12 kort over Dansk Vestindien, som du bør kende

Kan man virkelig forstå Dansk Vestindien uden at kende de kort, der formede øerne – og vores blik på dem? Fra de første europæiske verdenskort, der placerede St. Thomas som en prik i det uendelige Caribien, til de detaljerede matrikelkort, hvor hver eneste sukkerrørs­parcelle er aftegnet med millimeterpræcision, har kortene ikke blot afspejlet historien – de har skabt den.

I denne artikel tager vi dig med på en rejse gennem 300 års kartografisk detektiv­arbejde. Du vil opleve:

• Hvordan hollandske, franske og danske kartografer konkurrerede om at sætte deres navne på Jomfruøernes bugter og bjerge.
• Hvorfor sukkerrør, vandmøller og slavehytter blev lige så vigtige signaturer som kompasroser og længdegrader.
• Hvordan forter, batterier og hemmelige ankerpladser fra krigstid stadig kan spores, når man ved, hvad man skal kigge efter.

De 12 kort du skal møde spænder fra Willem Blaeus prangende “Indiae Occidentalis” til P. L. Oxholms minutiøse opmåling af St. Croix, og videre til de britiske Admiralty Charts, der ledte skibe sikkert gennem rev og skær. Hvert kort gemmer på sin egen fortælling om magt, handel og mennesker – og tilsammen tegner de et lagdelt portræt af øerne, som du ikke finder i nogen guidebog.

Uanset om du er historienørd, slægts­forsker, fritids­sejler eller blot nyder en god strand med en solid baggrunds­historie, vil du opdage nye detaljer, du kan tage med dig ud i landskabet. For kortene er ikke døde museum­sgenstande; de er nøgler til at aflæse alt fra gadeplanen i Charlotte Amalie til sukkervandmøllens ruiner i regnskoven.

Så spænd tidens sikkerheds­bælte – vi bladrer 400 år tilbage og sætter kurs mod tolv af de vigtigste stykker papir, pergament og kobbertryk, der stadig guider os gennem Dansk Vestindiens forunderlige historie.

Overblikskort 1600–1700-tallet: Europæiske verdenskort der sætter scenen

Fra begyndelsen af 1600-tallet blev Caribien sat ind i europæernes mentale atlas gennem storslåede vægkort og handy atlasblade. Trykte kobberstik gjorde det pludselig muligt at masse­producere et geografisk narrativ, hvor Jomfruøerne indgik som brikker i et større spil om handel, søveje og imperiebyggeri. Herunder gennemgår vi fire overblikskort, der i tur og orden fik afgørende betydning for, hvordan St. Thomas, St. Jan og St. Croix blev “standardiseret” på papiret – længe før de danske kolonister kom på banen.

Kort	Udgiver / år	Nøglenavn(e) for Jomfruøerne	Hovedkilder
“Indiae Occidentalis”	Willem Blaeu, ca. 1630-35	Virgines / Islas de Las Virgenes	Spanske pilote­bøger, de Brys graveringer
“Les Isles Antilles et le Golfe du Mexique”	Nicolas Sanson, 1656	Isles Vierges	Franske missionærer, hollandske søkort
“Regni Mexicani et Floridae…”	Johann Baptist Homann, ca. 1710	S. Tomas, S. Jan, Sta. Cruz	Danske og britiske handelsrapporter
“A New and Exact Map of the West Indies”	Herman Moll, ca. 1715-20	St. Thomas, St. John, St. Croix	Royal African Company logbøger, franske “cartes réduites”

1. Willem blaeu: “indiae occidentalis” (ca. 1630’erne)

• Det rigtige: Island-hop nær Virgin Passage, hovedvindene (Passat) markeret med små vindroser, og de første nogenlunde proportionale afstande mellem de Små Antiller.
• Det forkerte: St. Croix placeres alt for tæt på Puerto Rico; Jomfruøerne vises som en diffust sammenhængende ø-gruppe uden de smalle sunde, og topografien er rent dekorativ.
• Autoritet – hvorfor? Blaeus atlasser blev statussymboler i hele Europa, og hans graveringer blev plagieret i et århundrede. Dermed blev hans navneliste – “Virgines” – udgangspunktet for senere kortlæggere.

