Hvornår solgte Danmark de vestindiske øer? – Et vendepunkt i dansk historie

Hvad ville der ske, hvis Danmark i morgen solgte Bornholm til USA? Tanken kan virke vild, men præcis sådan et drama udspillede sig for lidt over 100 år siden, da St. Thomas, St. Croix og St. Jan – kronjuvelerne i Dansk Vestindien – på rekordtid blev forvandlet til United States Virgin Islands.

Mellem 4. august 1916 og 31. marts 1917 skete der tre afgørende ting, der for altid ændrede både dansk og caribisk historie:

• 4. august 1916: Danmark og USA underskriver salgskonventionen.
• 14. december 1916: 64 % af de danske vælgere siger ja ved en historisk folkeafstemning – mens øernes befolkning slet ikke bliver spurgt.
• 31. marts 1917 – “Transfer Day”: Stars and Stripes går til tops, og 25 millioner dollars i guld – dengang næsten en fjerdedel af det danske statsbudget – lander i statskassen.

Men hvorfor ville Danmark skille sig af med sin ældste oversøiske besiddelse? Hvad gik forud af mislykkede handler, politiske intriger og økonomiske mareridt – og hvilke spor kan du stadig se, når du i dag går en tur gennem Charlotte Amalie eller Christiansted?

I det følgende dykker vi ned i økonomiske motiver, glemte folkeafstemninger, diplomatisk drama og livet på øerne i dag. Sæt dig godt til rette – historien om salget af De Vestindiske Øer er både et spejl af kolonitidens skygger og en nøgle til at forstå, hvorfor et lille kongerige traf en stor beslutning, der stadig kaster lange bølger over Atlanten.

Det korte svar: 4. august 1916 – 31. marts 1917 (og prisen på 25 millioner dollars i guld)

Tidslinje og hovedtal

Dato	Begivenhed	Nøglefakta
4. august 1916	Underskrivelse af salgskonventionen	Danmark og USA underskriver traktaten, som overdrager St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA for 25 mio. USD i guld (≈ 100 mio. kr. dengang). Officiel tekst kan læses via retsinformation.dk. (kilde: TV 2)
14. december 1916	Vejledende folkeafstemning i Danmark	• Valgdeltagelse: 374 ½ t. stemmer (lavt fremmøde). • 64 % stemmer ja til salget. • Øernes befolkning – overvejende af afrikansk afstamning – blev ikke spurgt. (kilder: DR, TV 2, Lex.dk)
31. marts 1917	Transfer Day	De danske Dannebrog stryges, Stars and Stripes hejses. Øerne skifter officielt navn til United States Virgin Islands. USA overfører de 25 mio. USD i guld – et beløb svarende til omkring ¼ af det danske statsbudget i 1917 og cirka 554 mio. USD i 2020-købekraft. (kilder: Kristeligt Dagblad, Wikipedia)

Med dette tretrinsforløb – traktat, folkeafstemning og overdragelse – afsluttede Danmark næsten 250 års kolonistyre i Caribien. Beløbet gav et tiltrængt løft til statskassen, mens USA sikrede sig en strategisk flådehavn midt under Første Verdenskrig.

Centrale kilder: TV 2’s tidslinje, Lex.dk, Wikipedia, Kristeligt Dagblad.

Hvorfor ville Danmark sælge? Økonomi, politik og stormagtssikkerhed

De tre øer – St. Thomas, St. Jan og St. Croix – blev oprindelig drevet som profitcentre for trekantshandelen: våben og varer fra Europa, slaver fra Afrika og sukker/rom fra Caribien.^Wikipedia Men efter slaveriets ophævelse i 1848 brød plantageøkonomien gradvist sammen. Sukkerroedyrkning i Europa pressede priserne, orkaner og tørke ødelagde høsten, og den danske stat måtte igen og igen dække underskuddet i koloniens budget.^Lex.dk

• Koloniudgifter udgjorde ved århundredskiftet op mod 1 % af hele det danske statsbudget.
• Skt. Croix’ sukkerproduktion faldt fra ca. 20 000 tons (1850’erne) til under 6 000 tons i 1910’erne.
• En følge var stigende fattigdom og offentlig gæld – et økonomisk sort hul for København.

