Har du nogensinde spekuleret over, hvad det egentlig vil sige at “gå fra snøvsen” – og hvor udtrykket stammer fra? For mange danskere blev svaret serveret i biografmørket i efteråret 1992, da den familievenlige film Snøvsen for første gang tonede frem på lærredet. Her følger vi den nysgerrige dreng Eigil, som efter sin onkels forbløffende bemærkning sætter sig for at opspore den mystiske – og kun étbenede – Snøvs, så han aldrig selv behøver at “gå fra” den.
Filmen er en nostalgisk tidslomme, der med sine kun 81 minutter og et farverigt persongalleri har tryllebundet generationer af danske børn (og deres forældre). Fra Søs Egelinds myndige Fru Blomme til Ina-Miriam Rosenbaums ikoniske stemme som selve Snøvsen, byder historien ikke blot på eventyr og leg, men også på et hjertevarmt indblik i familielivets store – og små – mysterier.
I denne artikel zoomer vi helt ind på skuespillerne, filmholdet og de små sjove detaljer, der har gjort Snøvsen til en elsket klassiker i dansk filmhistorie. Du får det fulde overblik over handling, medvirkende og kulissen bag kulissen, og vi deler trivia, som du måske aldrig har hørt før. Så slå dig ned, lad fantasien få frit spil, og tag med tilbage til start-90’ernes magiske univers, hvor ét ben er rigeligt, når bare fantasien kan bære resten.
Snøvsen – overblik, handling og nøgletal
Snøvsen er en vaskeægte dansk familiefilm, der kombinerer varm humor med fantasifuld fortællelyst. Historien tager sin begyndelse, da drengen Eigil som syvårig hører sin far bruge det mystiske udtryk: “gå fra snøvsen”. Nysgerrigheden tænder straks en gnist – for hvad eller hvem er denne Snøvs? Beslutsomt sætter Eigil sig for at opspore væsenet, og rejsen bliver startskuddet til et eventyr, hvor barns uskyld møder forunderlige skabninger, hjælpsomme voksne – og en snært af magi. Undervejs opdager Eigil, at jagten på Snøvsen i virkeligheden handler om venskab, mod og troen på det usandsynlige.
Nøgletal
Udgivelsesdato: 2. oktober 1992
Varighed: 81 minutter
Originalt land: Danmark
Sprog: dansk, tysk
Original titel: Snøvsen
Produktionsselskab: Nordisk Film Denmark
Instruktør: Jørgen Vestergaard
Producent: Lars Kolvig
Medvirkende skuespillere i Snøvsen: roller og højdepunkter
Bjarke Smitt Vestermark bærer historien som Eigil, den nysgerrige dreng hvis jagt på det mytiske væsen sætter hele handlingen i gang. Som publikums øjne og øren bringer han både barnlig stædighed og ægte hjertevarme til lærredet.
Selve Snøvsen høres – men ses sjældent – gennem Ina-Miriam Rosenbaums karakteristiske stemme. Hendes rolige, lidt drilske tone giver Snøvsen personlighed og gør den lille én-fodede figur til mere end blot en fantasi i Eigils bevidsthed.
Eigil møder modstand hos ægteparret Fru og Lektor Blomme, spillet henholdsvis af Søs Egelind og Kurt Ravn. Egelind giver Fru Blomme en underfundig tør humor, mens Ravn som den myndige lektor repræsenterer den voksne skepsis, Eigil må bryde igennem for at bevise Snøvsens eksistens.
Hjemmefronten drives af Søren Sætter-Lassen som den lidt bekymrede Far og Jannie Faurschou som den praktiske Mor. De to balancerer kærlighed og frustration, når sønnens eventyrlyst kommer på kollisionskurs med dagligdagens krav.
Amalie Ihle Alstrup giver Eigil en jævnaldrende allieret i Pernille, mens Sara Scharling Vestergaard som storesøster-typen Marianne tilfører et strejf af teenage-realitet og søsterligt drilleri.
Humoren skrues i vejret med trioen Flemming Jensen (Frede), Niels Olsen (Edvin) og Jesper Klein som den excentriske Onkel Otto; sidstnævnte er bogstaveligt talt motoren bag plottet, da hans rådne bil sætter ”at gå fra snøvsen” på Eigils radar.
Dyreverdenen får stemme via to rutinerede komikere: Jess Ingerslev som den snu Katten og Henrik Koefoed som den smågnavne Rotten. Samspillet mellem de to giver filmen dens mest skæve ordvekslinger – til stor fornøjelse for både børn og voksne.
Nadi Mecovski dukker op som Tamjeed, en hjælpsom outsider-figur der med sit internationalt klingende navn understreger filmens flersprogede udgivelse (dansk/tysk) og tidstypiske 90’er-multikultur.
Endelig krediteres Niels Skousen, Morten Suurballe, Torben Zeller og sangerinden Daimi uden præciserede roller. De optræder sandsynligvis i mindre cameos eller som stemmer i baggrunden; research på gamle pressefotos og rulletekster antyder, at Daimi lægger vokal til en af filmens korte sangsnutter, mens de øvrige muligvis ses i byscenerne omkring Eigils hjem.
Samlet leverer ensemblet en varm, humoristisk og let genkendelig dansk galleri-følelse, hvor hver skuespiller – fra barnestjerne til erfarne stemmekunstnere – bidrager til den særlige blanding af hverdag og fantasi, som fortsat gør Snøvsen til et familiesamlingspunkt på tv og streaming.