2. Nicolas sanson: “les isles antilles et le golfe du mexique” (1656)

• Det rigtige: Skelner klart mellem “Isles Vierges” og De Britiske Leewards, angiver dybdegående franske havneopmålinger ved Guadeloupe og Martinique, introducerer korrigeret gradnet (bredde/længde).
• Det forkerte: Sanson antager, at store dele af det nordlige Caribien er lavvande; Virgine-øerne er stadig tegnet som brede flader uden de dybe bugter, der senere fik strategisk betydning.
• Autoritet – hvorfor? Kortet blev model for Mercure François og andre nyhedsserier; franske koloniadministratorer brugte det som reference, og derved blev franske toponymer (f.eks. “Isles Vierges”) udbredt.

3. Johann baptist homann: Oversigtskort over antillerne i “regni mexicani et floridae…” (ca. 1710’erne)

• Det rigtige: Første trykte tyske kort som navngiver øerne med dansk/tysk stavning: “S. Tomas” og “S. Jan”. Viser Caribiens vigtigste sejlruter med afstanden i “Duitse Mylen”.
• Det forkerte: St. John placeres øst for Tortola (i stedet for vest); længdegrader afviger op til 2° pga. Nürnberg-meridianen.
• Autoritet – hvorfor? Homanns kortfirma blev kejserligt privilegeret; hans atlas spredtes til universiteter og hoffet i København, hvilket indirekte påvirkede danske planer om kolonisation.

4. Herman moll: “a new and exact map of the west indies” (ca. 1715-1720)

• Det rigtige: Endelig individuelle omrids af St. Thomas, St. John og St. Croix; Moll indsætter ankerpladser, dybdeangivelser ved Charlotte Amalie og indtegner Trianguloid Channel – vigtig for dansk-hollandsk smuglertrafik.
• Det forkerte: Overdriver størrelsen af St. Thomas (for at få plads til tekst og vignetter); undervurderer koralrev syd for St. Croix.
• Autoritet – hvorfor? Moll var aktiv i Royal Society-kredse; hans kort ledsagede Defoes Robinson Crusoe-bind og nåede dermed et bredt publikum. London-handlens dominans gjorde navneformen “St. Croix” (eng. udtale “Croy”) almindelig.

Hvad kortene fælles­skaber

1. Standardisering af navne: Fra “Virgines” til “St. Thomas” – en gradvis entydiggørelse, der lagde grunden for senere matrikelkort.
2. Handels- og krigslogik: Alle fire kort prioriterer sejlruter, havdybder og stormbaner over indlandsdetaljer; Caribien ses først og fremmest som en maritime infrastruktur.
3. Kolonial optik: Indfødtes bosætning er fraværende; symbolikken (skibe, søslanger, kompasroser) iscenesætter området som tomt råderum for europæiske magter.

Når vi i dag sammenligner disse overblikskort med moderne satellitbilleder, er fejlene åbenlyse – men netop disse trykte værker satte de mentale koordinater, som 1700-tallets diplomater, købmænd og søofficerer navigerede efter. Næste skridt bliver at se, hvordan kortlægningen “zoomede ind” på øerne selv, da plantagerne og sukkerøkonomien tog fart.

Ø-kort og matrikler i 1700-tallet: Fra kolonisering til sukkerøkonomi

I løbet af 1700-tallet blev kort over Dansk Vestindien gradvis mere funktionelle. Hvor 1600-tallets oversigter primært satte øerne på det geopolitiske verdenskort, blev 1700-tallets kort praktiske værktøjer – skabt til at styre jord, arbejdskraft og de enorme investeringer i sukkerøkonomien. Nedenfor dykker vi ned i fire nøglekort, der viser skiftet fra kolonisering til en fuldt udbygget plantage- og bystruktur.

5) det dansk vestindiske kompagnis tidlige ø-kort over st. Thomas & havnen i charlotte amalie (1670’erne-1700’erne)

• Formål: At lokalisere de første danske bosættelser, indtegne farbare bugter samt reklamere over for investorer derhjemme.
• Kendetegn: Skitseret kystlinje med fokus på St. Thomas Harbour. Enkelt streger betegner fortet, tidlige gader og naturlige kilder.
• Vigtige detaljer:
  1. Fort Christian markeret med kanon-symboler.
  2. De første plantager nord og øst for byen – endnu uden parcellering.
  3. En blyanttynd linje, der antyder den fremtidige Kongevej (Main Street).
• Hvorfor interessant? Kortet er spækket med stavefejl og usikker topografi, men det er første skridt mod en byplan: havnen som omdrejningspunkt, fortet som forsvar, og de kildevæld som afgørende for bosætningens placering.

