Batterier og redutter på St. Thomas i 1700-tallet

Forestil dig at stå på havnefronten i Charlotte Amalie en stille morgen. Solen glitrer i det turkisblå vand, krydstogtskibe glider lydløst ind, og de farverige huse klatrer op ad de stejle gader. Men vend dit blik mod bakkerne: bag palmerne anes murrester, skygger af voldanlæg og gamle kanonstillinger. For tre hundrede år siden var lyden af bølgeskvulp blandet med brag fra jernkanoner, og St. Thomas var forvandlet til et flydende fæstningsværk midt i en hård kolonikapløb.

I 1700-tallet summede Caribien af spændinger. Europæiske stormagter kæmpede om sukker, slaver og søveje, mens sørøvere og kapere lurede i hver bugt. For at beskytte sin lukrative havn udbyggede den dansk-norske krone et sandt fortifikationssystem omkring Charlotte Amalie – fra det mægtige Fort Christian ved vandkanten til batterier og redutter, der kronede højdedragene og sikrede overlappende skudfelter mod enhver fjende.

Denne artikel dykker ned i batteriernes og redutternes dramatiske historie: hvorfor de blev anlagt, hvordan de fungerede, og hvad der er tilbage i dag – midt mellem myter om Blackbeard, britiske besættelser og nutidens bevaringskamp. Tag med på en rejse gennem krudtrøg, koralkalk og oceanisk storpolitik, og oplev hvordan St. Thomas’ skjulte kanonstillinger stadig kaster lange skygger over øens kulturarv.

Baggrund: Strategi, handel og trusselsbillede i Caribien i 1700-tallet

I 1700-tallet var Caribien et af klodens vigtigste geopolitiske brændpunkter. Som et netværk af øer midt på de transatlantiske handelsruter blev regionen katalysator for kolonimagternes økonomiske ambitioner, militære rivalisering og våbenkapløb. St. Thomas – med sin dybe, naturlige havn ved Charlotte Amalie – blev hurtigt et knudepunkt, hvor alle disse interesser krydsede hinanden. Resultatet var en af de mest omfattende befæstningsplaner i den dansk-norske atlanterhavspolitik.

International magtkamp og stormagternes konflikter

Konflikt	År	Relevans for St. Thomas
Den Spanske Arvefølgekrig	1701-1714	Franske og engelske skibseskadre krydsede tæt forbi Dansk Vestindien; truede neutral skibsfart.
Syvårskrigen	1756-1763	Danmark-Norge erklærede sig neutralt, men franske og britiske kapere søgte at beslaglægge varer i Charlotte Amalie.
Amerikanske Uafhængighedskrig	1775-1783	Handelen boomer; øget kapervirksomhed og britisk blokadefare krævede bedre artilleri-dækning.

Neutralitet var det officielle dansk-norske udgangspunkt i disse krige, men neutralitet forhindrede ikke, at St. Thomas blev en eftertragtet anløbs- og prisfangshavn for kapere på begge sider. Derfor lagde København en dobbelt strategi: facilitér handelen, men beskyt havnen med nok ildkraft til at afskrække overgreb.

Sørøvere og kapere – Fra romantik til realpolitik

1. Sørøvere: De klassiske pirater på retræte, men stadig aktive i første halvdel af århundredet. Tropiske orkaner og de mange skær gjorde det let at overrumple handelsskibe tæt på kysten.
2. Kapere: Lovformelige “stats-pirater” med kaperbreve fra fx Storbritannien eller Frankrig. De opererede ofte i grupper på 2-3 skibe og søgte sikre vige for reparation og lastning af prisevarer – Charlotte Amalie var ideel.
3. Slaveskibs-razziaer: I højsæsonen for trekant­handelen kunne helt op til 10-15 slaveskibe ligge for anker samtidigt. De var oplagte mål, fordi de både medførte kostbar last og var dårligt bevæbnede.

