Har du nogensinde spekuleret på, hvem dine forfædre var, da sukkerrørsvindene susede mellem St. Croix’ frugtbare marker eller handelsskibene lå for anker ud for St. Thomas’ pulserende havnefront? Så er du ikke alene. I takt med at verden bliver mere digital, vokser nysgerrigheden efter at kortlægge de personlige historier, der udspillede sig i skyggen af Dansk Vestindiens dramatiske kolonitid og overgangen til de amerikanske Jomfruøer i 1917.
Slægtsforskning på de tre øer er et sandt paradoks: På den ene side er kilderne spredt over flere kontinenter, skrevet på både dansk, tysk, engelsk – og undertiden på kreolsk – og ofte nedfældet i gotisk håndskrift. På den anden side gemmer der sig overraskende velbevarede skatte i kirkebøger, folketællinger, retssager og plantageprotokoller, som blot venter på at blive åbnet.
I denne artikel præsenterer vi 10 uundværlige kildetyper, der – når de kombineres og sammenholdes – kan udgøre den røde tråd fra et enkelt navn på en gulnet dåbsattest til et komplet stamtræ i farverigt historisk panorama. Vi fører dig fra Rigsarkivets kølige magasiner i København til støvede hylder på St. Croix Land Records Office – og helt ud i de globale databaser, hvor nye digitaliseringer åbner døre for alle med en internetforbindelse.
Uanset om du leder efter en bortløben slægtning i en plantagejournal, prøver at forstå et efternavns stavemæssige zigzag mellem dansk og engelsk, eller drømmer om at finde et glemt foto i en avisnekrolog, vil denne guide give dig et solidt afsæt. Tag med os på en rejse gennem tid, sprog og arkiver – fra slavernes emancipation til navneændringer efter Stars and Stripes – og opdag, hvordan du selv kan løfte sløret for dine vestindiske rødder.
Klar til at åbne skattekisten? Lad os dykke ned i kilderne, begyndende med de ældste kirkebøger og missionsarkiver, og se, hvordan hvert dokument kan blive et skridt nærmere din helt egen vestindiske familiehistorie.
Ramme, tidslinje og metode for slægtsforskning i Dansk Vestindien
At kortlægge sin familiehistorie i Dansk Vestindien kræver, at man placerer hver enkelt kilde i den historiske ramme og forstår de sproglige og skriftlige særtræk, som præger materialet. Nedenfor får du et komprimeret overblik, der kan fungere som kompas, før du dykker ned i de ti hovedkilder.
Tidslinje & politisk kontekst
| År | Begivenhed | Relevante kildegrupper |
|---|---|---|
| 1671-1754 | Det Vestindisk-Guineiske Kompagni grundlægger og forvalter St. Thomas (1671), St. Jan (1718) og køber St. Croix (1733). | Kompagniets kopibøger, kirkebøger, plantagejournaler. |
| 1755-1848 | Kronkoloni under den danske stat. Slavekoder regulerer befolkningens status; folketællinger fra 1803. | Mandtalslister, kirkebøger, slaveinventarier, skifteprotokoller. |
| 1848 | Slaveriets ophævelse (3. juli). Overgang til kontraktarbejde. | Emancipationslister, arbejdskontrakter, retlige protokoller. |
| 1848-1917 | Øerne forbliver danske, men engelsk bliver dominerende handelssprog. Nedgang i sukkers økonomi. | Folketællinger, aviser, pante- og skifteprotokoller. |
| 1917-i dag | Salg til USA (31. marts 1917). Amerikansk statsborgerskab tildeles 1927. | NARA-folketællinger, USVI vital records, lokale kirkearkiver. |
Navne- & sprogvarianter
- Dansk: Formelt administrationssprog frem til 1917. Efternavne kan skrives i patronymisk form (Nielsens Datter) før ca. 1850.
- Tysk: Udbredt blandt embedsmænd og i kirkebøger for Brødremenigheden.
- Engelsk: Handelssprog fra 1700-tallet og hovedsprog efter 1848; stavemåder som Johannes → John.
- Negerhollandsk & kreol: Talesprog, sjældent i skrift, men kan optræde fonetisk i folketællinger og avisannoncer.
Når du søger, er det derfor klogt at prøve alternative stavemåder (Schmidt/Smith, Jørgensen/Georgenson) og forskellige fornavnsforkortelser (Fr. = Frederik/Frederica).