6) matrikul- og plantagekort over st. Jan (ca. 1720)

• Formål: At udstykke øen til private lodder – essensen af den danske kolonipolitik: plantage på kontrakt.
• Kortets opbygning:
  

  Element	Forklaring
  Nummererede parceller	60-120 hektar hver, ordnet i bugter og fjorde.
  Signatur W	Vandstrømme – potentielle møllespor.
  Prikket linje	Rå stier, som senere blev til broer og hovedveje.

• Nøgleindsigt: Ved at sammenholde kortets parceller med skifteretslister kan man spore, hvordan familienavnene (Larsen, Beverhoudt m.fl.) går igen helt op i moderne grundbøger.
• Fejlkilder: Øens stejle terræn skildres fladt; reelle højdekurver mangler, hvilket gav oversvømmelsesproblemer for de plantageejere der stolede blindt på kortet.

7) tidligt ø-kort over st. Croix efter det danske køb (1730’erne)

• Baggrund: Danmark købte øen af franskmændene i 1733. Et hurtigt kort skulle vise ressourcebasen før videre salg af parceller.
• Hvad viser kortet?
  1. Foreløbig grænsedragning af 150+ plantager.
  2. To uregelmæssige rektangler: fremtidige byzoner Christiansted og Frederiksted.
  3. Planlagte vejnet, der næsten danner et kvadratisk grid – inspireret af samtidens franske kolonibyer.
• Tekniske forbedringer: Første gang vi ser målestok i danske mil kombineret med franske lieues, så både gamle og nye plantageejere kunne aflæse afstande.
• Betydning: Kortet afslører, at øens strategi fra start var total sukkerproduktion. Manglen på reserveret fællesjord og brændselsskov forklarer senere skovningskriser.

8) p. L. Oxholm: “kort over øen st. Croix” (1799)

• Kortmageren: Generalguvernør Peter von Scholten nævnes ofte, men Oxholm var manden der stemte alt af i felten – en militæringeniør med lidenskab for præcision.
• Innovationer:
  

  Ny feature	Funktion
  Højdeangivelser i fod	Planlægning af sukker-mølle-placering.
  Farvekodede matrikler	Sukker (rød), bomuld (gul), kvæg (grøn) – unikt for tiden.
  Det centrale vejnet	En slags “ringvej” som stadig kan køres i dag som sightseeing-rute.

• Byplanlægning:
  • Christiansted vises med voldgrav, kirkeplads og opmarchplads – et militært isæt i en handelsby.
  • Frederiksted har bredere gader (12 alen) for bedre brandadskillelse; bemærk Oxholms notits om “prevailing winds”.
• Hvorfor vigtigt? Kortet var i brug helt op i 1860’erne. Når du går i nutidens gader, svarer Lots og Block-numbers stadig til Oxholms ruternet – et levende arkiv under dine fødder.

Fra kort til feltarbejde – Sådan kan du bruge dem i dag

Sammenlign Oxholms højdekurver med Google Earth for at forstå, hvorfor nogle vandledninger stadig løber den rute de gør.
Opsøg St. Jans gamle Great House-fundamenter; deres placering matcher 1720-kortets parceller.
Undersøg i Charlotte Amalie, hvordan Fort Christian stadig dominerer synslinjerne – logik, du allerede ser på Kompagniets 1600-talskort.

Næste skridt: I den følgende sektion ser vi på, hvordan maritime søkort gav ekstra lag af information til disse ø- og matrikelkort – en nødvendighed når sukkeret skulle fragtes ud til verden.

Sømagt, handel og forsvar 1700–1800-tallet: Nautiske og militære kort

Efter midten af 1700-tallet forandrer kortene over Dansk Vestindien sig markant. Hvor tidligere kartografer ofte havde tegnet “hvide pletter” mellem øerne, begynder de europæiske flådemagter nu at måle dybder, afmærke rev, placere batterier – kort sagt: at gøre kortene brugbare til navigation og forsvar. Under sukkerboom’et blev hvert anker, hver kanon og hver tømmermole et strategisk aktiv, som måtte kortlægges nøjagtigt.

9) jacques-nicolas bellin: Carte des isles vierges (1750’erne)

• Hydrografisk detalje: Bellin tilføjer for første gang systematiske dybdeangivelser (soundings) mellem St. Thomas, Tortola og St. John. Det afspejler Frankrigs ønske om hurtig indsættelse af flåden fra Martinique nordpå.
• Handelsfokus: Ved siden af vrimler det med små “Port”-signaturer ved naturlige bugter, hvor smuglere og private købmænd lagde til. Bellin navngiver dem på fransk (Anse de l’Islet, Baie des Flamands), selv når de i praksis blev domineret af danske og britiske skibe.
• Kortprojektion: En cylindrisk projektion, der kom til at danne skole i de franske søkort – men som forvred øernes øst-vest-afstand en smule. Marker det, når du sammenligner med GPS i dag.