Samlet blev pirateri og kaperi anset for så alvorlige, at øens guvernører gentagne gange bad København om ekstra kanoner, krudt og uddannede artillerister.

Sukkerøkonomien – St. Thomas som kommercielt nav

Tobak og bomuld åbnede ballet, men fra ca. 1730 eksploderede sukkerproduktion og dermed efterspørgslen på forsyninger, kredit og slavearbejdskraft. St. Thomas – uden selv at dyrke nævneværdige sukkermarker – levede af:

• Re-eksport af raffineret sukker fra St. Croix og de franske naboøer.
• Reparation, proviantering og be-mønstring af slave- og handelsskibe.
• Finansielle ydelser: forsikring, pantelån og vareauktioner i Charlotte Amalie.

Hver af disse aktiviteter krævede en tryg havn. Udsigten til tab af skibe eller oplæggere ville omgående skræmme investorerne væk – og det vidste både plantage-ejerne og statsmagten.

Den dansk-norske krone og den lokale forsvarspolitik

Trods fast bopæl i København besejlede kongen Caribien gennem tre instrumenter:

1. Told- og Admiralitetskollegiet: Udarbejdede regler for havneafgifter, neutralitets-passer og kaperbeviser, så kolonien kunne generere indtægter til egne garnisoner.
2. Vestindisk-guineisk Kompagni: Fik pligt til at opretholde “et anstændigt batterie med forter”, men havde ofte tom kasse. Resultat: Kronen måtte i 1760’erne sende artilleri direkte fra Kronborg.
3. Milits-pligten: Alle frie mænd – hvide, frimulatte og endda visse frigivne slaver – skulle aftjene vagttjeneste. Den lokale milits bemandede de mindre redutter, mens kongelige artillerister betjente de tunge kanoner på Fort Christian.

Ved århundredets midte voksede Charlotte Amalie til at være Caribiens næststørste frihavn efter Kingston. Øens forholdsvist lille areal gjorde det muligt at dække hele havnebassinet med overlappende skudfelter fra flere batterier, hvis de blot blev anlagt strategisk på de omkringliggende højdedrag. Derfor tog det danske ingeniørkorps fat i 1730-40’erne, og i løbet af de næste 60 år voksede et samlet fortifikationssystem frem – kulminerende i slutningen af 1700-tallet, hvor selv de fjernere næs på Hassel Island blev opgraderet.

Konklusion: Kombinationen af internationale magtspil, en blomstrende sukkerøkonomi og permanent trussel fra pirateri gjorde det bydende nødvendigt at sikre St. Thomas med kraftige batterier og redutter. Kun ved at love – og fysisk demonstrere – militær beskyttelse kunne Danmark-Norge fastholde koloniens rolle som finansielt og logistisk knudepunkt i Caribien.

Fortifikationssystemet på St. Thomas: Fort, batterier og redutter omkring Charlotte Amalie

Fort Christian, anlagt 1672-84 i koralkalk og solid kampesten, udgjorde nervecenteret i St. Thomas’ befæstning. Kommandørgården lå strategisk midt på strandkanten, hvor tre bastioner – Kongens, Dronningens og Kronprinsens Bastion – ragede ud i havnebassinet og dækkede hele ankerpladsen med krydsende ild.

• Konstruktion: firekantet citadel med svungne bastioner, 3-4 m tykke mure, brystværn i mursten og koralkalk.
• Platforme: geværgaleri på murkrone, kanonbatteri i kasemat-niveau og et forhøjet „water-battery“ på molefronten.
• Bestykning c. 1770: ca. 32 jernkanoner, hovedsageligt 24- og 18-punds flankeret af 6-punds „chambre-stücker“ til nærforsvar.