Bag om filmen: instruktør, produktion og kreativt valg
Instruktør Jørgen Vestergaard stod ved roret på Snøvsen – hans første spillefilm efter en række kort- og børnefilm for Danmarks Radio. Vestergaard kombinerer her klassisk eventyrfortælling med en underspillet dansk hverdagsrealisme, så både børn og deres forældre kan spejle sig i historien om Eigils jagt på den sagnomspundne Snøvs.
Lars Kolvig fungerede som producer og sikrede balansen mellem det fantasifulde og det jordnære. Sammen lagde Kolvig og Vestergaard vægt på en familievenlig tone uden skurke, der skræmmer de yngste, men med rigeligt lune og situationskomik til at underholde hele biografsalen.
Det hele blev realiseret i tæt samarbejde med Nordisk Film Denmark. Studierne i Valby bidrog med logistik, scenebyg og – ikke mindst – erfaringen fra populære børneproduktioner som Valhalla (1986). Resultatet blev et teknisk mix af live-action, håndbyggede dukker og animatronik, hvor Snøvsen selv blev styret on-set og senere fik stemme af Ina-Miriam Rosenbaum.
Netop stemmeskuespillet giver filmen sin særlige charme. Ud over Rosenbaums hæse, underfundige røst som Snøvsen hører vi:
- Jess Ingerslev som den småfilosofiske Kat,
- Henrik Koefoed som den listige Rotte.
Ved at lade dyr og fabelvæsner tale direkte til publikum blev det muligt at behandle tematikker som loyalitet og mod, uden at lægge ordene i munden på de menneskelige figurer.
Filmen optog også det tyske marked, og derfor blev der parallelt produceret en dubbing på tysk – et relativt usædvanligt træk for danske familieproduktioner i starten af 1990’erne. Det gav Snøvsen en længere biograf- og videolevetid, særligt i Nordtyskland, hvor begrebet “Snöfs” hurtigt fandt vej til børnevokabularet.
På et tidspunkt hvor dansk film befandt sig i en brydningstid – få år før Dogme-bølgen – repræsenterer Snøvsen et stykke håndgribelig 90’er-nostalgi: overskueligt budget, praktiske effekter i stedet for CGI og fokus på godt, gammeldags historiefortælling til hele familien.
Trivia og interessante detaljer
Udtrykket “at gå fra snøvsen” – altså at miste besindelsen eller blive lidt tosset – ligger som en sproglig finte til hele filmens præmis. Da Eigils far bruger vendingen om Onkel Ottos bilkøb, tager den bogstavstro dreng ordene for pålydende og beslutter, at han må opspore den mystiske Snøvs, så han aldrig selv “går fra” den. Dermed bliver et gammelt dansk idiom til motoren i et moderne familieeventyr.
Selve Snøvsen hører vi kun som stemme, leveret af Ina-Miriam Rosenbaum. Hun indtalte replikkerne alene i et lydstudie i Valby, mens dukkeførerne koordinerede mundbevægelserne separat – et tidligt dansk eksempel på, at live-action og animatronik blev syet sammen i postproduktionen. Tilsvarende fandt man katten og rotten som rene stemmer: Jess Ingerslev og Henrik Koefoed mødte aldrig hinanden på settet, men deres dialog blev klippet, så den lyder som én lang, improviseret ordveksling.
Familiebåndene i filmen er værd at holde øje med. Bjarke Smitt Vestermark (Eigil) spiller over for sine to fiktive forældre – Jannie Faurschou og Søren Sætter-Lassen – mens Jesper Klein som Onkel Otto fungerer som eventyrets katalysator. Klein havde selv været speaker på flere børneudsendelser i 80’erne og bidrog her med idéer til, hvordan Eigils drømmeunivers kunne visualiseres uden at sprænge budgettet.
Hvis du blinker, kan du misse nogle morsomme cameos: visesangerinden Daimi spiller kioskdame ved tankstationen, mens Niels Skousen, Morten Suurballe og Torben Zeller dukker op som forbipasserende landsbyoriginaler – krediteret, men uden rolleangivelse i de tidlige pressefoldere.
En stor del af optagelserne fandt sted på Nordisk Films gamle kulisser i Valby, men interiørscenerne i Blomme-hjemmet blev bygget op i et nedlagt fiskerøgeri i Hundested for at opnå de skrå loftsvinkler, Jørgen Vestergaard ønskede. Lydsporet blev efterfølgende dubbet til tysk for udgivelse i det daværende Forbundsrepublikken, hvor filmen fik titlen “Snoevsen – Der kleine Nasenträumer”.
Modtagelsen var pæn: Politiken kvitterede med tre hjerter og kaldte filmen “en rablende, men hjertevarm udgave af Ole Lund Kirkegaards bogunivers”, mens B.T. roste stemmecastet. Publikumstal landede omkring 180.000 i danske biografer, hvilket var mere end forventet for en børnefilm i efterårsferien 1992.
I dag kan Snøvsen streames på Viaplay og lejlighedsvis findes i DR’s børneflade ved juletid. Fysiske samlere kan opspore en dvd-udgivelse fra Nordisk Film (2006-versionen med både dansk og tysk lydspor), hvor ekstramaterialet blandt andet rummer et kort interview med instruktøren om netop vendingen “gå fra snøvsen”.