10) thomas jefferys: Virgin islands-søkort (ca. 1775)

1. Britisk præcision: Jefferys indtegner 35 ankerpladser og farvekoder farvande: blå for 5-10 fathoms, lyseblå for mindre end 5 fathoms. Det var et kvantespring ift. tidligere generiske “tal i havet”.
2. Signalstationer & fyr: Små røde flammer markerer kulfyrede fyrgryder på St. Croix’s nordkyst-en tidlig forløber til moderne fyrtårne. De giver et indblik i, hvordan natruter blev planlagt.
3. Kommerciel metadata: I margen lister Jefferys afgifter per ton sukker, betalt i Port Royal vs. London. Kortet var altså både navigationsredskab og told-manual.

11) dansk fortifikationsplan: Plan over fort christian og charlotte amalie (ca. 1760-1780)

Hovedtræk	Hvad du bør kigge efter
Polygonale bastioner	Fortets fem bastioner er tegnet i minutiøs målestok. Bemærk vinklerne (cirka 60°), designet til at overlappe kanonild.
Byplan	Charlotte Amalie er lagt ud i retvinklede gader – men kun på papiret! Terrænet tvang senere kurver ind; brug kortet til at spotte “forsvundne” gader.
Magasingårde og vandcisterner	Markeret med blå skravering. De var livline under belejringer og tørke.

Kortet fandtes i flere håndkolorerede versioner i Søetatens arkiv. Det tjente ikke blot til krigstidens planlægning; det var også en brandforsikring: guvernøren skulle kunne bevise, hvilke bygninger kronen ejede, hvis havnen gik op i flammer.

12) british admiralty chart: Virgin islands (19. Årh.)

• Triangulering og astronomisk geodæsi: Første gang øerne får et næsten moderne koordinatsystem (Greenwich-meridianen som nul). Afvigelsen fra Google Earth i dag: ofte < 100 m!
• Nye symboler:
  • Lille lyserød prisme = fyrtårn (med blinksekvens angivet: f.eks. “Fl 8 s”).
  • Krydset anker = recommended anchorage with good holding ground.
  • Egetræsikon = kuldepot til dampflåden (kuldalderens “tankstationer”).
• Militær topografi: Tegner bakkehøjder med hachurer for at estimere artillerilinjer. Brug det til at rekonstruere kanoners rækkevidde mod Pirats Bay og andre udsatte bugter.

---

Fra kort til kompas: Sådan blev de brugt i praksis

Alle fire kort havde et praktisk liv om bord på sejl- eller dampskibe. Processen så oftest sådan ud:

1. Lodsen slog “deep-sea lead” hver time; dybderne blev noteret med blyant direkte på Jefferys- eller Admiralty-kortet.
2. Når forternes flag skiftede fra dansk til britisk (og tilbage igen under Napoleonskrigene), blev det manuelt rettet på Bellin- og Oxholm-kort – en subtil påmindelse om, at kort er levende dokumenter.
3. Ved mørkets frembrud udpegede styrmanden de blinksekvenser, Admiralty-kortet beskrev, for at sikre korrekt identifikation af fyr.

Vil du selv dykke ned? Digitaliserede versioner findes hos Det Kongelige Bibliotek og Library of Congress. Zoom ind på Bellin og tæl dybdeprikkerne – eller print Jefferys og gå en tur langs havnefronten i Charlotte Amalie for at se, hvor kanonstillingerne lå. Kortene er ikke kun gamle papirark; de er nøgler til at forstå det maritime landskab, der stadig præger Jomfruøerne i dag.