Gotisk håndskrift & palaeografi
Materiale før ca. 1870 er ofte ført med dansk gotisk skrift. Brug Rigsarkivets online palaeografikursus, eller sammenlign med trykte bogstaver i samtidige aviser. Tænk også på, at optiske fejl ved digitalisering kan give upræcise OCR-transkriptioner.
Kildetriangulering – Sådan spiller de 10 kilder sammen
- Kirkebøger giver vitaloplysninger → bekræft fødsel/dåb.
- Missionsarkiver supplerer med sociale relationer.
- Folketællinger viser husstande på bestemte datoer.
- Emancipationslister kobler enslaved & freed status.
- Skifte-/skødeprotokoller kortlægger ejendom & arv.
- Retlige kilder afdækker værgemål, navneskift m.m.
- Plantagekilder dokumenterer arbejds- og familiestrukturer før 1848.
- Arbejdskontrakter fortsætter sporene efter 1848.
- Aviser bringer dødsannoncer og public notices, der forbinder navn og sted.
- Digitale arkiver binder hele puslespillet sammen med søgbare indeks og skannede originaler.
En robust metode er at bekræfte hvert datapunkt i mindst to uafhængige kilder: Et dødsfald i kirkebogen + en nekrolog i avisen = større sikkerhed.
Hvor finder du materialet?
- Rigsarkivet, København: Hoveddepot for koloniale records, kirkebøger, skifte- og panteprotokoller. Mange serier er digitaliseret.
- Lokale samlinger på USVI: Territorial Archives (St. Thomas), Spektakle Warehouse (St. Croix) m.fl. – især nyere civilregistreringer.
- NARA (USA): Føderale folketællinger 1910-1950, pas- og naturalisationsarkiver efter 1917.
- Online platforme: Rigsarkivets Arkivalieronline, Digital Arkivet, FamilySearch, Ancestry, De Gruyter (Moravian mission diaries) m.fl.
Med dette overblik i baghovedet kan du nu bevæge dig metodisk gennem de næste sektioner og udnytte de ti kernesamlinger optimalt.
Kirkebøger og missionsarkiver
Kirkebøgerne fra Dansk Vestindien udgør rygraden i enhver slægtsforskning på øerne og dækker dåb, vielser, begravelser og konfirmationer fra 1700-tallet og frem. Sammen med de righoldige missionsarkiver – især fra Brødremenigheden (Moravians) – kan de belyse både frie, enslaved og senere emancipated personers livsløb på tværs af St. Thomas, St. Jan og St. Croix.
Kilde 1: Kirkebøger
- Tidsdækning og geografi: De ældste lutherske bøger begynder på St. Thomas ca. 1733, på St. Jan 1750’erne og på St. Croix efter 1735. Enkelte bøger fortsætter ind i 1920’erne.
- Indhold:
- Dåb med oplysninger om barnets navn(e), forældre, status (slave/fri), faddernavne og plantage- eller stadsdel.
- Vielser med alder, borgerlig status, plantage, washi-navn (slavenummer) og ofte oprindelsessted, fx “Guinea” eller “St. Kitts”.
- Begravelser med alder, dødsårsag og gravsted (ofte kirkegård eller “ved plantagen”), nyttigt til at beregne estimeret fødselsår.
- Konfirmationer for både frie børn og senere tidligere slaver efter 1848 – kan afsløre, hvornår en familie skifter efternavn.
- Hvor findes materialet?
- Rigsarkivet, København – skannede kirkebøger (A-delsbetegnelsen “VESTINDISK GUINEA”) gratis online.
- NARA – mikrofilmede kopier (Record Group 55) for perioden 1833-1917.
- Lokale sognekontorer på USVI – nyere bøger (1920’erne →), dog begrænset adgang.
- Søgetips: Vær opmærksom på navnevarianter (dansk/tysk stavning, creoliserede fornavne) og gotisk håndskrift. Brug fadderkæder til at koble mulige søskende eller plantagefællesskaber.
Kilde 2: Missions- og menighedsarkiver
- Samfund: Brødremenigheden (Moravian, fra 1732), katolikker (fra 1802 på St. Thomas), anglikanere m.fl.
- Styrker:
- Detaljerede dagbøger, dåbs- og medlemslister, slavekateketer m.v. – ofte med kommentarer om karakter, familieforhold og plantagetilhørsforhold.
- Moravian “Hundreds Lists” (hustavler) der opregner alle beboere i missionsbosættelserne med alder, civilstatus og åndelig tilstand.
