Træd ind i det funklende neonlys, hvor jazzrytmer blander sig med motorstøj, og hvor hver solnedgang lokker med løftet om, at alt kan ske. Damien Chazelles Oscar-belønnede La La Land er mere end en film – det er et kærlighedsbrev til drømme, ambitioner og til den pulserende storby, der både kan sætte vinger på dine visioner og rive dem itu på et sekund.
I centrum står to stjernesmil, vi ikke kan tage øjnene fra: Emma Stone som den håbefulde skuespiller Mia og Ryan Gosling som den kompromisløse jazzpianist Sebastian. Sammen danser de – bogstaveligt talt – gennem Los Angeles’ tagtoppe, castinglokaler og natklubber i jagten på både kærlighed og karriere. Men La La Land er også fyldt til randen med markante biroller, overraskende cameos og et stærkt ensemble, der sætter ekstra kulør på hver bittersød tone.
I denne artikel dykker vi ned i hele rollelisten – fra John Legends smilende Keith til J.K. Simmons’ brysk-charmerende caféchef – og giver dig historien bag de ansigter, der gør filmen uforglemmelig. Vi løfter sløret for produktionen, guider dig til de farverige detaljer, du bør holde øje med i traileren, og viser, hvordan storbyen selv bliver en medspiller i Mia og Sebastians skæbne.
Så spænd danseskoene, slå klaverlåget op, og lad os sammen møde menneskene bag magien i La La Land. Der venter overraskelser bag hvert spotlys – og måske en sang, du ikke kan få ud af hovedet.
Medvirkende i fokus: Emma Stone som Mia og Ryan Gosling som Sebastian
Los Angeles er ikke blot filmbyen over dem alle; i La La Land fungerer metropolen som motor for to kunstneres håb og hjertesorg. I centrum står Emma Stone og Ryan Gosling, der med uovertruffen kemi giver liv til skuespilleren Mia Dolan og jazzpianisten Sebastian Wilder. Deres drømme trækker dem fremad – og risikerer samtidig at rive dem fra hinanden.
Emma stone som mia – Auditioner, afslag og ukuelig tro
- Drømmen: At slå igennem som filmskuespillerinde og følge i fodsporene på de klassiske Hollywood-ikoner, hun beundrer fra filmstudiets kaffebar.
- Drivkraften: En blanding af barnlig begejstring for skuespillet og voksent raseri over industrien, som igen og igen afviser hende med et høfligt “vi ringer”.
- Karaktertræk: Kreativ, sårbar, impulsiv – men også modig nok til at skrive sit eget én-kvinde-stykke, da audition-runddans bliver for ubarmhjertig.
- Nøglescene: “Audition (The Fools Who Dream)” – Mias ufiltrerede hyldest til alle, der satser alt for kunsten, og et vendepunkt både for karrieren og forholdet til Sebastian.
Ryan gosling som sebastian – Puristisk jazznørd med klaveret som kompas
- Drømmen: At åbne sit eget jazz-klubmekka, hvor han kan spille den “rigtige” jazz og holde genren i live.
- Drivkraften: Lidenskab for improvisation og ærefrygt for legender som Thelonious Monk – men også stolthed, der får ham til at afvise job, han mener udvander hans talent.
- Karaktertræk: Stædig, perfektionistisk, melankolsk – men bag den ironiske facade banker et romantikerhjerte, som falder for Mias entusiasme.
- Nøglescene: “City of Stars” på molnestrøget – en stille serenade, der forener karrieredrøm og kærlighedserklæring.
Kemien mellem dem – Når dialogen bliver til dans
Stone og Gosling har allerede delt lærredet i Crazy, Stupid, Love. og Gangster Squad, men her forfiner de partnerskabet. Instruktør Damien Chazelle lader deres forbindelse blomstre gennem:
- Musikalske duetter: Fra første fingerknips i “A Lovely Night” fornemmer man gnist og gensidig drilleri.
- Farvesprog: Kostumedesigner Mary Zophres lader Mias kjoler skifte fra klare primærfarver til mere afdæmpede nuancer, i takt med at forholdet tager form og realismen sætter ind.
- Koreografi som dialog: Mandy Moores step- og waltz-trin giver publikum mulighed for at “læse” følelser, før de sættes i ord.
