Smalle brostensgader, farverige facader og krystalklart vand danner i dag den idylliske kulisse for De Dansk-Vestindiske Øer. Men lige under overfladen – og ofte hævet dramatisk over bugterne – ligger historien hugget i massiv koralsten og pigsten. Forterne, der engang fastholdt Danmarks kolonimagts greb om Karibien, står stadig vagt over St. Thomas, St. Croix og St. John som tavse vidner til handel, krig, pirateri og et brutalt slavesystem.
I denne artikel zoomer vi ind på seks af de vigtigste fæstningsværker: fra det ikoniske Fort Christian, der rejste sig som hele koloniens første magtcentrum, til de forvitrede ruiner på Hassel Island og St. John, hvor oprørsflammerne blussede. Hvert fort gemmer på dramatiske øjeblikke, tekniske raffinementer og menneskeskæbner – og alle kan stadig opleves på tæt hold, når du besøger Jomfruøerne i dag.
Har du nogensinde stået i et mørkt kasematrum og mærket historiens vingesus? Eller forestillet dig skudsalverne drøne ud over en azurblå bugt, mens handelsskibe bakker på ankerpladsen? Følg med, når vi tager dig med bag bastionerne, op i vagttårnene og helt ind i fangecellerne. Vi guider dig gennem de seks forter, der formede øernes skæbne – og viser, hvordan de nu fungerer som museer, vartegn og storslåede udsigtspunkter.
Klar til at gå på opdagelse? Lad kanonerne tordne, og historien begynde!
Fort Christian (Charlotte Amalie, St. Thomas)
Fort Christian står som den rødmurede milepæl, hvor dansk kolonihistorie på De Vestindiske Øer tog fysisk form. Da guvernør Jørgen Iversen dykkede ind i Charlotte Amalies naturlige bugt i 1672, var et solidt forsvar øverst på prioritetslisten. Allerede året efter rejste de første kampestensmure sig; i 1680’erne fik bastionerne navne efter de kongelige børn – Princess, Prince, King og Queen’s Bastion – og fortet blev officielt døbt efter kong Christian V.
Arkitektur og flerfunktionelt magtcentrum
- Administrationen: Kommandantens bolig og guvernementets kontorer samlede koloniens civile og militære styre ét sted. Brede svalegange sikrede ventilation i tropevarmen.
- Kirken: Den øverste etage i den sydlige fløj blev indrettet som luthersk kirkerum, hvor både soldater og borgere deltog i gudstjenester – en sjældenhed i samtidige caribiske forter.
- Fængslet: Kælderniveauets tykke hvælvinger fungerede som fangehuller for deserterede soldater, oprørske slaver og pirater, mens små celler i gården husede korttidsfanger.
- Forsvaret: 40 – 50 kanoner, anbragt på bastionernes platforme, kunne dække hele havnebassinet og skræmme fjendtlig skibstrafik fra at ankre uden tilladelse.
Centrale nedslag i fortets historie
| År | Begivenhed | Betydning |
|---|---|---|
| 1685 | Det Brandenburgske Kompagni lejer dele af fortet. | Understreger Danmarks handelsalliancer og rivaler i regionen. |
| 1801 & 1807-15 | Britisk besættelse. | Kanonerne vendes mod mulige franske og amerikanske angreb; dansk administration suspenderes midlertidigt. |
| 1841 | Guvernør Peter von Scholten flytter sædet til St. Croix. | Fort Christian mister positionen som øernes politiske centrum, men bevarer militære funktioner. |
| 1917 | Overdragelsen til USA. | Stars and Stripes hejses over bastionerne; fortet fortsætter som lokalt fængsel frem til 1983. |
Fra garnison til museum
Efter en omfattende restaurering fra 2005-2017 er indre gård, kirkesal og fængselsceller nu omdannet til Fort Christian Museum. Udstillingerne spænder fra Kalaallit-inspireret kolonikun til genstande fra transatlantisk handel. En interaktiv tidslinje giver børn mulighed for at trække “kanonkugler” hen over touch-skærmen og affyre historiske facts.
