder og børn i lænker-men også i håb. Her udspiller sig et af de mest dramatiske kapitler i dansk kolonihistorie: kampen for frihed på Jomfruøen St. Thomas.Mellem 1800 og 1848 blev over 3.000 mennesker på St. Thomas løskøbt eller frigivet af deres ejere. Bag hver eneste frihedsattest gemmer sig en historie om juridiske forordninger, økonomiske studehandler, moralske dilemmaer og menneskelig udholdenhed. Det er fortællingen om, hvordan kolonimagten strammede skruen med afgifter og klausuler-og om hvordan slaverne, med støtte fra kirker, søfolk og frie farvede n...

Forestil dig Atlanterhavets saltvand stadig dryppende fra tøjet på en kaptajn, der netop er blevet ført i land i Charlotte Amalie, omgivet af ivrige vidner og et helt arkiv af hemmelige skibslogbøger. Eller tænk på lydmuren af bifald, da St. Croix’ kontraktarbejdere i 1878 lod sukkerrør stå i flammer og tvang guvernøren til at erklære undtagelsestilstand. Fra den første forbudte slavekonvoj efter 1803 til de juridiske spidsfindigheder om statsborgerskab ved salget til USA i 1917 har Dansk Vestindien været scene for nogle af imperiets mest opsigtsvækkende retsdramaer.Denne artikel dykker ned i otte skelsættende retsopgør, der ikke blot afgjorde skæbner på øerne, men også kaster nyt lys over kolonimagten Danmark - og over grundbegreber som frihed, ejendomsret og statsborgerskab. Hvert opgør ...

Forestil dig lyden af tropisk regn mod bliktaget på en hvidkalket skolebygning, mens børn i aldersspænd fra seks til fjorten staver sig gennem A-B-C på et sprog, der hverken helt er dansk, tysk eller engelsk, men en smeltedigel af alle tre. Udenfor breder sukkerrørsmarkerne sig, og sukkerplantagernes rytme bestemmer hverdagen - men indendørs er det Luthers Lille Katekismus, der sætter taktstokken.Når vi i dag besøger St. Croix og lader blikket vandre fra kirkespirene i Christiansted til de forfaldne plantageskoler, møder vi sporene af et skolevæsen, der blev brugt til meget mere end at lære børn at læse. Tro, lydighed og borgerdyder var nøgleordene, uanset om eleven var en plantagedreng af afrikansk herkomst, en fri farvet pige fra Frederiksted eller en dansk købmandssøn i byens sogneskole...

Forstil dig solopgangen over Charlotte Amalies bugt en septembermorgen i 1835. Toldklokkerne har lige lydt, og på de brolagte gader går danske kolonisoldater, præster og skriveføre embedsmænd fra dør til dør. Deres mission? At tælle hver eneste sjæl på St. Thomas - fra sukkerplantagernes marker til de tætpakkede baggårde omkring havnen, hvor duften af kryddernelliker, tjære og sved blander sig i den tunge tropeluft.Resultatet blev en af de mest detaljerede øjebliksbilleder af livet på en caribisk ø kort før slaveriets ophævelse i 1848. Folketællingen 1835 fortæller om frie og enslaverede, hvide, “farvede” og afrikanere, om sømænd, skræddere, plantagearbejdere og tjenestepiger - og om et samfund, der balancerede mellem kolonial profit, international havnehandel og gryende sociale forandring...

Sved, sukker og skibskanoner. Få andre steder i dansk historie smelter så mange dramaer sammen som i fortællingen om salget af Dansk Vestindien - de tre caribiske perler Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix. Her finder vi både den søde duft af rom og den bitre eftersmag af slaveri, det politiske magtspil på Christiansborg og de strategiske nervetråde, der nåede helt til Det Hvide Hus og tyske generalstabe. I 1917 satte Danmark sin signatur på en check på 25 millioner gulddollar, udstedte den til USA - og vinkede farvel til næsten 250 års kolonihistorie. Men hvorfor solgte vi egentlig? Var kassen virkelig tom, eller lurede større trusler bag horisonten? Hvem gamblede med rigets sikkerhed, og hvem håbede på en ny begyndelse under Stars and Stripes?I denne artikel dykker vi ned i pengene, magt...