2. Sociale spændinger og politisk uro

Ulighed og lave lønninger gav næring til gentagne opstande:

1. Fireburn 1878 – arbejderoprør på Skt. Croix, hvor plantager og bydele blev brændt ned.
2. David Hamilton Jacksons strejker 1915-16 – krav om højere løn og politiske rettigheder, der lammede sukkerhøsten.^Lex.dk

Danske aviser fremstillede ofte de sorte arbejdere i nedladende og racistiske vendinger, hvilket understreger datidens koloniale tankesæt.^{Kristeligt Dagblad}

3. Stormagtssikkerhed og amerikansk interesse

Allerede fra 1860’erne forsøgte Danmark at sælge – men først USA’s geopolitiske appetit efter åbningen af Panama­kanalen (1914) gjorde handelen uundgåelig.

• St. Thomas’ dybe naturhavn var ideel som kul- og senere oliedepot for den amerikanske flåde.
• Under 1. verdenskrig frygtede Washington, at Tyskland kunne beslaglægge øerne og true sejlruterne i Caribien.

4. Diplomatiske bonusser – Grønlandskortet

Ved forhandlingsbordet i 1916 fik Danmark ikke blot 25 mio. dollars i guld (≈ 554 mio. 2020-USD). USA anerkendte også Danmarks suverænitet over hele Grønland – et kardinalpunkt i den nordatlantiske magtkamp.^{TV 2}

Set med datidens briller blev salget i hjemlige medier udlagt som et heldigt statsligt kvantespring: man slap for et økonomisk minus, skaffede kontanter til kassen og fik stormagtens blåstempling af et arktisk territorium.^KD

5. Konklusion: Et salg drevet af både pengepung, politik og pragmatisme

Kombinationen af fallittruet økonomi, social ustabilitet, amerikansk strategisk pres og muligheden for at sikre Grønland gjorde beslutningen nærmest uundgåelig. Det, der engang var Danmarks “sukkerøer”, var i 1916 blevet en belastning, som regeringen – og et flertal af vælgerne – valgte at slippe.

De mange forgæves forsøg: 1867 og 1902 (og andre veje, der blev overvejet)

Før Transfer Day i 1917 nåede Danmark at prøve at skille sig af med kolonien flere gange. De to mest konkrete – men mislykkede – forsøg landede på borde i hhv. Washington D.C. og København i 1867 og 1902. Begge gange strandede projektet på hjemlig eller amerikansk modvilje, og de illustrerer, hvor længe øerne reelt lå til salg.

År	Hovedelement	Pris	Hvem sagde nej – og hvorfor?
1867	Traktat om St. Thomas & St. Jan • Initieret kort efter 1864-nederlaget, hvor Danmark manglede penge og prestige. • Kun de to nordlige øer var omfattet; sukkerøen St. Croix var udeladt. • På øerne stemte den begrænsede, mandlige valgkreds ja (1.244 for, 22 imod).DR	7,5 mio. USD	USA’s Senat (Kongressen) afviste ratifikation i 1870. • Indre amerikansk uro (borgerkrigstidens efterdønninger). • Frygt for orkan- og jordskælvszoner. • Skiftende politisk fokus i Washington. Resultat: Traktaten løb ud i sandet, Danmark blev siddende med øerne.Lex.dk
1902	Traktat om alle tre øer • USA så havnen i Charlotte Amalie som perfekt kulstation efter åbningen af Panama-kanalen. • Danmark håbede at slippe for et økonomisk sortehul, men havde fået et vist nyt håb via Plantageselskabet Dansk Vestindien og forsøg med nye afgrøder. • USA’s Kongres sagde ja; også Folketinget var positivt.	5 mio. USD	Landstinget nedlagde veto. • National-konservative kræfter ville ikke “afstå dansk jord”. • Forestillinger om, at øerne stadig kunne blive rentable. Resultat: Aftalen faldt, og øerne forblev dansk frem til 1917.Kristeligt Dagblad