Storbyen som skæbnefælle og modstander
Los Angeles’ solnedgange maler romantiske kulisser, men under de neonoplyste boulevarder lurer branchens ubarmhjertige realiteter. Parkering på Griffith Observatory er gratis – men tiden er dyr, og Mia & Sebastian opdager, at:
- Succes kan kræve geografisk adskillelse – Sebastian drager på turné med Keiths pop-jazz-band, mens Mia skyder sin soloforestilling.
- Drømme ændrer form – udlejet klub bliver til franchise-konceptet “Seb’s”, og Mias Hollywood-fantasi materialiserer sig som Paris-optagelser.
- Kærlighedens pris betales ofte i kompromiser, og byen minder dem konstant om valget mellem hinanden og ambitionen.
I sidste ende er det netop LA’s evne til både at nære og knuse drømme, der gør Mias og Sebastians rejse så genkendelig og hjerteskærende. Emma Stone og Ryan Gosling indfanger den bittersøde balance på en måde, der får publikum til at tro på magien – også når den opløses i dagens første lys over Hollywood Hills.
Stærke biroller og ensemblet omkring hovedpersonerne
Selv om La La Land i høj grad bæres af Emma Stone og Ryan Gosling, er filmen rig på biroller, der giver fortællingen dybde, kontrast og humor. De fungerer som spejle for Mia og Sebastians egne drømme – og som små skub i den ene eller anden retning, hver gang hovedpersonerne er ved at miste modet.
Keith – John legend
Keith er Sebastians gamle studieven, der tilbyder ham en plads i det succesfulde pop-jazz-band The Messengers. John Legend giver figuren en troværdig blanding af charme og målrettethed – og bliver manden, der konfronterer Sebastian med spørgsmålet: Skal drømmen om en klassisk jazzklub ofres for en lønseddel og fyldte arenaer? Keiths moderne tilgang til jazz skaber en klangbund, hvor Sebastians idealisme for alvor bliver sat på prøve.
Laura – Rosemarie dewitt
Mias svigerinde Laura optræder kun i få scener, men Rosemarie DeWitt gør hende mindeværdig som den milde, men ærlige pragmatiker, der stiller det spørgsmål, Mia selv prøver at undgå: Hvor længe kan man jagte en skuespillerdrøm uden sikkerhedsnet? Laura repræsenterer hverdagen, familieforpligtelserne og den mere jordnære fremtid, som Mia må se i øjnene.
Greg – Finn wittrock
Greg er Mias kortvarige kæreste, en succesfuld forretningsmand med styr på livet – på den pæne, forudsigelige måde. Finn Wittrock tegner ham som både sympatisk og blidt bagstræberisk; hans rolige restaurantreservation og interesse for trends giver Mia et glimt af, hvordan et ”normalt” liv kunne se ud, men også hvorfor hun længes efter noget mere uforudsigeligt.
Bill – J.k. Simmons
I rollen som Bill, restauratør og midlertidig chef for Sebastian, leverer J.K. Simmons tør komik med præcise stikpiller. Hans ultimatum – ”Spil julemusik, eller spil ingen musik” – tvinger Sebastian til enten at rette ind eller sige op. Bills kontante krav bliver starten på Sebastians oprør, og scenen sætter tonen for filmens humoristiske syn på kompromisløs idealisme.
Mias roomies: Tracy, caitlin & alexis
- Tracy (Callie Hernandez) er den spontane idegenerator, der hiver Mia med ud til fester og auditioner.
- Caitlin (Sonoya Mizuno) tilfører gruppen en cool selvtillid og leverer filmens bedste ”getting ready”-replik: ”Two options: cute or cute!”
- Alexis (Jessica Rothe) er optimisten, der ser stjernestøv i hverdagen – og insisterer på, at enhver modgang kan danses væk.
Sammen udgør de et farverigt pigekor, der synger Los Angeles’ lokkende løfter ud i natten i åbningsnummeret ”Someone in the Crowd”. Trioens energi minder Mia om, at hun ikke er alene om at kæmpe for et gennembrud.
David – Tom everett scott
I filmens drømmesekvens dukker David op som Sebastians fremtidige rival. Tom Everett Scotts korte, men nøje koreograferede cameo refererer drilsk til Goslings rolle i That Thing You Do! – et meta-nik til musiknørderne og et billede på, at succes altid er relativ.