Det levende vartegn
- Bybillede: Det røde murværk og det ikoniske clock-tower er Charlottetown Amalies mest fotograferede silhuet.
- Kulturkalender: Fortgården danner ofte ramme om jazz-aftener, Emancipation Day-taler og julekoncerter.
- Praktisk besøg: Åbent mandag-fredag kl. 8:30-16:30, entré ca. 10 US-$, gratis for lokale skoleklasser.
- Udsigt: Vandr til bastionernes kanonstillinger og få panorama over havnen, hvor krydstogtskibe nu hviler der, hvor orlogsskibe engang lå for anker.
Fort Christian er dermed mere end en æstetisk attraktion; det er et fysisk arkiv over 350 års skiftende magtbalancer, dagligliv og tro på Jomfruøerne – et sted, hvor mursten, musketerlynlåse og moderne museografi smelter sammen og fortæller historien om Danmarks fodaftryk i Caribien.
Fort Frederik (Frederiksted, St. Croix)
Fortet blev påbegyndt i 1752 og stod fuldt færdigt i 1760 som et led i den danske krones forsvar af sukkerhandlen på Østerhavnen – den beskyttede bugt ud for det dengang nystiftede Frederiksted. Placeringen blev valgt, fordi skibene her lå for anker i det åbne Caribiske Hav, hvor de var sårbare over for storme, pirateri og rivaliserende kolonimagter. Med sin karakteristiske barokke facade og rødkalkede mure fik Fort Frederik hurtigt tilnavnet “Vestindiens røde port”.
Arkitektur og bastioner
Bygmesteren, kongelig ingeniør Georg Hjersing Høst, udformede fortet i en klassisk bastionsstjerne med fire hjørner:
- Nordvestbastionen – hovedplatform med otte 24-punds kanoner rettet mod den åbne kyst.
- Sydvestbastionen – bevogtede indsejlingen til bugten.
- Sydøstbastionen – forsvarede fortets bagland og sukkermagasinerne.
- Nordøstbastionen – rummede krudtmagasinet, beskyttet af tykke jordvolde.
Tykkelsen på de ydre mure når op på 1,20 m, hvilket gav effektiv modstand mod både kanonkugler og orkaner. Bag murene finder man:
- Kasematter til 60 mand.
- Kommandantbolig med udsigt over Frederiksteds waterfront.
- Et lille fængsel, hvor både desertører og oprørske slaver blev indsat.
1848 – Øjeblikket der ændrede alt
Den 3. juli 1848 marcherede flere tusinde slaver fra plantagerne på St. Croix mod Frederiksted. De samlede sig på fortpladsen og krævede frihed. Under højt pres telegraferede guvernør Peter von Scholten fra Christiansted til kommandanten med besked om at undgå blodsudgydelse. Ved ankomsten til Fort Frederik udtalte han de berømte ord:
«Alle ufrie på de dansk vestindiske øer er fra i dag af fri mennesker.»
Proklamationen blev læst op fra portalen mod havet, så den kunne høres af både folkemængden på pladsen og besætningerne ude på rederne. Begivenheden gjorde fortet til et uomgængeligt frihedssymbol – undertiden omtalt som “De Vestindiske Øers Eidsvoll”.
Efterspil: Fireburn 1878
Selv om slaveriet blev ophævet, var der langt til reel ligestilling. Dårlige løn- og arbejdsforhold udløste i oktober 1878 det såkaldte Fireburn, hvor sukkermarkernes arbejderkvinder – anført af “Queen Mary”, “Queen Agnes” og “Queen Mathilda” – satte ild til plantagebygninger. Fort Frederik var igen et epicenter; her søgte europæiske planterejere ly, mens soldater fra fortet marcherede for at genoprette ro og orden. Oprøret kostede mere end 50 livet og brændte en tredjedel af St. Croix’ bebyggelse ned. Det satte dog også gang i reformer af arbejdskontrakter og jordejerskab.
