Sand på synagogens gulv, hebraiske bogstaver på gravsten og håndskrevne protokoller fra kolonitiden. Charlotte Amalies jødiske historie kan undersøges gennem både bygninger, genstande og dokumenter. Der har været jøder på St. Thomas siden 1600-tallet, og den organiserede menighed blev grundlagt i 1796.
Her præsenteres otte kildeindgange til historien. De kan bruges sammen: Et navn på en gravsten kan føre til en folketælling, en adresse til en ejendomssag og en handelsannonce til et firmaarkiv. Menighedens sefardiske rødder er et væsentligt udgangspunkt, men undersøg også den enkelte families faktiske baggrund frem for at slutte den ud fra efternavnet.
1. Synagogen i Charlotte Amalie: menighedens historie og museum
Beracha Veshalom Vegmiluth Hasadim ligger på Synagogue Hill. Den nuværende bygning blev indviet i 1833 efter flere tidligere synagogebygninger og brande. Den er blandt de ældste synagoger i fortsat brug i den vestlige verden.
Ved synagogen ligger Weibel Memorial Museum, som formidler menighedens historie. Det er et godt sted at begynde, fordi bygningen og udstillingen giver sammenhæng til navne og begivenheder, man senere møder i arkiverne.
Menighedsoptegnelser som kilde
Fødsels-, vielses- og dødsoptegnelser kan knytte generationer sammen og give spor om slægtninge uden for St. Thomas. Dokumenter om menighedens drift kan belyse dens institutioner og forhold til omgivelserne. Hvor materialet opbevares, hvilke år det dækker, og om man kan se originaler eller kopier, skal dog undersøges for den konkrete samling.
American Jewish Archives i Cincinnati har kopier af historiske optegnelser om menigheden. En samlingsoversigt registrerer blandt andet fødselsoptegnelser fra 1786–1934 samt vielsesattester og dødsoptegnelser fra 1850–1971. Disse yderår betyder ikke nødvendigvis, at hver enkelt begivenhed er bevaret.
Ved planlægning af et besøg bør man skelne mellem adgang til synagogen og museet og adgang til arkivalier. Afklar særskilt mulighederne for dokumentundersøgelse, fotografering og gengivelse.
2. De jødiske kirkegårde: inskriptioner som personhistoriske kilder
Menigheden har to historiske jødiske kirkegårde, og den ældste gravplads går tilbage til midten af 1700-tallet. Gravstenene er kilder til både personhistorie og mindekultur.
En indskrift kan oplyse navn, dødsdato, alder og slægtskabsforhold. Sprog, titler og symboler kan give yderligere spor, men alle oplysninger skal aflæses på den enkelte sten. Man bør ikke forvente, at hver indskrift rummer både fødested, erhverv og en fuldstændig familiehistorie.
Sådan registrerer du en gravsten
- Fotografér helheden og detaljerne. Medtag gravens placering og brug forskellige lysvinkler til at læse slidt skrift uden at berøre overfladen.
- Afskriv bogstaveligt. Bevar stavning, linjeskift og forkortelser; markér usikre bogstaver.
- Registrér datoernes kalender. Hold den oprindelige dato adskilt fra en eventuel omregning.
- Sammenlign med andre optegnelser. Kontrollér identiteten mod folketællinger, menighedsregistre og skiftesager.
Julius Margolinskys 299 Epitaphs from the Jewish Cemetery in St. Thomas, 1837–1916 er et konkret hjælpemiddel til gravstensforskningen. En ældre afskrift kan bevare læsninger af tekst, som siden er blevet vanskelig at tyde, men bør stadig sammenholdes med stenen eller et fotografi.
Et fælles efternavn på St. Thomas og Curaçao er et spor til videre forskning. Dokumentér forbindelsen med flere oplysninger, før personer samles i samme slægt.
3. Danske koloniale arkiver: folketællinger, skifter og myndighedssager
Rigsarkivet rummer omfattende materiale fra Dansk Vestindien. En stor del kan læses som digitale billeder på Arkivalieronline. Søg efter både den relevante myndighed, øen og perioden; en søgning på familienavnet alene finder ikke nødvendigvis en person i en håndskreven protokol.