Andre – Mere kreative – Tanker på tegnebrættet

• 1865-66: I kølvandet på krigen mod Preussen/Østrig florerede idéer om at bytte øerne væk for mere fordelagtige grænser i Slesvig – uden positiv respons i Berlin.^Lex.dk
• I de økonomisk trange 1870’ere diskuterede man i København muligheden for at udleje St. Thomas’ naturhavn til fremmede flåder – britiske, franske eller amerikanske – men ingen aftaler materialiserede sig.
• Spekulationer om samhandel med Tyskland op mod 1. verdenskrig blev anset for risikable; USA gjorde samtidig klart, at karibiske øer under europæisk flag ikke måtte havne på tyske hænder (Monroe-doktrinens logik).

Disse mislykkede forhandlinger viser, at salget i 1916-17 langt fra opstod ud af det blå. I et halvt århundrede havde skiftende regeringer forsøgt at kassere et tabsgivende koloni-projekt, mens både økonomiske håb og national stolthed spøgte i kulissen. Da prisen i 1916 samtidig blev fire-doblet i forhold til 1902, og USA tilbød diplomatisk ryglæn på Grønland, tippede vægtskålen endelig.

Baggrund: Koloniens økonomi var i frit fald efter slavebefrielsen (1848) og konkurrencen fra europæiske sukkerroer.^Wikipedia Derfor blev øerne mere byrde end bonus i de danske statsbøger – et faktum, der gennemsyrer alle salgsscenarier frem til det endelige “ja” i 1916.

1916–1917: Folkeafstemningen, Scavenius-skandalen og Transfer Day

Mens skyttegravskrigen rasede i Europa, blev den endelige afhændelse af de tre øer til USA forhandlet på hemmelige diplomatspor – og udløste en af de største politiske skandaler i Danmark under 1. verdenskrig.

Fra hemmelige forhandlinger til åben skandale

• Foråret-sommeren 1916: Udenrigsminister Erik Scavenius fører diskrete forhandlinger i Washington via gesandt Constantin Brun. USA vil sikre sig mod en potentiel tysk flådebase tæt på Panama-kanalen (KD).
• 4. august 1916: Konventionen om salg for 25 mio. $ i guld underskrives (TV 2). USA lover samtidig at anerkende Danmarks krav på Grønland (Lex.dk).
• 6. august 1916: Scavenius benægter i Folketinget, at der forhandles (“der foregår ingen forhandlinger”). Da aftalen bliver lækket få dage senere, bryder pressen og oppositionen ud i ramaskrig – “Scavenius-skandalen” (KD).
• Efterår 1916: Kong Christian X, den tyske gesandt i København og en rystet regering balancerer mellem stormagtsinteresser; der tales åbent om ministeriets fald.

Folkeafstemningen 14. December 1916 – Et dansk ja, men tavse øboere

For at afværge krisen vælger regeringen at lægge spørgsmålet ud til Danmarks første landsdækkende, vejledende folkeafstemning – hvor også kvinder og tyende netop har fået stemmeret (DR).

Stemmeberettigede	Deltagere	Ja	Nej	Ja-andel
~706.000	~442.000	283.694	158.134	ca. 64 %

Valgdeltagelsen var knap 63 %, men ingen på St. Croix, St. Thomas eller St. Jan blev spurgt.

Ratifikation, guldbetaling – Og transfer day

1. 7. sept. 1916: USA’s Senat ratificerer konventionen.
2. 22. dec. 1916: Begge danske ting godkender aftalen umiddelbart efter folkeafstemningen.
3. 17. jan. 1917: USA deponerer de 25 mio. $ i guld – svarende til knap en fjerdedel af det danske statsbudget (TV 2/KD).
4. 31. marts 1917 – Transfer Day: Kl. 16.00 lokal tid haler danske marinesoldater Dannebrog ned i Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted; Stars and Stripes går til tops. Øerne får officielt navnet United States Virgin Islands (Lex.dk).