Et levende l.a.-ensemble
Ud over de navngivne karakterer løfter et helt ensemble af dansere, musikere og casting-typer filmen fra intim kærlighedshistorie til kalejdoskopisk storbyportræt. Baristaer, filmfolk og klubgæster – fra J.K. Simmons’ hårdkogte restaurantchef til bandets saxofonist Cal Bennett – giver hver deres lille stjernestøv til historien om drømmebyen, hvor alle håber på et øjeblik i rampelyset.
Birollerne i La La Land fungerer derfor som både fristelser, advarselslamper og heppekor for Mia og Sebastian. Uden dem ville de store beslutninger mangle vægt – og filmens hyldest til storbydrømmen miste sin menneskelige klangbund.
Farverige cameos og mindre roller i La La Land
Uden de mange små, men mindeværdige optrædener ville La La Land mangle noget af sin glimtende charme. Cameos og mindre roller fungerer som kulørte prikker på lærredet og kaster lys på Mias og Sebastians rejse – fra auditionlokaler og jazzklubber til de travle caféer i Los Angeles.
Cameos der fanger øjet
- Amiée Conn – “Famous Actress”
I den korte (men slående) scene på studiets parkeringsplads viser Conn, hvor svært det er for Mia at trænge igennem i Hollywood-hierarkiet. Mias idol ser hende knap nok – et elegant nik til filmens tema om usynlige drømmere. - Meagen Fay – Mias mor
Telefonsamtalen med mor understreger presset hjemmefra: Mia skal tænke på stabile indtægter, ikke luftige skuespillerfantasier. Fays varme, men bekymrede stemme fungerer som jordforbindelse midt i Hollywoods glimmer. - Valarie Rae Miller – Amy Brandt
Amy er den tidligere studiekammerat, der “har klaret den”. Hun minder Mia om, at succesen faktisk kan ske – men også om den konstante sammenligning, som aspirerende skuespillere lever med. - Kiff VandenHeuvel – Ny caféchef
Da Mia vender tilbage til kaffebaren efter sit Paris-eventyr, er hendes gamle job erstattet af en “New Coffee Shop Manager”. Hans praktiske fremtoning illustrerer, hvor meget livet kan ændre sig, mens man jagter sin drøm. - Terry Walters – Linda
Som Mias første chef i caféen er Linda både støttende og lidt træt af skuespillerdrømme. Walters får på få sekunder tegnet et portræt af Los Angeles’ arbejdende klasse, der holder drømmerne flydende. - Cinda Adams – Casting Director
I den første audition afviser Adams’ karakter Mia næsten lydløst. Hendes distræte, mobilfikserede kropssprog gør scenen smertefuldt genkendelig for enhver, der har prøvet at præstere foran et uinteresseret publikum. - Jason Fuchs – Carlo
Carlo er instruktør for Mias én-kvinde-forestilling “So Long Boulder City”. Hans let excentriske entusiasme giver et humoristisk pust og viser, hvor mangfoldig byens kunstscene er. - D.A. Wallach – 80’er-sanger
Under poolfesten får Sebastian lov at vride sig bag keytar’en, mens Wallach crooner “I Ran (So Far Away)”. Cameoen emmer af neonfarvet nostalgi og understreger, hvor langt Sebastian er fra sin jazzdrøm. - Olivia Hamilton – Bree (“Gluten-Free Girl”)
På samme fest møder Mia den ultratrendbevidste Bree, som tørt spørger, om snackbordet er glutenfrit. Hamiltons bittesmå replikker sætter spydigt fokus på L.A.’s sundheds- og imagekultur.
Musikerne der giver jazzen sjæl
| Musiker | Instrument / Rolle | Hvor ses de? |
|---|---|---|
| Clifton “Fou Fou” Eddie | Trommer | Seb’s Jazzband i de scenesatte klub-sekvenser, bl.a. under “Start a Fire”-turnéen |
| Cal Bennett | Saxofon | |
| Nedra Wheeler | Kontrabas | |
| Javier Gonzalez | Trompet | |
| Khirye Tyler | Ekstra klaver / keyboard |
De erfarne session-musikere tilføjer autenticitet til filmens koncertscener. Deres sammenspil giver Goslings finger-syncing pondus og får publikum til at tro på Sebastians besættelse af “ren” jazz.