Fortet i dag
| Aktivitet | Højdepunkter |
|---|---|
| Rundvisning i hovedbygningen | Udstillinger om slaveriets ophør, Fireburn og dansk kolonitid Restaurerede kasematter & kommandantens salon |
| Tagterrassen | 360° panorama over Caribien – solnedgange, hvalspotning i sæsonen |
| Bastionstur | Originale kanoner, med slitage fra korrosion tydelig i løbene Informative skilte (dansk/engelsk) om artilleri & skyderetninger |
| Kulturarrangementer | “Freedom Week” hver juli, folkedans, tromme-workshops og dramatiserede guidede ture |
Praktiske tips til besøgende
- Åbent tirsdag-lørdag kl. 9-16; sidste indgang kl. 15:30.
- Entré: 10 USD (børn under 12 gratis). Lokale beboere halv pris om lørdagen.
- Fortet ligger få skridt fra krydstogtkajen – perfekt som første stop på en dagstur til Frederiksted.
- Tag gode sko; brostensbelægningen i gården kan være ujævn.
- Nyd strandpromenaden efter besøget: Fortets sydvæg ligger direkte ud til Frederiksted Beach.
Uanset om du kommer for militærhistorien, frihedskampen eller den fantastiske udsigt, tilbyder Fort Frederik en unik tidsrejse gennem Dansk Vestindiens mest dramatiske kapitler – og en påmindelse om, at murene, der engang var bygget for at beskytte et kolonistyre, i dag står som monument over frihed og kulturel modstandskraft.
Fort Christiansværn (Christiansted, St. Croix)
Da Det Dansk-vestindisk-guineiske Kompagni i 1735 besluttede at gøre St. Croix til kronkoloniens nye økonomiske motor, blev Christiansted anlagt efter stramme barokke byplanprincipper. I byens østlige hjørne rejste man Fort Christiansværn (1738-1749) som det fysiske og symbolske omdrejningspunkt for både militærmagt og handelskontrol. Fortet indgår i dag som hjertet i Christiansted National Historic Site, hvor besøgende stadig kan fornemme forbindelsen mellem garnison, toldhus, pakhuse og de storslåede kompagni-kontorer langs havnefronten.
| Grundlagt | 1738 (færdiggjort i sten ca. 1749) |
|---|---|
| Materiale | Koralsten, tegl & kalkmørtel – karakteristisk okkergul kalkning |
| Grundplan | Firekantet bastion med salient mod havnen |
| Bevæbning (1760’erne) | Op til 34 kanoner + mortérer |
| Garnison | Ca. 60-100 soldater inkl. artillerister |
Fortet har to etager: En kasemat-etage med magasin, køkken og fangehuller – og en åben parade ground omgivet af artilleristillinger på murkrone og bastioner. Den lave profil ud mod havnen gav fri skudlinje, mens den landvendte side var højere og forenet med byens esplanade, så man kunne flytte mandskab og varer direkte mellem fort og lagerbygninger.
Militærfunktion & “dungeons”
- Havnens skjold: Kanonerne kontrollerede hele Christianssted-bugten og afskrækkede konkurrenter som franskmænd, englændere og pirater.
- Sikkerhedsnet inde i byen: Under slaveoprør eller brand kunne civilbefolkningen søge tilflugt bag murene.
- Fangehuller: I de kølige, hvælvede celler sad både militære desertører, marode søfolk og enslaved africans, der havde forsøgt flugt. Originale jerngitre og udskårne navne ses endnu på væggene.
Toldkontrol og kompagniøkonomi
Lige vest for fortet lå Kompagniets Scale House, hvor sukkertønder, romfade og “Afrika-last” blev vejet, stemplet og beskattet. Soldaterne i Christiansværn håndhævede monopolet – ingen vare måtte ind eller ud uden klarering fra Kompagniets skrivere. Fortets signalmast viste hvilke skibe der var under inspektion, mens et salutskud markerede, når en konvoj forlod havnen.
Fortet i dag – En levende tidskapsel
Siden overdragelsen til USA i 1917 har anlægget undgået større ombygninger. Det betyder, at man i dag kan opleve en af Caribiens bedst bevarede europæiske fæstninger fra 1700-tallet.