- Nøglearkiver:
Arkiv Placering Noter Unity Archives (Moravian Church) Herrnhut, Tyskland Originale dagbøger på tysk; digitaliseret udvalg på Rigsarkivet. Propaganda Fide (Vatikanet) Rom, Italien Katolske dåbs- og vielsesregistre for St. Thomas. Episcopal Diocese of the Virgin Islands St. Thomas Anglikanske kirkebøger, 1850-tallet frem. - Metodiske greb:
- Brug missionsdagbøgerne til at datere flytninger mellem plantager (missionærerne førte ofte lister over “flyttede” eller “solgte” medlemmer).
- Krydstjek eventuelle slave- og frinavne mod de lutherske kirkebøger for at identificere samme person før/efter navneskift.
- Notér særprægede kælenavne (fx “Old Nancy”) – de kan dukke op igen i arbejds- eller skødeprotokoller.
Sådan spiller kilderne sammen
Ved at koble en dåb i den lutherske kirkebog (barnet “Peter”) med en Moravian medlemsliste (hvor “Brother Peter, aged 25, freed in 1842” nævnes) kan du både bekræfte identitet, alder og frigivelsesår. Konfirmationslisten kan desuden dokumentere, hvornår han antog efternavnet Heyliger, som senere dukker op i en skifteprotokol. Ingen enkelt kilde giver hele historien, men sammenlagt danner de et stabilt fundament for kildetriangulering.
Folketællinger, mandtals- og emancipationslister
Når først du behersker kirkebøgerne, er den næste naturlige kildegruppe de offentlige optegnelser over øernes befolkning – fra de tidlige koloniale mandtal til de mere systematiske folketællinger og de helt særlige protokoller over frigivne slaver. Her finder du både nøgne fakta (navn, alder, status) og spor efter dramatiske livsbegivenheder som køb af frihed eller navneændring.
Kilde 3: Folketællinger & mandtalslister
Mandtal før 1841
Før den egentlige folketællingstradition blev indført, opstillede den danske koloniadministration årlige “mandtal” over husstande, arbejdskraft og skattepligtige. De ældste bevarede lister er fra ca. 1720’erne, men perioder mangler, og navnestandarderne er langt fra konsekvente.
Koloniale folketællinger 1841-1911
Fra 1841 kom Dansk Vestindien med i den danske folketællingscyklus. Følgende årgange er bevaret for mindst én af øerne:
| År | St. Thomas | St. Jan | St. Croix | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|
| 1835* | ✖ | ✖ | ✔ | Prøvetælling, kun enkelte distrikter |
| 1841 | ✔ | ✔ | ✔ | Første fælles format |
| 1850 | ✔ | ✔ | ✔ | |
| 1855 | ✔ | ✖ | ✔ | |
| 1860 | ✔ | ✔ | ✔ | |
| 1870 | ✔ | ✔ | ✔ | |
| 1880 | ✔ | ✔ | ✔ | |
| 1890 | ✔ | ✔ | ✔ | |
| 1911 | ✔ | ✔ | ✔ | Sidste under dansk flag |
*1835 ligger i Rigsarkivet som “Befolkningsstatistik” og er ikke digitaliseret fuldt ud.
- Informationer du får: Navn(e) med stavningsvarianter, alder eller fødselsår, civilstand, tro, stilling på adressen (hoved, hustru, “servant”, “laborer” m.fl.), fødested og ofte opholdssted året før.
- Hvor finder du materialet?
- Digitaliseret i Dansk Demografisk Database (indscanning + fritekstsøgning).
- Originale skemaer i Rigsarkivet, især serierne RN (Rentekammeret) og VTKB (Vestindisk-Guineisk Bestyrelse).
- Kopier på NARA (Record Group 55) samt microfilms hos FamilySearch.
- Praktiske tips:
- Søg både på dansk og engelsk titel (“Johannes”/“John”) og med eventuelle tilnavne.
- Ø-forkortelser i listerne: S.T. for St. Thomas, S.C. for St. Crx (St. Croix).
- Bemærk at personer kunne registreres to gange – fx både i by- og plantagemandtal. Brug kirkebøger og skifteprotokoller for at bekræfte identiteten.
Kilde 4: Manumissions- og emancipationsprotokoller
Før den endelige slaveriafskaffelse i 1848 blev tusindvis af vestindere manumitteret (købt eller givet fri) via skriftlige fribreve; efter 1848 fortsatte registreringen af emanciperede og deres nye efternavne. Disse protokoller er uundværlige, når du vil linke en tidligere slave til et registreret familienavn – eller når du støder på en “frineger” i de tidlige mandtal.