Hvad ville der ske, hvis Danmark i morgen solgte Bornholm til USA? Tanken kan virke vild, men præcis sådan et drama udspillede sig for lidt over 100 år siden, da St. Thomas, St. Croix og St. Jan - kronjuvelerne i Dansk Vestindien - på rekordtid blev forvandlet til United States Virgin Islands.Mellem 4. august 1916 og 31. marts 1917 skete der tre afgørende ting, der for altid ændrede både dansk og caribisk historie: 4. august 1916: Danmark og USA underskriver salgskonventionen. 14. december 1916: 64 % af de danske vælgere siger ja ved en historisk folkeafstemning - mens øernes befolkning slet ikke bliver spurgt. 31. marts 1917 - “Transfer Day”: Stars and Stripes går til tops, og 25 millioner dollars i guld - dengang næsten en fjerdedel af det danske statsbudget - lander i statskassen.Men hv...

De karakteristiske, runde mølletårne der stikker op mellem palmer og sukkerrørsmarker på St. Croix, er ikke blot pittoreske ruiner. De er håndgribelige vidnesbyrd om en tid, hvor vind var øens vigtigste motor, og hvor hver eneste brise havde afgørende betydning for plantageøkonomiens puls.I anden halvdel af 1700-tallet forvandlede en fusion af vestindisk passatvind, dansk ingeniørkunst og tvangsarbejde St. Croix til et højteknologisk laboratorium for vinddrevne sukkermøller. Det var her, at vinden blev tæmmet af massive koralstenstårne, furede lærredssejl og et præcist tandhjulssystem, der kunne knuse flere tons sukkerrør hver eneste dag - så længe bladene blafrede.Men den romantiske silhuet gemmer også på historier om sårbarhed: orkaner, slidte trætænder, tørre perioder uden brise og en ø...

Forestil dig at stå på havnefronten i Charlotte Amalie en stille morgen. Solen glitrer i det turkisblå vand, krydstogtskibe glider lydløst ind, og de farverige huse klatrer op ad de stejle gader. Men vend dit blik mod bakkerne: bag palmerne anes murrester, skygger af voldanlæg og gamle kanonstillinger. For tre hundrede år siden var lyden af bølgeskvulp blandet med brag fra jernkanoner, og St. Thomas var forvandlet til et flydende fæstningsværk midt i en hård kolonikapløb.I 1700-tallet summede Caribien af spændinger. Europæiske stormagter kæmpede om sukker, slaver og søveje, mens sørøvere og kapere lurede i hver bugt. For at beskytte sin lukrative havn udbyggede den dansk-norske krone et sandt fortifikationssystem omkring Charlotte Amalie - fra det mægtige Fort Christian ved vandkanten til ...

Kan man virkelig forstå Dansk Vestindien uden at kende de kort, der formede øerne - og vores blik på dem? Fra de første europæiske verdenskort, der placerede St. Thomas som en prik i det uendelige Caribien, til de detaljerede matrikelkort, hvor hver eneste sukkerrørs­parcelle er aftegnet med millimeterpræcision, har kortene ikke blot afspejlet historien - de har skabt den.I denne artikel tager vi dig med på en rejse gennem 300 års kartografisk detektiv­arbejde. Du vil opleve: Hvordan hollandske, franske og danske kartografer konkurrerede om at sætte deres navne på Jomfruøernes bugter og bjerge. Hvorfor sukkerrør, vandmøller og slavehytter blev lige så vigtige signaturer som kompasroser og længdegrader. Hvordan forter, batterier og hemmelige ankerpladser fra krigstid stadig kan spores, når ...

Da caribiens travleste havn blev en skueplads for katastroferForestil dig lyden af master, der knager i passatvinden, duften af brændt kul fra nydampede skibe og råbene fra lodser, der forsøger at holde styr på en myldrende ankerplads. Charlotte Amalie på St. Thomas var i 1800-tallet et pulserende knudepunkt for verdenshandlen - men midt i handelsmændenes travle rutiner lurede farerne lige under overfladen.Orkaner rasede, kedler eksploderede, og gnister antændte skibe pakket med brændbart gods. Hver ulykke satte sit blodige fingeraftryk på byens historie og tvang myndigheder, skibsejere og søfolk til at genoverveje alt fra ankerdisciplin til brandsikring.I denne artikel dykker vi ned i syv dramatiske hændelser, der i løbet af 1800-tallet forandrede Charlotte Amalies havn - og som stadig ka...