- National Park Service tilbyder daglige rundvisninger (30-45 min.) med fokus på militærhistorie og kolonial administration.
- Besøgscentret i den tidligere kaserne rummer interaktive udstillinger om handelen “sukker, slaver og skibe”.
- Fra bastionerne er der samme panorama over turquoise bugten, som kaptajner så for 250 år siden.
- Efter mørkets frembrud arrangeres “Lantern Walks”, hvor guider fortæller om livet i fortets dungeons til lyden af bølger og cikader.
Uanset om du kommer for arkitekturen, udsigten eller de mere eftertænksomme fortællinger om kolonitidens mørke kapitler, lever Fort Christiansværn videre som en nøgle til at forstå både Danmarks og Jomfruøernes fælles historie.
Skytsborg (Blackbeard’s Castle), St. Thomas
Højt over hustagene i Charlotte Amalies gamle bykerne rejser det runde vagttårn sig som et af St. Thomas’ mest genkendelige vartegn. Skytsborg, opført af danskerne i cirka 1679, var en del af et kædesystem af små poster, der skulle varsle Fort Christian om fjendtlige skibe og sørge for ilddækning af havnen. Mens forterne nede ved kysten rummede kanoner, fungerede tårnet primært som en observationsplatform, der via signalflag, kanonskud og fakler kunne alarmere garnisonen.
Fra skytsborg til “blackbeard’s castle”
Navnet “Blackbeard’s Castle” stammer ikke fra danskekolonien, men fra turistindustrien i begyndelsen af 1900-tallet. Der findes ingen samtidige kilder, der knytter den berygtede pirat Edward Teach alias Blackbeard til St. Thomas, og han opererede hovedsageligt længere nordpå i Carolinas farvande. Attributten lever dog i bedste velgående og giver tårnet en romantisk pirataura, som i dag er en del af stedets brand.
Historisk fakta: Danske militære rapporter omtaler alene bygningen som “Skytsborg” (skyts-borg = våbentårn). Ingen pirater nævnes i dokumenterne.
Arkitektur og militær funktion
| Højde | Ca. 12 m |
|---|---|
| Materiale | Koralsten beklædt med puds |
| Form | Cylindrisk med tykke mure og skydeskår |
| Signalmidler | Kanonskud, flag, fakkelbål |
Tårnets placering øverst på Government Hill gav et panorama på knap 360°. Fra platformen kunne man se:
- Indsejlingen til Charlotte Amalie-bugten.
- Gregerie Channel mod vest, hvor britiske eller spanske skibe ofte lagde sig.
- Bjergkamme mod øst, så man kunne opdage røgsøjler fra eventuelle slaveopstande på plantagerne.
Signalerne fra Skytsborg blev modtaget i Fort Christian, som så kunne bringe besætningen på alarm og stille mandskabet ved bastionerne. Tidsforskellen imellem observation og første kanonsalut var på gode dage under 10 minutter – tilstrækkeligt til at skræmme et ensomt sørøverskib væk, men utilstrækkeligt mod en stor flåde, hvorfor tårnet sjældent stod alene.
Besøg på skytsborg i dag
- Adgang: Tårnet ligger på privat grund, men er normalt åbent for offentligheden mod entré, som inkluderer adgang til de historiske trapper “99 Steps”.
- Udsigt: Fra toppen ser man hele havnebassinet, de røde tegltage i centrum og – på klare dage – helt til øerne St. Croix og Vieques.
- Formidling: Informationsskilte (på engelsk og dansk) giver kort historisk overblik; guidede ture kan bookes gennem lokale operatører.
- Praktisk: Tag solide sko; trapperne er stejle og kan være glatte efter regn. Vandflaske anbefales.
Kombinationen af kolonihistorisk realitet og piratmytologi gør Skytsborg til et fascinerende stop for enhver, der vil forstå, hvordan et lille vagttårn kunne vokse fra dansk nicheforsvar til ikonisk turistattraktion.
Prins Frederiks Batteri/Fort Willoughby (Hassel Island, St. Thomas)
Hvorfor netop Hassel Island?
