Historie

Forestil dig København i slutningen af 1600-tallet. På havnen knager træsko mod de slidte brosten, mens kanelduft, rå sukker og sveden tjære blander sig i en eksotisk symfoni. Europas stormagter kappes om de nye verdenshav - og midt i det hele kaster Danmark sit eget handelskort på bordet: Det Vestindisk-Guineiske Kompagni.Med ét pennestrøg får det nyslåede selskab ret til at handle toldfrit, opkræve afgifter og anlægge koloni hvor som helst fra Afrikas palme­klædte Guineakyst til de caribiske øer badet i sol og sukkerkristaller. Fra de første, spæde skridt på St. Thomas i 1672 til statens overtagelse i 1754 udvikler historien sig som et drama fyldt med profit og pirater, orkaner og oprør, håb og desperation.Denne artikel tager dig med på hele rejsen - fra mercantilismens teori til slavepl...

Sukker, sved og oprør. Tre ord, der tilsammen fortæller meget af historien om St. Croix - den største af De Dansk-Vestindiske Øer og engang hjertet i Danmarks tropiske sukkerimperium. I dag ligger hundredvis af forvitrede stenmure og vind-piskede skorstenstårne spredt over øen som tavse vidner om en tid, der både bød på enorm rigdom og ubeskrideligt menneskeligt slid.I denne artikel dykker vi ned i ti særlige plantager, der hver især åbner et vindue til øens dramatiske fortid: fra den første store sukkereksport i 1700-tallet, over slaveriets ophævelse i 1848 og de brændende marker under Fireburn-opstanden i 1878, til de moderne centralfabrikker og den langsomme overgang til nutidens natur- og kulturarv.Hvorfor netop disse ti? Fordi de rummer unikke historier, fordi deres ruiner eller hoved...

Forestil dig et øhav, hvor kanonkuglernes røg fra de europæiske stormagters søslag lige uden for horisonten blandes med duften af kaffe, bomuld og rom på kajen. Midt i denne tropiske malstrøm finder vi St. Thomas - en lille dansk koloni, der i 1764 fik et afgørende forspring: status som frihavn. Fra det øjeblik blev øen ikke blot et pitstop for trætte søfolk, men et pulserende nervecenter for global handel, hvor varer, rygter og revolutioner skiftede hænder hurtigere end passatvinden kunne vende en sejlskude.Hvordan kunne et stykke klippe på knap 84 km² forvandle sig til Caribiens bankende transithjerte - og hvorfor ebbede guldalderen til sidst ud? I denne artikel tager vi dig med fra de første danske skattefri løfter til frihavnens fald under amerikansk flag i 1917. Du kommer tæt på skibs...

Forestil dig de tropiske øers sødmefyldte duft af sukkerrør, blandet med larmen fra tungt lastede skibe, der lægger til kaj i Charlotte Amalie. På afstand glitrer Det Caribiske Hav - men bag kulissen ulmer en usynlig fjende. I årtierne omkring år 1800 spillede Dansk Vestindien en hovedrolle i den globale sukkerhandel, men den samme handel åbnede også dørene for gul feber, kopper og andre nådesløse epidemier. Når en brændende sol gik ned over plantagerne på St. Croix eller over de trange gyder i St. Thomas’ havneby, begyndte febersygdommene at kravle frem som nataktive rovdyr. Slavede i marken, europæiske købmænd i deres logier, frie farvede håndværkere - ingen gik fri, når sygdomsbølgerne skyllede ind over øerne. Samtidig var kolonimyndighederne fanget i et kapløb mellem profit og protekti...

Hvorfor lyser et rødt fort stadig op over Charlotte Amalies blå bugt mere end 300 år efter sin første kanonsalut? Fort Christian er ikke blot St. Thomas’ ældste bygning - det er en levende tidskapsel, der har overlevet pirater, orkaner, britiske invasioner og skiftet fra kolonimagt til amerikansk territorium. Hver mursten og bastion fortæller en bid af Danmarks dramatiske forhistorie i Caribien.I denne artikel zoomer vi ind på hvornår Fort Christian blev opført og ombygget - og hvorfor. Vi følger det fra det dansk-vestindiske Kompagni slog den første pæl i 1672, over 1700-tallets forstærkninger, til den markante ombygning i 1874, der gav fortet dets ikoniske røde profil. Til sidst ser vi på det moderne museumsfort, som i dag byder besøgende velkommen inden for ly af de gamle mure.Gør dig k...