Folketællinger
Der findes tællinger fra 1835, 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901 og 1911. Tællingerne fra 1835 og 1890 er ikke fuldstændige. Oplysningerne kan omfatte alder, civilstand, erhverv, fødested, religion og adresse. I byerne er materialet ordnet efter gade og husnummer.
Tællinger før slaveriets ophævelse i 1848 kan være opdelt efter frie og slavegjorte. Læs derfor hele husstanden og den relevante listes opbygning, når du undersøger en families sociale og økonomiske sammenhæng.
Skifter og administrative sager
Skiftemateriale kan indeholde testamenter, arvespørgsmål, formynderskab og vurderinger af et dødsbo. Det giver mulighed for at undersøge arvinger, ejendele og gældsforhold. Myndigheders korrespondance kan supplere med oplysninger om ansøgninger og lokale forhold.
Begynd med en sikker dato eller adresse, og notér arkivskaber, serie, bind og side. Kontrollér registraturen for den enkelte serie frem for at antage, at alle protokoller dækker samme periode. Sproget og håndskriften varierer; materialet er ikke udelukkende skrevet på dansk.
4. Aviser og trykte kilder fra øerne
Aviser giver adgang til samtidens offentlige meddelelser, handelsannoncer og omtale af familiebegivenheder. De kan forbinde et navn med en adresse, en forretning eller en bestemt dato.
Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret en række aviser fra Dansk Vestindien. Oversigten omfatter blandt andet The Royal Danish American Gazette fra 1770–1801 samt 1802, The Saint Thomas Gazette fra 1809–1815 og The Saint Thomas Herald fra 1882–1884. Perioderne angiver bibliotekets digitale materiale og skal ikke uden videre bruges som avisernes samlede udgivelsesår.
Library of Congress har desuden en vejviser til vestindiske aviser, der skelner mellem mikrofilm, papirudgaver og digitale udgaver. Undersøg derfor den konkrete titel og årgang, før du planlægger arbejdet.
Hvad skal du lede efter?
- Familiebegivenheder: vielser, dødsfald og andre meddelelser, hvor navnene kan sammenholdes med menighedens optegnelser.
- Handel: firmanavne, adresser, vareudbud, auktioner og ændringer i partnerskaber.
- Menighedsliv: bekendtgørelser og omtale af religiøse eller sociale begivenheder.
- Skibsfart: anløb, afgange og meddelelser om transport.
Søg med forskellige stavemåder og forkortelser, men gennemse også relevante numre manuelt. En manglende træffer i en tekstsøgning kan skyldes dårlig tegngenkendelse. Notér altid avisens titel, dato og side, så oplysningerne kan genfindes.
5. Handels- og søfartsarkiver: forbindelser over Atlanten
Handelsmateriale kan vise, hvilke varer, skibe og forretningsforbindelser der knyttede Charlotte Amalie til andre havne. Det er især nyttigt, når en person allerede er identificeret som købmand, agent eller reder i en anden kilde.
På Arkivalieronline findes eksempelvis hovedbøger fra Det Vestindiske Handelsselskabs afdeling på St. Thomas med materiale inden for perioden 1792–1818. Regnskaberne er en konkret indgang til handelen, men deres betydning for en bestemt jødisk familie afhænger af, om familien faktisk optræder i dem.
Rigsarkivets handelsoversigter omfatter også korrespondance, varelister, skibslaster og regnskaber. Søfartsmateriale kan supplere med skibsjournaler og søpas. Kontrollér, hvilke skibe og myndigheder en serie vedrører.
Fra en postering til et netværk
- Notér dato, navn, beløb og den sammenhæng, personen optræder i.
- Skeln mellem ejer, skipper, afsender, modtager og agent.
- Sammenhold skibsnavne og datoer med avisernes anløbslister eller andre skibsfartsoplysninger.
- Brug breve eller aftaler til at undersøge, hvad forbindelsen mellem parterne bestod i.
En forretningsforbindelse dokumenterer ikke i sig selv slægtskab eller fælles trosretning. Hold også kolonihandelens forbindelse til slaveriet for øje, når formuer og varestrømme undersøges.