Sådan bruger du kortene i dag: Kortlæsning, tematikker og kilder

1. Læsetips: Få det fulde udbytte af de gamle kort

1. Målestok – se efter en grafisk skala (ofte i franske eller engelske mil). Brug lineal og simpel procentregning til at omregne til nutidige meter/kilometer. Husk, at målestokken kan variere på samme ark – især på indlagte byplaner.
2. Signaturer & farver – plantager er ofte markeret som små firkanter med ejerens navn; militære stillinger som røde bastioner; sump og mangrove som grøn/blå skravering. Udvælg 3-4 nøglesignaturer og lav en personlig “legend” inden du går i felten.
3. Projektion – de tidlige overblikskort (Blaeu, Sanson) bruger Mercator, mens 1700-tals ø-kort oftest er stereografiske. Kender du projektionen, kan du bedre vurdere retning og afstande, især hvis du vil georeferere kortet digitalt.
4. Kompasrose & rhumb-linjer – bruges både dekorativt og praktisk. Notér magnetisk misvisning (ofte anført i grader) hvis du vil sammenligne med moderne GPS-retninger.
5. Marginalia – små tekstbokse med statistik om sukkerproduktion, befolkningstal eller dybder. Disse “sidebemærkninger” er guld, når du vil koble kort og sociale data.

2. Fra pergament til pixels: Sammenlign med nutidige satellitbilleder

At lægge 1700-tallets kartografi ind over Google Earth kan virke nørdet, men processen er enkel:

1. Download en højopløselig TIFF eller JPEG fra et af de digitale arkiver.
2. Åbn QGIS eller brug det gratis MapWarper. Marker 8-10 kendte punkter (forter, kirker, odder) for at georeferere kortet.
3. Tilføj moderne base-lays – fx satellit, 5 m højdekurver eller OpenStreetMap.
4. Justér transparensen (40-60 %) for at se, hvor kystlinjer, vejforløb og bygninger stadig stemmer.
5. Tag i felten med en smartphone-GPX lavet ud fra gamle stier; brug kortet som “skattejagt” efter murrester, gamle cisternetanke eller sukkerbaner.

3. De bedste kilder og arkiver

Arkiv	Hvad finder du?	Tip til søgning
Rigsarkivet	Originale matrikel- & plantagekort, guvernørrapporter.	Søg på “Vestindien kort” + årstal. Brug scannings-filteret “Høj opløsning”.
Det Kongelige Bibliotek – Map Collection	Blaeu-atlas, Oxholms 1799-kort (i farve!).	Vælg “Kort & atlas” → “Digitaliserede samlinger”.
Library of Congress	Jefferys & Bellin søkort, tidlige US Coast Survey charts.	Søgeord “Virgin Islands map” + “JPEG2000” for største fil.
National Archives (US)	Amerikanske militære kort efter 1917.	Record Group 77 (Corps of Engineers) er især relevant.
David Rumsey Map Collection	Højopløste antikke atlas-ark; ofte georefererede.	Brug “Georeferencer”-filteret for hurtig overlay i browseren.
Old Maps Online	Metasøgemaskine, der peger på mindre kendte samlinger.	Zoom til Jomfruøerne og brug tidslinjen til at indsnævre.

4. Tematiske nedslag: Hvad kan du bruge kortene til?

• Slaveriets landskab – identificér “Negrekvarter”, slavehytter og cemeteries; sammenlign med nutidige beboelsesområder og mindesmærker.
• Plantageinfrastruktur – spor akvadukter, sukkermøller og kokus-vejeruter. Oxholms St. Croix-kort har detaljer om vandreservoirer og mølletyper.
• Bybrande & genopbygning – lag kort før og efter brandene i Charlotte Amalie (1804, 1866) for at se ændringer i gadenet og brandbælter.
• Havne & handelsnetværk – Bellins ankerpladser vs. de britiske Admiralty-dybder giver et tidsbillede af skibsdybgang og toldkontrol.

5. Historiske gåture: Oplev kortene med egne fødder

1. Charlotte Amalie: Fort Christian til Hassel Island
   Følg Moll (1715) og det danske fortifikationskort. Gå gennem Kongensgade, over Havnefronten og tag vandtaxa til Hassel Island for at se 1800-tals britiske batterier.
2. Christiansted: Fra Government House til Old Danish School
   Brug Oxholm (1799) som guide: se de rektangulære by-bloks, vandcisternerne og kanonstillingen på Fort Christiansværn.
3. St. John: Lameshur Plantation Loop
   Print matrikelkortet fra ca. 1720, og vandr National Park-ruten. Møllens ruiner, sten-cisterner og terrasseringer matcher næsten punkt for punkt.
4. Frederiksted til Estate Mount Pleasant
   Kombinér Jefferys (1775) med moderne kystsikringskort; gå strandpromenaden og se, hvor ankerpladserne lå før havnen blev uddybet.

Med de rette forberedelser bliver de 12 kort ikke kun smukke historiske artefakter, men nøgler til at aflæse landskabet og forstå Jomfruøernes mange lag af historie.