Drabelige orkaner, blodige oprør og lynhurtige handels­eventyr. I løbet af blot ét århundrede forvandlede Dansk Vestindien sig fra en perifer handelsstation til et eksplosivt kraftfelt, hvor sukker, slaver og stormagtspolitik hele tiden skiftede hænder. Øerne var hverken trygge fristeder eller paradisiske idyller - de var brændpunkter, hvor menneskeskæbner stod på spil, og hvor beslutninger truffet i København, Paris og London kunne mærkes allerede næste dag i Charlotte Amalie.I denne artikel zoomer vi ind på ni dramatiske hændelser mellem 1700 og 1800 - milepæle, der både formede og rystede de tropiske kolonier. Du kommer med fra det første flag hejses på Fortsberg til de sidste slave­skibe evakuerer deres laster under lovens snigende forbud. Undervejs møder du: Ambitiøse plantageejere, d...

Sveden perler på panden, trommerne buldrer uden for Fort Frederik, og hundredvis af mænd, kvinder og børn råber én og samme sætning: “Frihed nu!” Øjeblikket er 3. juli 1848, stedet er St. Croix, og manden, der snart skal ændre Jomfruøernes historie for altid, hedder Peter von Scholten.Men hvordan havnede en dansk officer midt i et brændpunkt af koloniale spændinger, økonomiske interesser og menneskelige drømme om frihed? Hvem var mennesket bag uniformen - den generalguvernør, som både blev hyldet som helt og udskældt som landsforræder?I denne artikel følger vi von Scholtens vej fra ung artilleriløjtnant til øernes ubestridte magthaver, dykker ned i hans reformiver, hans omdiskuterede forhold til den frie farvede plantejer Anna Heegaard, og den dramatiske dag, hvor han - med ét pennestrøg -...

Blodrøde solnedgange, sukkersøde drømme - og et øparadis, der langsomt blev til et krudttønde. Når turister i dag vandrer ad de grønne stier på St. John i Jomfruøerne, aner de sjældent, at netop disse bakker for knap 300 år siden rungede af trommer, kampråb og kanonskud. I november 1733 rejste enslaved afrikanere sig i et af de mest dramatiske - og længstvarende - slaveoprør i Caribiens historie. Hvordan kunne en lille ø i Dansk Vestindien pludselig kaste hele kolonistyrets magtbalance omkuld? Historien om slaveoprøret på St. Jan er en fortælling om håb midt i desperation, om hemmelige alliancer smedet i ly af sukkermøller - og om naturens rytme, der slog takt til sociale spændinger. Den rummer alt fra ødelæggende orkaner og nådesløs tørke til skærpede lovtekster, der klemte livet ud af et...

Flammerne stod så højt, at man kunne se dem helt fra det stille hav. Natten mellem den 1. og 2. oktober 1878 blev himlen over St. Croix farvet ildevarslende rød. Det var ikke et vulkanudbrud eller et tropisk lyn, men arbejdere - mænd, kvinder og børn - der satte ild til sukkerplantager og pakhuse i desperation over årtiers uretfærdighed. Øjeblikket blev siden kendt som Fireburn, det voldsomste oprør i Dansk Vestindiens historie. I centrum stod tre kvinder, der i folkemunde blev kronet til dronninger: Mary Thomas, Agnes Salomon og Mathilda McBean. Med brændende fakkel i hånd løsrev de sig fra kolonial tavshed og skrev blodrøde kapitler i Danmarks - og Caribiens - fælles fortid. Deres kampråb rungede mod murene på Fort Frederik, mens planteriernes undertrykte arbejderhære fulgte trop.Men hva...

Smalle brostensgader, farverige facader og krystalklart vand danner i dag den idylliske kulisse for De Dansk-Vestindiske Øer. Men lige under overfladen - og ofte hævet dramatisk over bugterne - ligger historien hugget i massiv koralsten og pigsten. Forterne, der engang fastholdt Danmarks kolonimagts greb om Karibien, står stadig vagt over St. Thomas, St. Croix og St. John som tavse vidner til handel, krig, pirateri og et brutalt slavesystem.I denne artikel zoomer vi ind på seks af de vigtigste fæstningsværker: fra det ikoniske Fort Christian, der rejste sig som hele koloniens første magtcentrum, til de forvitrede ruiner på Hassel Island og St. John, hvor oprørsflammerne blussede. Hvert fort gemmer på dramatiske øjeblikke, tekniske raffinementer og menneskeskæbner - og alle kan stadig oplev...