- Manumissionsprotokoller 1776-1848
Indhold: Navn på slave, alder, oprindelse (ofte navn på moder), navnet på ejeren, manumissionspris, og hvem der betalte beløbet. Flere protokoller har også den kommende “frifødtes” valgte efternavn.
Opbevaring: Rigsarkivet, serie VUGO (Vestindisk-Guineisk Overekvipage). Delvist skannet i Rigsarkivet Online; FamilySearch har sort-hvide mikrofilm. - Emancipationsprotokoller 1848-ca. 1880
Da guvernør Peter von Scholten den 3. juli 1848 proklamerede slaveriets ophør, udstedte koloniadministrationen emancipationscertifikater til hver enkelt tidligere slave. Protokollerne ligner folketællingsark men har yderligere kolonner for “nyttigt efternavn” og – i nogle år – forældrerelationer.
Opbevaring: Rigsarkivet (VEA-serien), mens et komplet digitalt sæt findes på Det Digitale Slægtsarkiv.
Sådan bruger du protokollerne:
- Kig efter sammenfald mellem den frikøbtes nye navn og et barn i den første mulige folketælling (typisk 1850). Dermed får du forældre-barn-relationen bevaret trods navneskifte.
- Udnyt vestindiske kaldenavne:
Sine → Cina/Alexina, Bastian → Sebastian. Protokollerne kan opføre begge former. - Triangulér med plantagejournaler for at finde arbejdsplads/ophold forud for friheden.
Eksempel: Fra slave til borger
En kvinde registreret som “Betty, 22 år, tilhørende Estate Cathrinesrest” får i emancipationsprotokollen 1848 efternavnet Joseph. I folketællingen 1855 finder vi “Betty Joseph, washer-woman, 29 år, født på St. Croix, bosat i Christiansted” sammen med en datter Mary Joseph, 6 år. Ved at slå op i kirkebogsdåben for 1849 bekræftes moderskabet, og der oplyses fadderen – Bettys tidligere ejer. Tre kilder – én identitet.
Helhedsstrategi
Folketællingerne giver dig øjebliksbilleder, mens manumissions- og emancipationslisterne forklarer hvordan en person fik sit efternavn og civilstatus. Kombinér dem kronologisk:
- Find personen i emancipationsprotokollen (eller manumissionsliste).
- Opspor den samme i første tilgængelige folketælling efter 1848.
- Arbejd dig baglæns via plantage- eller skattelister, hvis du vil identificere forældre.
- Verificér med kirkebog og eventuelt skifteprotokol for at fastslå død/arv.
Tip til gotisk tekst: Mange af de ældste mandtal er ført i fraktur-hånd og med tyske kolonneoverskrifter. Læg især mærke til bogstaverne h, k og det lange s (ſ), som let forveksles.
Med disse to kilder i ryggen kan du ofte trække en ubrudt linje fra en navngiven vestindisk forfader i 1900-tallet helt tilbage til den person, der første gang trådte ind i frihedens registre i midten af 1800-tallet. Det er nøglen til at åbne mange døre i Dansk Vestindiens komplekse slægtslandskab.
Retslige og ejendomsrelaterede kilder
Kilde 5: Skifte-, skøde- og panteprotokoller
De retslige protokoller over formue, jord og arv er blandt de mest detaljerede kilder til slægtsforskning i Dansk Vestindien. De dækker hele koloniperioden og fortsætter efter 1917 under amerikansk administration.
- Skifte- og arveprotokoller
- Findes for alle tre øer og er ofte ført på dansk/tysk frem til slut-1800-tallet, derefter i stigende grad på engelsk.
- Giver fulde navne på afdøde, arvinger, efterladte børn og eventuelle værger – uvurderligt når kirkebøgerne er sparsomme eller familiemedlemmer var frie farvede/slaver.
- Indeholder inventarlister over boets ejendele (Estate Inventories), som kan afsløre sociale og økonomiske forhold.
- Søges i Rigsarkivets samling “Vestindiske Øers Skifteret” (mikrofilm/digital), på øernes Clerk of the Superior Court samt i National Archives and Records Administration (NARA) Record Group 55.
- Værgerådssager
- Når et barn blev forældreløst eller født udenfor ægteskab, udpegede retten en værge; sagen kan afdække både biologiske og sociale bånd.
- Ofte indbundet sammen med skifteprotokollerne eller som selvstændige Guardianship Records.