Kystbatterier langs charlotte amalies waterfront

For at forstærke fortets ildkraft udlagde kolonimyndighederne en kæde af lavtliggende batterier på begge sider af bugten. Sammen sikrede de overlappende skudfelter mod alt fra sørøverbarker til fjendtlige linjeskibe:

1. Prince’s Quarter Battery – nordvest for fortet; fire 12-punds kanoner, dækkede byskibsværfterne.
2. Southside (Kyst)-Batteriet – sydøst for fortet, hvor havneindløbet snævrer ind; otte 18-punds.
3. Water Island Point (senere „Dronningen/Queen’s Battery“) – placeret på den lavtliggende tange overfor nutidens Waterfront Drive; seks 24-punds rettet mod selve indløbet.

Redutter på højdedragene – Øjets og artilleriets forposter

Når skibene først var i sigte, var minutterne dyrebare. Derfor rejste danskerne små, men slagkraftige redutter på de omliggende bakketoppe for tidlig varsling og stejlt nedadskydende ild.

• Skytsborg (1690’erne) – cylindrisk sten­tårn 215 fod over havet; bemandet med 2-3 lette 6-punds og en signalmast. I 1800-tallet fik tårnet ry som „Blackbeard’s Castle“ – myten er romantisk, men det historiske navn er bevaret i samtidige danske kilder.
• Louise-redutten på Sentry Hill – palisaderet jordværk med fire 4-punds feltkanoner, forbundne med signalflag til fortet.
• Bjerget „Synshøjen“ nord for byen – tjente hovedsagelig som optisk telegrafstation (flag og kanonskud), men var forsynet med to små mortérer til nødforsvar.

Fremskudt forsvar ved hassel island (senere 1700-tal)

Da orlogsskibenes rækkevidde steg, flyttede truslen sig til bugtens ydre munding. Omkring 1780 anlagde man et batteri på den daværende „Orkanholmen“ (nu Hassel Island):

• Prince Frederik’s Battery – rektangulært kystværk i koralsten, seks 24-punds rettet mod West Gregerie Channel.
• Careening Cove Redan – mindre jordskanse til at beskytte orlogs-tørdok og proviantmagasiner, bevæbnet med fire 9-punds.

Britiske tropper forstærkede disse stillinger under deres besættelse 1801-02 og 1807-15 (omtalt i næste afsnit), men linjerne følger stadig de dansk-norske planer fra 1790’erne.

Bestykning og bemanding – Tal og typer

Stilling	Højde (m o.h.)	Hoved­kaliber	Kanoner (≈1775)	Fast garnison	Primær rolle
Fort Christian	5	24-punds	32	60 artillerister + 40 milits	Kontrol af inderhavn
Skytsborg	65	6-punds	3	8 signalfolk	Udkig & varsling
Southside-batteriet	3	18-punds	8	12 artillerister	Nærblokade af indløb
Prince Frederik’s Battery (Hassel)	4	24-punds	6	Detachement á 20	Ydre perimeter

Signalering og kommandovej

Kommunikation var afgørende for et koordineret forsvar. Systemet bestod af:

• Flagmastre på Skytsborg og Sentry Hill – todelte flagkoder viste skibstyper og nationalitet.
• Kanonsalutter fra Fort Christian – én salve for skibe i kikkertafstand, to for identificeret fjende, tre for „alle mand til kanonerne“.
• Nat­signaler – bål på bakketoppene kombineret med lygteblink fra fortporten.

Militsen – bestående af europæiske nybyggere, frikulørte borgere og tvangsindrullede enslavedes – blev tilkaldt fra plantagerne ved ét langt trommeslag efterfulgt af trompetfanfare fra byens vagthus.

Samspil & skudfelter

Sammensætningen af lavlandsbatterier, høje redutter og et centralt fort skabte en tieret forsvarsradius på knap fem sømil. Skibe, der forsøgte at løbe havnen, kom først under ild fra Prince Frederik’s Battery, derefter krydsild mellem Southside-batteriet og Fort Christian, mens Skytsborg ovenfra kunne nå dækkene med karronader. En sådan kombination af vertikale (højdeforskel) og horizontale (krydsende) skudfelter var avanceret for perioden og gav Charlotte Amalie ry for at være én af de sikreste havne i Vestindien – i hvert fald på papiret.