Hvorfor disse små roller betyder noget
Hver cameo er som et lille jazz-riff: kort, men præcist placeret for at forstærke hovedtemaet om drømme vs. virkelighed. De minder os om, at Los Angeles er en by fuld af bipersoner – alle med deres egne håb – og at Mia og Sebastian blot er to af mange sjæle, der danser mellem succes og skuffelse.
Bag om filmen: Instruktør, produktion og fakta
Damien Chazelle stod bag kameraet som både instruktør og manuskriptforfatter. Efter sit gennembrud med Whiplash (2014) ønskede Chazelle at genoplive den klassiske Hollywood-musical – men med en nutidig kant, hvor storbyrealismen konstant bryder de romantiske drømme. I La La Land smelter hans kærlighed til jazz, lange one-take sekvenser og farverig cinemascope-æstetik sammen til en film, hvor Los Angeles bliver lige så meget hovedperson som Mia og Sebastian.
Producer-kvartetten
- Jordan Horowitz – den drivende kraft på settet, som også stod i front under filmens Oscar-tumult.
- Marc Platt – Broadway-veteran (Wicked) med flair for store musikalske produktioner.
- Fred Berger – specialiseret i karakterdrevne indie-film og modvægt til det storslåede musical-format.
- Gary Gilbert – medstifter af Gilbert Films, der sikrede finansiering og kreativ frihed.
Produktionsselskaber
Fire selskaber gik sammen om at realisere projektet: Summit Entertainment (distribution), Gilbert Films (udvikling), Impostor Pictures (Chazelles faste samarbejdspartner) og Marc Platt Productions (musical-ekspertise). Samarbejdet muliggjorde både de ambitiøse danse-on-the-freeway scener og de intime jazzklubs-momenter.
Nøglefakta om filmen
| Original titel | La La Land |
|---|---|
| Genre | Komedie, Drama, Romantik (moderne musical) |
| Udgivelsesdato (DK/US) | 1. december 2016 |
| Varighed | 128 minutter |
| Originalt sprog | Engelsk |
| Produktionsland | USA |
| Budget / Box Office | Ca. 30 mio. USD / > 440 mio. USD verden over |
| Oscars | 6 sejre ud af 14 nomineringer (bl.a. Bedste Instruktør og Bedste Originalsang) |
Hvorfor betyder det noget?
Kombinationen af Chazelles stærke visuelle stil, producer-teamets musikalitet og et samarbejdende netværk af produktionsselskaber gjorde det muligt at forene klassisk Hollywood-nostalgi med moderne drømmejagt. Resultatet blev en film, der både fejrer og udfordrer myten om Los Angeles som “byen, hvor alt kan ske” – et tema der taler direkte til enhver rejsende, der lader sig lokke af sol, jazz og storbyens løfter.
Se traileren til La La Land
Klar til et hurtigt strejf af solnedgang over Los Angeles, hæsblæsende jazz og spirende drømme? Tryk play på traileren herunder og få en forsmag på den film, der charmerede både publikum og Oscar-akademiet:
Når du ser klippet, kan du med fordel lægge mærke til følgende:
- Energisk musik & jazzstemning
Hør komponist Justin Hurwitz’ pulserende score – fra de første blæserriffs på motorvejens dansegulv til den ikoniske klaverlinie i “City of Stars”. - Farverig billedside
Instruktør Damien Chazelle bruger Technicolor-lignende paletter og pastelfarver til at ramme filmens nostalgiske, næsten drømmeagtige tone. - Los Angeles-miljøer
Se Griffith Observatory, Angels Flight og de solbeskinnede boulevarder forvandle sig til kulisser for sang, dans – og dagdrømme. - Mia & Sebastian i fokus
Emma Stone og Ryan Gosling charmerer med blik, smil og tap-dans i stjerneskæret. Notér hvordan deres kemi afspejler filmens tema om balance mellem kærlighed og ambition. - Glimt af birollerne
Fang John Legend som Keith på scenen med “Start a Fire”, J.K. Simmons som den tvære restaurantejer Bill, og Mia’s livlige veninder i deres farvekoordinerede kjoler.
Traileren varer knap tre minutter, men den rummer hele filmens sjæl: drømme, rytme og et pift bittersød romantik. Når sidste tone klinger ud, vil du sandsynligvis allerede nynne med – og have lyst til at hoppe direkte til boarding mod Jomfruøerne med soundtracket i ørene.