Den smalle ø, der adskiller Charlotte Amalies inderhavn fra åben sø, ligger som en naturlig lås for alle skibe, der vil ind til St. Thomas’ vigtigste ankerplads. Anlægget, der først hed Prins Frederiks Batteri, blev anlagt af danskerne i 1770’erne for at give krydsild sammen med Fort Christian og det mindre Fort Kongens Batteri på fastlandet. Ingen fjendtlig fregat kunne derfor passere uden at komme i skudlinjen fra flere sider.
Fra dansk batteri til britisk fort
| År | Begivenhed |
|---|---|
| c. 1778-79 | Danskerne opfører Prins Frederiks Batteri med tre 24-pundige kanoner. |
| 1801-02 | Første britiske besættelse: anlægget forstærkes og omdøbes Fort Willoughby efter den britiske flådeofficer Sir Nesbit Willoughby. |
| 1807-15 | Anden britiske besættelse: nye ramper, øgede magasiner og op til seks kanoner. |
| 1815-1917 | Batteriet vender tilbage til dansk kontrol, men mister gradvist militær betydning. |
Kanonstillingerne og det militære design
- Batteriplatformen – en halvcirkelformet stenmur med indmurede granitplinter, hvor lavfleksede kanoner kunne drejes 180° for at dække både harborindløbet og Long Bay.
- Magasinet – hvælvet krudthus nedgravet i klippen; tykke mure og ventilationsskakter minimerede eksplosionsrisiko.
- Barrackerne – to lave bygninger med tag af røde hollandske tegl, hvor 30-40 artillerister boede; man kan stadig se fundamenternes forløb.
- Cisternen – regnvand opsamlet fra tagflader via ler-rør; afgørende på en ø uden naturlige kilder.
Strategien med placeringen byggede på såkaldt “interlocking fire”. Kanonerne på Hassel Island skød på tværs af bugten, mens Fort Christian beskød samme mål forfra. Dermed blev fjendtlig tonnage fanget i et dødbringende krydsfelt. Øens højeste punkt (ca. 30 m) gav desuden signalposter frit udsyn til Atlanterhavet, så man kunne hejse advarselsflag til byen om fremmede sejl.
Oplevelsen i dag
- Vandrerute: En 1,6 km sti starter ved Careening Cove og stiger støt til ruinerne. Undervejs passerer man gamle svingbro-fundamenter og et lille victoriansk dørkarmfabrik.
- Kajak & SUP: Flere udlejere i Charlotte Amalie tilbyder korte padleture. Ved lavvande kan man lande direkte på den stenede strand nedenfor batteriet.
- Ruinkomplekset: De hesteskoformede mure, pulvermagasinet og cisternen står frit, uden billetkontrol. Skilte fra National Park Service giver kontekst på både dansk og engelsk.
- Udsigten: Fra forsiden af batterimuren ser man cruiseskibskajen, Water Island og de gamle toldpakhuse. Ved solnedgang kan man forstå, hvorfor denne placering var uvurderlig for kolonimagten.
Praktiske tips
Tag solide sko – koralstenene er skarpe – og medbring vand, da cisternen naturligvis er tørlagt. Husk også myggespray; den tætte vegetation skjuler stadig regnvandsbassiner fra kolonitiden.
Fortidens ekko
Selv om kanonernes brag er forstummet, fornemmer man let den spændte atmosfære fra Napoleonskrigene, hvor St. Thomas to gange skiftede flag uden kamp. Ruinerne på Hassel Island er et konkret vidnesbyrd om, hvordan stormagtspolitik og skibsfart formede Dansk Vestindiens skæbne – og et stemningsfuldt stop for den moderne ø-rejsende.
Fortsberg-batteriet (Coral Bay, St. John)
Fortsberg-batteriet ligger på en 65 meter høj bakketop ved indsejlingen til Coral Bay på St. John. Den forhøjede placering gav danskerne et naturligt overblik over ethvert skib, der nærmede sig øens østlige ankerplads, og gjorde batteriet til det vigtigste led i St. Johns kystforsvar, allerede fra kolonien blev grundlagt i 1718.