Disse anlæg dannede basis for alle senere om- og tilbygninger, og sporene kan stadig ses – fra den restaurerede plads foran Fort Christian til lave jordvolde gemt i baghaverne på Government Hill. Hvordan de har overlevet, og hvilke myter der klæber til dem, ser vi nærmere på i den næste sektion.

Fra forsvarsværk til kulturarv: spor, myter og bevaring i dag

Da briterne besatte Dansk-Vestindien i 1801 og igen 1807-1815 som led i Napoleonskrigene, valgte de at udnytte – snarere end at erstatte – det eksisterende danske fortifikationssystem. De ældre batterier gav en klar fordel: anlæggene lå allerede på de terrænhøjder, hvor man kunne krydsskyde indsejlingen til Charlotte Amalie, og fundamenterne i koralkalk var hurtige at reparere.

• Hassel Island (daværende Orkansøen) blev omdrejningspunkt. Her opførte Royal Navy det såkaldte Prince Frederik’s Battery (i dag Benner Hill Battery) oven på et dansk stillingsområde fra ca. 1780. Britterne forstærkede brystværnene med mursten, lagde nye tømmer-affutager og opstillede 24-punds kanoner, som kunne række helt til Fort Christian.
• Signalposter på Blackbeard’s Castle og Bluebeard’s Hill blev udbygget med telegrafmaster (optisk semafor), så man kunne varsle flåden på fire minutters varsel.
• Magasiner i Fort Christian og ved Waterfront fik bombesikre hvælvinger af britisk standard – i dag kan man stadig se forskellen: den lysegule danske pudsning kontra den grå britiske cement.

Hvad kan du opleve i dag?

Anlæg	Bevaringsgrad	Adgang	Highlights
Fort Christian	Fuldt restaureret (UNESCO-nomineret)	Åbent tirs.-lør.	1700-tals porttårn, britisk kassematform 1807, museumsudstilling
Blackbeard’s Castle / Skytsborg	Tårn intakt – batteriplatform delvist nedbrudt	Guidede ture, udsigtstårn	Spiraltrappe, originale geværskydeskår
Bluebeard’s Hill Redut	Græsbevokset jordvold	Hotelgæster & arrangementer	Kanonreplika, informationstavler
Hassel Island Batteries	Ruiner (mursten & koralklippe)	Kajak / vandresti (NPS)	24-punds affuter, britisk messinglås fra magasin

Myter og fakta – Piraternes skygge

1. Blackbeard (Edward Teach) har aldrig haft base på St. Thomas. Navnet på Skytsborg-tårnet blev først populariseret af amerikanske turister i 1920’erne som markedsføring.
2. Bluebeard skulle ifølge legenden være en fransk sørøver, men stedet var i realiteten en dansk signalpost fra 1680’erne, udvidet i 1765.
3. Der var piratangreb i 1600-1700-tallet, hvilket motiverede opførelsen af batterierne – men ingen skriftlige kilder knytter Teach, Kidd eller andre kendisser direkte til Charlotte Amalie.

Bevaring, formidling og lokale kræfter

I dag deler tre aktører ansvaret for øens militærhistorie:

• U.S. National Park Service (NPS) forvalter Hassel Island. Frivillige fra gruppen Friends of the Park rydder vegetation og laver QR-skilte.
• Virgin Islands Government ejer Fort Christian, hvor Virgin Islands Museum kuraterer skiftende udstillinger om kolonitidens artilleri.
• Private fonde og skoler – f.eks. St. Thomas Historical Trust – afholder “living history”-weekender, hvor kanonbesætninger i 1780-uniformer demonstrerer salutskydning.

Ønsker du at dykke dybere ned i emnet, kan du downloade alle kendte fortifikationsplaner fra 1735-1811 via vores digitale arkiv eller få en guidet “batteri-vandring” hver tirsdag kl. 9.00 fra Fort Christians billetsalg.