Frikøb og frigivelse var veje ud af slaveriet på St. Thomas før den almindelige emancipation i 1848. De ændrede enkelte menneskers retsstilling, mens slaveriet fortsatte som samfundsordning.
Frikøb og manumission
Ved frikøb blev der betalt for en slavegjort persons frihed, af personen selv eller af andre. Manumission er et bredere ord for en ejers formelle frigivelse og kan også omfatte frigivelse mod betaling. Begreberne beskriver derfor ikke nødvendigvis to adskilte processer.
Et frihedsbrev eller en testamentarisk bestemmelse kan belyse en frigivelse. Det konkrete dokument er afgørende for at forstå tidspunkt, vilkår og parterne.
Frihed inden for kolonistyret
Den frie afrocaribiske befolkning omfattede både tidligere slavegjorte og mennesker født frie. Fri status betød ikke, at kolonial ulighed forsvandt. St. Thomas’ handels- og havneøkonomi er en vigtig ramme for at undersøge arbejde og økonomiske relationer, men adgangen til at skaffe en købesum varierede.
Fra handelsforbud til emancipation
Det danske forbud mod den transatlantiske slavehandel blev vedtaget i 1792 og trådte i kraft i 1803. Det ophævede ikke slaveriet på øerne. Individuelle frigivelser havde derfor fortsat betydning.
I 1847 besluttede den danske stat en gradvis afvikling: Nyfødte børn af slavegjorte skulle være frie, mens de øvrige måtte vente yderligere 12 år. Planen betød ikke, at børn først skulle frigives som seks- eller syvårige.
Efter oprøret på St. Croix erklærede generalguvernør Peter von Scholten slaveriet ophævet den 3. juli 1848. Friheden blev dermed generel og afhang ikke længere af et individuelt frikøb. Det skete under pres fra de slavegjorte selv.
Undersøg den enkelte sag
Start med navn, ø, tidspunkt og eventuel ejer eller bopæl. Sammenhold frihedsbreve og relevante rets- og skiftedokumenter med kirkebøger og folketællinger. Kirkebøger kan oplyse fri eller slavegjort status ved dåb, vielse eller begravelse.
Kontroller altid arkivseriens geografiske dækning. Rigsarkivets særlige fortegnelser over frikulørte fra 1744-1831 gælder Christiansteds jurisdiktion på St. Croix og er ikke et samlet register over St. Thomas.
Et ønske om frigivelse i et testamente er ikke i sig selv bevis for gennemførelsen. Undersøg, om senere dokumenter viser personen som fri. Varierende stavemåder og gentagne fornavne gør det nødvendigt at sammenligne flere oplysninger.
For den enkelte familie kunne en frigivelse være afgørende. Dens betydning bliver tydeligst gennem dokumenterede relationer, betalinger og vilkår. Frihedsbrevene er samtidig spor af en voldelig orden, hvor mennesker måtte betale andre for retten til deres eget liv.
