Det tydeligste dokumenterede svar er Salt River Bay på St. Croix’ nordkyst. Her lå et vigtigt Taíno-bopladsområde ved bugtens vestside, hvor der også er fundet en stensat ceremoniel boldbane. Området var beboet gennem flere perioder og af forskellige oprindelige befolkningsgrupper.
St. Croix’ førkoloniale historie kan derfor ikke beskrives som én ubrudt Taíno-bosættelse over hele øen. Et fund af keramik eller en skaldynge skal dateres og undersøges, før det kan forbindes med en bestemt kultur og aktivitet.
Salt River Bay: boplads og ceremonielt centrum
Ved Salt River Point, nær det område der i dag kaldes Columbus Landing, lå en boplads med en lang historie. Ferskvand, dyrkningsjord, havn og adgang til havets ressourcer gjorde bugten attraktiv. Kanoer bandt den til andre øer; havet var en forbindelsesvej for både varer, mennesker og viden.
Den stensatte boldbane er et særligt vigtigt fund. Den viser, at stedet også havde ceremoniel og social betydning. Stenene er et håndgribeligt spor efter det ceremonielle liv. Bopladsen var mere end en samling fiskerhytter.
Keramik, redskaber og rester efter måltider giver oplysninger om hverdag, fødevareproduktion og forbindelser til omverdenen. Betydningen ligger i sammenhængen mellem fundene og deres lag, ikke kun i den enkelte genstand.
Flere befolkningsgrupper gennem tiden
Salt River Bay rummer spor efter grupper, der betegnes Igneri, Taíno og senere Kalinago. Nationalparkens formidling placerer Taíno-tilstedeværelsen omtrent 1.400 år tilbage. Dateringer og kulturnavne er arkæologiske redskaber; de er ikke fuldstændige beskrivelser af alle menneskers identitet.
Taíno-samfund dyrkede blandt andet kassava, majs og søde kartofler og udnyttede fisk og skaldyr. Keramik blev brugt til tilberedning og opbevaring. Disse aktiviteter giver en forklaring på, hvorfor kombinationen af kyst og dyrkbart bagland havde betydning.
Hvad med resten af St. Croix?
Salt River Bay er ikke hele øens førkoloniale historie. Men det er nødvendigt at skelne mellem et registreret fundsted, en boplads og en sikker Taíno-boplads. Man kan ikke alene ud fra en lagunes ressourcer fastslå, at der lå en bestemt slags landsby.
Det gælder også ved Great Pond, Krause Lagoon, Chenay Bay, Jack og Isaac Bay samt Sandy Point. Konkrete påstande om fiskekroge, bestemte keramiktyper, boligplatforme eller specialiseret indsamling af skildpaddeæg kræver stedets udgravningsrapport. Et naturbesøg ved disse kyster giver ikke i sig selv adgang til et udstillet eller sikkert identificerbart Taíno-anlæg.
Hvem mødte europæerne i 1493?
Den 14. november 1493 ankom Columbus’ ekspedition til Salt River Bay. Det var et landgangshold fra skibene, der gik i land og kom i konflikt med øens beboere. Det er ikke grundlag for at skrive, at Columbus selv gik i land.
På dette tidspunkt var Kalinago en vigtig magt ved bugten. Beretningen om europæernes møde skal derfor ikke fremstilles som et enkelt fredeligt besøg i en uforandret Taíno-landsby. Stedet rummer både ældre bosættelse, ændrede magtforhold og voldelig kolonial kontakt.
Sådan oplever du historien uden at skade den
Salt River Bay National Historical Park and Ecological Preserve beskytter både kulturspor og natur. Landskabet kan hjælpe med at forstå bopladsens placering, men forvent ikke fritliggende huse eller en fuldt synlig boldbane. Besøgscentret er angivet som lukket indtil videre; undersøg aktuelle forhold og eventuelle rangeraktiviteter inden turen.
Lad keramik, skaller og sten ligge. Grav ikke, og flyt ikke genstande for at få et bedre billede. Hvis du ser et muligt arkæologisk fund, kan du dokumentere det uden berøring og give oplysningerne til parkens personale. Undlad at offentliggøre præcise fundsteder. Selv en lille genstand kan miste en stor del af sin historiske værdi, når den fjernes fra sin sammenhæng.