Strategien bag placeringen
Ved at anlægge et batteri på netop denne pynt kunne det Dansk-vestindisk-guineiske Kompagni:
- Kontrollere told og varestrømme til og fra plantagerne i Coral Bay-området.
- Afskrække rivaliserende kolonimagter og sørøvere fra at bruge bugten som skjul.
- Beskytte de nærliggende sukker- og bomuldsplantager, som udgjorde øens økonomiske rygrad.
Batteriet bestod af en kantet stenvold med kanonstillinger, ammunitionsmagasin, cisterne og en lille kasemat til den beskedne besætning. Beskyttelsen var effektiv udadtil – men viste sig at være sårbar indefra.
Slaveoprøret i 1733 – Da batteriet faldt
Den 23. november 1733 brød et af Caribiens mest omfattende slaveoprør ud på St. John. En gruppe Akwamu-folk, der var blevet tvangsforflyttet fra Vestafrika, udnyttede deres kendskab til fortets rutiner. Som brændselbærere slap de forbi porten, overmandede soldaterne og vendte batteriets egne kanoner mod Coral Bay.
- Kanonilden var det aftalte signal til medoprørere på plantagerne, som hurtigt bredte sig over hele øen.
- Planterne flygtede til St. Thomas, mens oprørerne holdt øen i deres magt i syv måneder.
- Først i maj 1734 lykkedes det franske soldater fra Martinique – ikke de danske styrker – at generobre batteriet og knuse opstanden.
Erobringen af Fortsberg blotlagde plantageøkonomiens strukturelle svaghed: et minimalt europæisk militær og en befolkning, der i overtal var holdt i tvang. Oprøret blev et chok for danske myndigheder og førte til strengere militærlovgivning, men også til en erkendelse af, at kolonien kun kunne bestå gennem stadig brutal kontrol.
Liv efter militæret
Efter midten af 1700-tallet mistede Fortsberg gradvist sin militære betydning. Kanonerne blev flyttet, og bygningerne forfaldt i takt med orkaner, termitter og vegetation. I dag står kun ruinerne tilbage – men udsigten over Coral Bay er stadig lige så betagende, som den var for næsten 300 år siden.
Besøg i dag: Ruiner i naturens favn
| Fakta | Detaljer |
|---|---|
| Placering | Øst for Coral Bay, inden for grænserne af Virgin Islands National Park |
| Vandrerute | Cirka 1,2 km hver vej, stejlt men kort. Start ved Emmaus Moravian Church. |
| Sværhedsgrad | Middel; solidt fodtøj, solcreme og vand anbefales. |
| Faciliteter | Ingen. Tag alt affald med tilbage. |
Det møder du på toppen
- Rester af stenmure, fundamenter og et sammenstyrtet magasin.
- Nicher til kanoner og et par rustne ankre, der vidner om forsvarsværket.
- En panoramisk udsigt over Coral Bay, Tortola og det turkisblå Sir Francis Drake Channel.
- Diskrete informationsskilte, der respekterer de tragiske begivenheder i 1733.
Et sted til eftertanke
Nationalparkens formidling lægger vægt på oprørets menneskelige dimension: beretninger fra Akwamu-ledere som Kanta og Breffu, plantageejeres dagbøger og arkæologiske fund af perler, piber og håndsmedede knive. Gæster opfordres til at:
- Holde en respektfuld tone – stedet er et krigsgravslignende minde for både ofre og oprørere.
- Undgå at flytte sten eller tage souvenirer; ruinerne er skøre.
- Overveje øens historie i et bredere, globalt perspektiv: sukker, slaveri og imperiernes profit.
Fortsberg-batteriet fremstår i dag som et stærkt vidnesbyrd om St. Johns kolonihistorie – ikke kun som militært anlæg, men som kulisse for en dramatisk kamp for frihed. Vandreturen op til ruinen forener naturoplevelse, udsigt og en eftertænksom rejse tilbage til 1700-tallets Dansk Vestindien.