6. Personlige papirer og slægtsforskning
Breve, familiefotografier, ægteskabsdokumenter og private optegnelser kan føje menneskelige perspektiver til myndighedernes registre. Her kan man undersøge, hvordan familier beskrev deres egne relationer, flytninger og religiøse liv.
Start med et dokumenteret navn og en dato. Søg derefter i samlingskataloger efter personen, ægtefællen og kendte slægtninge. Et arkiv kan indeholde kopier af materiale, hvis originaler befinder sig et andet sted; registrér begge dele, når det fremgår.
JewishGen har en særskilt indgang til de tidligere danske vestindiske øer med henvisninger til blandt andet folketællinger og gravstenslitteratur. FamilySearch har samlingen United States Virgin Islands, Census Records, 1841–1911, hvor dele af materialet er indekseret og søgbart. Et søgeresultat bør sammenholdes med originalbilledet, når det er tilgængeligt.
Hold styr på identiteterne
- Registrér navnevarianter uden at udviske originalens stavning.
- Sammenlign alder, adresse, ægtefælle og andre relationer på tværs af dokumenter.
- Skeln mellem dokumentets dato og datoen for den begivenhed, det omtaler.
- Bevar usikre slægtsforbindelser som hypoteser, indtil flere kilder underbygger dem.
Et familietræ er et nyttigt arbejdsredskab, men oplysningerne bliver først efterprøvelige, når de enkelte forbindelser har præcise kildehenvisninger i dine egne noter.
7. Bygningsarv og materiel kultur
Synagogen er også selv en historisk kilde. Bygningen forener caribiske materialer med klassicistiske og nygotiske træk. Murværket har mørtel af kalk, sand og melasse, og interiørets oprindelige træarbejde er udført i mahogni. Sandgulvet indgår i en regional sefardisk tradition.
Bygningen fik status som National Historic Landmark i 1997. Dens historie omfatter også kolonitidens ulighed: slavegjorte deltog i opførelsen, og flere medlemmer af menigheden var plantage- og slaveejere.
Historic American Buildings Survey hos Library of Congress har en registrering af synagogen med fotografier og historisk dokumentation. Den kan bruges til at sammenligne bygningens udseende over tid og til at undersøge indretningen mere præcist end gennem rejsebeskrivelser alene.
For kvarteret omkring synagogen kan historiske kort, ejendomsoplysninger og fotografier sammenholdes. Følg både matrikel, ejer og adresse, fordi et gadenavn eller husnummer kan ændre sig. Genstandes alder og oprindelse bør undersøges gennem registreringer, stempler eller dokumenter, frem for at blive udledt alene af deres udseende.
St. Thomas overgik fra dansk til amerikansk styre i 1917. Ved undersøgelser efter overdragelsen skal man derfor identificere den relevante amerikanske eller lokale myndighed.
8. Lokale biblioteker, museer og forskningssamlinger
Lokale samlinger kan hjælpe med at sætte enkeltfund ind i øens bredere historie. De har forskellige profiler og bør undersøges hver for sig.
- Caribbean Genealogy Library: Et selvstændigt bibliotek på St. Thomas med bøger, tidsskrifter, mikrofilm og andre genealogiske og historiske materialer. Dets katalog og ressourceoversigter er indgange til videre arbejde.
- Von Scholten Collection: Samlingen ligger på Charles Wesley Turnbull Regional Public Library på St. Thomas. Den omfatter blandt andet bøger, manuskripter, småtryk, aviser på mikrofilm og kirkeligt materiale. Biblioteket beder forskere aftale betjening på forhånd.
- St. Thomas Historical Trust: Trustens bibliotek rummer historiske bøger, kataloger, kort og lokale avismaterialer. Samlingen kan bruges på stedet. Den giver lokalhistorisk sammenhæng til personer og bygninger.
- Weibel Memorial Museum: Museet ved synagogen er en indgang til menighedens egen historiefortælling og til spørgsmål om dens bygninger og traditioner.
Forbered besøget med navne, årstal og konkrete spørgsmål. Medbring oplysninger om allerede fundne dokumenter, så arbejdet kan fortsætte fra et sikkert udgangspunkt. Kombinationen af menighedens historie, lokale samlinger og danske koloniale arkiver gør det muligt at følge både familier og institutioner gennem Charlotte Amalies fortid.
