Mønter og sedler fra Dansk Vestindien fortæller om skiftende regneenheder og forbindelsen mellem kolonien og Danmark. De skal læses med deres eget årstal: en skilling fra 1740, en cent fra 1859 og en bit fra 1905 tilhører forskellige pengesystemer.
Her er seks konkrete eksempler fra perioden 1740-1917. Udenlandske mønter og private pengetegn indgår også i øernes pengehistorie, men de følgende eksempler er officielle vestindiske udgivelser.
1. 12 skilling fra 1740
Under Christian VI blev der præget 12-skillingmønter med kongens dobbelte, kronede monogram på forsiden og et skib på bagsiden. Skibsmotivet passer til en koloni, hvor søfart var afgørende for kontakten til omverdenen.
Se efter både værdi, monogram og årstal ved identifikation. Et skibsmotiv alene er ikke nok til at bestemme en mønt, da motivet også findes på senere vestindiske udgivelser.
2. 20 skilling fra 1816
20-skillingmønten fra Frederik VI’s tid har Danmarks våben på forsiden og værdiangivelse på bagsiden. Den tilhører det ældre skillingbaserede system, før centsmønterne blev indført.
En historisk regnskabspost i rigsdaler eller skilling skal fortolkes efter tidens lokale møntforhold. Man kan ikke bruge én fast dollaromregning for hele koloniperioden eller uden videre sammenligne beløbet med en dansk skilling fra samme år.
3. 1 cent fra 1859
En vestindisk 1-centmønt blev udgivet i 1859 under Frederik VII. Den viser Danmarks våben og en værdiangivelse. Centsmønter fandtes altså længe før begyndelsen af 1900-tallet.
Småmønter gjorde mindre betalinger mulige, men deres værdi fortæller ikke alene, hvad et brød, en kop kaffe eller en færgebillet kostede. Sådanne priser må findes i daterede regnskaber, annoncer eller takster.
4. 2 francs / 40 cents fra 1905
Sølvmønten fra 1905 har Christian IX’s portræt på forsiden og De Tre Gratier på bagsiden. Den bærer værdierne 2 francs og 40 cents. En tilsvarende udgivelse fra 1907 viser Frederik VIII.
Den dobbelte værdiangivelse er en nøgle til reformen: 1 franc svarede til 20 cents. En 40-centmønt var således 2 francs, ikke 1 franc. De to årgange hører til begyndelsen af 1900-tallet.
5. 5 bit / 1 cent fra 1905
Småmønten fra 1905 bærer Christian IX’s dobbelte monogram og værdierne 5 bit og 1 cent. I det nye system var 1 franc delt i 100 bit.
Ordet bit kan skabe forvirring, fordi det også bruges om andre enheder i caribisk pengehistorie. Den vestindiske bit efter reformen skal ikke regnes som en ottendedel dollar. Læs den værdi, som står på mønten, og brug en omregning fra den rette periode.
6. Francsedler fra Dansk Vestindiske Nationalbank
Dansk Vestindiske Nationalbank blev oprettet ved lov af 29. marts 1904. Banken fik eneret til seddeludstedelse i tredive år og drev også almindelig bankvirksomhed. Hovedkontoret lå i Charlotte Amalie, med filialer i Christiansted og Frederiksted.
Sedlerne var udstedt i francs og kunne omveksles til danske kroner i skandinavisk guldmønt efter et fast forhold ved kontoret i København. De repræsenterer en anden form for betaling end møntens metalværdi: en fordring på den udstedende bank.
Pengene forsvandt ikke i 1917
Overdragelsen til USA den 31. marts 1917 medførte ikke, at alle vestindiske sedler blev ugyldige efter seks måneder. Bankens udstedelsesret fortsatte til 1934, hvorefter amerikansk dollar blev indført som valuta. Detailbankvirksomheden ophørte i 1935, og afviklingsselskabet blev opløst i 1937.
For samlere er årgang, variant, ægthed og bevaringstilstand vigtigere end en løs påstand om sjældenhed. Sammenlign genstanden med et fagligt katalog, og skeln mellem udbudspris og faktisk salgspris. Der findes ikke én fast nutidspris for en bestemt mønttype.