- Brug dem til at bekræfte slægtskab, opspore plejeforældre og afdække navneændringer.
- Skøde- og panteprotokoller, matrikler og jordbøger
- Skødeprotokoller (Deeds) dokumenterer køb og salg af ejendom – fra små bygrunde i Charlotte Amalie til store plantager på St. Croix.
- Panteprotokoller (Mortgages) viser lån og pant i ejendom; navne på kaustionister kan afdække familie- og forretningsnetværk.
- Matrikler og jordbøger angiver ejendommens nummer, størrelse og ejerhistorik – vigtig, hvis du vil følge en familie på et bestemt landlot/plantage gennem generationer.
- Hovedsamlingen ligger i Rigsarkivet (“Vestindiske Øers Landprotokoller”). Parallelle serier findes på Recorder of Deeds på St. Croix og St. Thomas.
Tip: Kombinationen af skifte- og panteprotokoller giver mulighed for at følge formuens rejse fra generation til generation. Brug matrikelnummeret til at koble en planterfamilie sammen med administrationsjournaler omtalt i afsnittet om plantagekilder.
Kilde 6: Retlige protokoller og domstolsarkiver
Domstolene producerede et væld af protokoller, der rækker langt ud over egentlige kriminal- og civilretlige sager. De kan oplyse om alt fra navneændringer til uægte fødsler.
| Protokoltype | Periode | Hvad kan du finde? | Hvor ligger kilden? |
|---|---|---|---|
| Retskancelliprotokoller / Police & Court Records | ca. 1754-1900 | Navneændringer, klager over værger, mindre civile tvister (fx fogedret, uægte børns underhold) |
Rigsarkivet (Vestindiske Øers Retskancelli) + NARA RG 55 |
| Supreme Court Minute Books | ca. 1900-1930 | Appel- og skilsmissesager, naturalisation, testamentsprobate | Clerk of the Superior Court (VI), digitaliseret på FamilySearch |
| Politurtegnelser / Dagsrapporter | 1860-1917 | Arrestationer, efterlyste personer, shipping-relaterede tvister | Lokale statsarkiver på St. Thomas & St. Croix |
- Navneændringer: Før 1917 skulle både frie og tidligere slaver anmode retten om officiel registrering – værdifuldt når en familie pludselig “skifter identitet” i kirkebøgerne.
- Uægte fødsler: Retten registrerede faderskabserklæringer og børneforsørgelse; det kan være eneste sted, hvor barnets biologiske far er nævnt.
- Værgemål: Sager om forvaltning af midler for mindreårige eller mentalt svækkede slægtninge kan indeholde lange erklæringer om familietilhørsforhold.
De retslige kilder kræver ofte, at du læser gotisk håndskrift op til midt-1800-tallet og forstår samtidens juridiske terminologi (“myndling”, “publice auction” osv.). Brug altid kildetriangulering: en værgerådssag kan f.eks. bekræftes med en dåbs- eller folketællingsreference.
Adgang og digitalisering:
Det danske Rigsarkivet har digitaliseret en stor del af de ældre protokoller. Retssager efter 1917 er som hovedregel bevaret lokalt på Jomfruøerne og er under løbende digitalisering via FamilySearch. Husk, at fortroligheds- og persondataregler kan begrænse adgang til nyere sager; søg derfor altid i Arkivalieronline og kontakt de lokale Clerk’s Offices ved behov.
Konklusion: Retslige og ejendomsrelaterede kilder er nøglen til at forstå familiers økonomi, jordejendom, navneforandringer og sociale relationer i Dansk Vestindien. Brug dem som supplement til kirkebøger og folketællinger – men vær forberedt på at dykke ned i komplekse juridiske formuleringer og gotisk skrift.
Plantageoptegnelser, arbejdskontrakter, aviser og digitale indgange
Perioden omkring og efter 1848 efterlod sig en lang række kilder, der gør det muligt at følge enkeltpersoner fra Dansk Vestindien på plantagerne, i arbejds- og retsforhold, i avisspalterne og – ikke mindst – i de mange digitale databaser, som i stigende grad stilles til rådighed på nettet. Nedenfor gennemgår vi de fire sidste hovedkilder i denne artikel – Kilde 7-10 – og viser, hvordan de supplerer de klassiske kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller.
Kilde 7: Plantage- og slavekilder
Plantagearkiverne er guldgruben for slægtsforskeren, der leder efter forfædre med tilknytning til sukkerproduktionen.