Konsekvenser i samtid og eftertid

• Danmark fik økonomisk lindring og amerikansk rygdækning i Grønlandsspørgsmålet.
• Handlen blev afsluttet få dage før USA trådte ind i 1. verdenskrig (6. april 1917), hvilket understregede Washingtons sikkerhedspolitiske hastværk (KD).
• På øerne slog forventningerne om et øjeblikkeligt opsving ikke til: sukkermarkedet var stadig i krise, og den nye kolonimagt indførte først gradvist sociale reformer.

Dermed sluttede næsten 250 års dansk kolonistyre – kulminationen på en proces, hvor hemmelige diplomatnoter, en presse-drevet skandale og Danmarks første folkeafstemning blev de sidste brikker på plads, før flaget blev skiftet på Transfer Day.

Efterspillet: Fra Dansk Vestindien til De Amerikanske Jomfruøer – spor i dag og hvad rejsende kan opleve

Fra dansk koloni til amerikansk territorium

De tre øer – St. Thomas, St. Croix og St. John – har siden 31. marts 1917 officielt heddet United States Virgin Islands (USVI). I dag er de:

• et ubenyttet amerikansk territorium med egen forfatning og folkevalgt guvernør siden 1970
• befolket af amerikanske statsborgere, der ikke kan stemme til præsidentvalget og kun har én delegeret uden fuld stemmeret i USA’s Kongres

Kilder: Bolius; Wikipedia.

Nutidige nøgletal (bolius 2014)

Befolkning	Fordeling	Sprog	Religion	Ejer/lejer
ca. 106.000	St. Croix 51.000 – St. Thomas 51.000 – St. John 4.000	Engelsk (officielt), Virgin Islands Creole, spansk	Protestantisk 59 % – Katolsk 34 % – øvrige 7 %	ca. 46 % ejer – 54 % lejer

Økonomi og levevilkår

Turisme udgør omtrent 57 % af BNP, og Charlotte Amalie på St. Thomas er både hovedstad og en af Caribiens historisk vigtigste havne (frihavn siden 1764, jf. Lex.dk).

• Elpriser: blandt USA’s højeste – produktionen er næsten 100 % baseret på importeret olie.
• Vand: de fleste huse opsamler regn i cisterner; ferskvand er dyrt.
• Boligmarked: fra omkring 150 000 USD for et beskedent hus på St. Croix til millionbeløb i dollar på bjergskråningerne på St. John. Mange bygger i etaper og skaber lejligheder til udlejning, både som pension og orkan-sikring.

Synlige spor fra kolonitiden

1. Bynavne: Charlotte Amalie (opkaldt efter Christian V’s dronning) på St. Thomas, Christiansted og Frederiksted på St. Croix.
2. Arkitektur: gule koralstenshuse, kalket puds, brede træskodder og overdækkede arkader mod solen – i dag kombineret med cementblokke, orkan-skodder og dyre forsikringer.
3. Fæstninger: Fort Christian, Fort Christiansværn og Fort Frederik vifter stadig med farverne rød og hvid på dørkarme og mure.
4. Plantageruiner: sukkermøller og kogehuse står som monumenter over trekantshandel og slaveriets ophævelse i 1848 (Peter von Scholten).

Praktiske oplevelsestips til den historieinteresserede rejsende

• Deltag i Transfer Day-ceremonier 31. marts hvert år, hvor både Dannebrog og Stars & Stripes hejses.
• Besøg Estate Whim Museum på St. Croix eller Blackbeard’s Castle på St. Thomas for at få historien om sukker, pirater og frihavn.
• Gå guiden Free Gut Historic District Walk i Christiansted – et kvarter grundlagt af frigivne slaver efter 1848.

Kilderne tæt på – Nu digitalt

Vil du dykke dybere, har Rigsarkivet digitaliseret ca. 1,2 hyldekilometer dokumenter fra Dansk Vestindien. Samlingen, der siden 1997 har været på UNESCO’s Memory of the World-liste, blev gjort gratis tilgængelig op til 100-året for salget (TV 2, 2016). Her finder du alt fra kirkebøger og skibsjournaler til de originale kontrakter, der blev underskrevet i 1916.

God rejse – og god jagt på sporene af den dansk-caribiske historie, der stadig kan ses, høres og smages på øerne.