- Plantagejournaler (Estate Journals/Day Books)
Dag-til-dag-notater over arbejdstimer, sygdom og straf, samt udlevering af tøj, fødevarer og rom. Navne står ofte i kolonner efter ”gang” eller arbejdsgruppe. - Slaveinventarier og -ruller (Slave Lists, Inventories)
Årlige/halvårlige opgørelser af den ”arbejdende styrke” med alder, oprindelsesmærker (”Guinea”, ”Creole”) og værdi i rigsdaler – uvurderlige til at beregne fødselsår før kirkebøger eksisterer. - Vurderings- og brandforsikringsprotokoller
Indeholder detaljerede beskrivelser af bygninger, marker og inventar – herunder også slaver og fri arbejdskraft.
| Hvor finder jeg plantagekilderne? | Hvad skal jeg vide? |
|---|---|
|
|
Kilde 8: Arbejdskontrakter og lønprotokoller (1848-ca. 1917)
Efter frigivelsen i 1848 erstattede lønnet arbejde de tidligere tvangsrelationer, og koloniforvaltningen krævede skriftlige kontrakter.
- Kontraktbøger (”Labor Contracts”, Contract Books)
Navn, alder, bopæl, plantage, løn, kontraktlængde og ofte underskrift/markering. - Løn- og fraværsprotokoller
Ugeløn, naturalløn (sukker, mel, rom), fraværsdage og bødesystem – nyttige til at følge en person år for år. - Arbejderrådets klage- og domsprotokoller
Indeholder sager om brudte kontrakter, udbetalt løn, børns forsørgelse osv.
Steder at lede: Rigsarkivet (St. Croix Labor Contracts findes i Arkivalieronline), NARA (Record Group 344, Records of the Government of the Virgin Islands) samt mikrofilm på FamilySearch.
Kilde 9: Aviser, nekrologer og annoncer
Vestindiske aviser er ofte den hurtigste vej til konkrete datoer for fødsler, dødsfald eller giftermål – især i bymiljøerne.
- St. Croix Avis (1844-) og The Royal Danish American Gazette (St. Thomas, 1839-)
- The Bulletin, Tidende & The Herald – engelsksprogede aviser fra overgangsperioden 1917-1930
- Annoncer om slaveflugt, boauktioner, ejendomssalg og tabte attester – ofte med fulde navn og bopælsangivelse.
Tilgængelighed:
- Det Kongelige Biblioteks avisportal (højtopløst pdf-visning, søgbart OCR)
- Chronicling America (LO C) – især for engelske aviser efter 1917
- Digital Library of the Caribbean (dLOC) – St. Thomas Gazette m.fl.
Søgetip: Brug varianter af navn – ”Hansen”, ”Hanssen”, ”Hansøn” – og kombiner med plantagenavn eller erhverv for at begrænse mængden af hits.
Kilde 10: Digitale og internationale arkiver
I dag er store dele af kilderne skannet og indekseret, så du kan komme langt hjemmefra computeren.
| Portal | Indhold | Nyttige funktioner |
|---|---|---|
| Rigsarkivet – Arkivalieronline | Kirkebøger, folketællinger, plantagearkiver, kontraktbøger | Gratis, højopløselige billeder, søgbar DAISY-database |
| FamilySearch | Mikrofilm fra NARA, kirkebøger, indtastede indekser | Gratis login, crowdsourcet indeks (vær opmærksom på fejl) |
| Ancestry | US census 1910-1950, passagerlister, militærarkiver | Søgealgoritme med navnevarianter og slægtstræ-funktion |
| NARA – Catalog & Microfilm Publications | Record Group 55 (Deeds), 344 (USVI Gov.), RG 36 (Customs) | Bestil digitalisering eller anvend eksisterende pdf-ruller |
| Caribbean Genealogy Library & UVI Digital Collections | Fotografier, kort, oral history, High Court records | Metadata på engelsk og dansk; mulighed for research-hjælp |
Strategi til kildetriangulering:
- Start med kirkebog eller avisopslag for at fastslå en begivenhed (fx en dåb).
- Søg derefter i plantejournal eller kontraktbog for samme navn/plantage.
- Krydstjek med folketælling eller lønprotokol for at følge personen over tid.
- Brug digitale portaler til at hente kopier og sammenlign håndskrifter/underskrifter.
Med de fire kilder ovenfor i rygsækken kan du binde løse ender sammen og tegne et langt mere detaljeret billede af dine vestindiske forfædres liv – både før og efter 1848. God jagt i arkiverne!