Forestil dig at glide ind over et turkisblå hav, hvor grønne bjergrygge knejser over sukkerhvide strande – og hvor gadenavnene stadig hedder Kongens Gade og Dronningens Tværgade. Lige dér, på grænsen mellem Caribiens lune bølger og Atlanterhavets dybblå horisont, finder du De Vestindiske Øer – bedre kendt i dag som United States Virgin Islands.
Men hvor ligger de egentlig præcist? Og hvorfor kalder vi dem stadig “danske”, mere end 100 år efter at det røde og hvide flag blev taget ned for sidste gang? Svaret gemmer sig i et fascinerende væv af geografi, handel, kolonihistorie og nutidige tropeeventyr.
I denne artikel tager vi dig med fra det præcise koordinatpunkt 18,3°N – 64,8°V til historier om slaveri, frihavnsguld og romduftende nutidsliv. Vi zoomer ind på de tre hovedøer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, vender blikket mod Water Island – og giver dig alt, du skal vide, før du pakker snorkel, solcreme og historiebøger.
Glæd dig til at:
- Få styr på øernes placering mellem Puerto Rico og De Britiske Jomfruøer
- Se, hvordan “Dansk Vestindien” blev til US Virgin Islands
- Dykke ned i kolonitidens dramatiske fortællinger om oprør og frihed
- Møde dagens farverige lokalsamfund, boligformer og prisniveauer
- Planlægge det perfekte ø-hop – fra historiske forter til skjulte bugter
Velkommen til Caribiens skjulte perler. Snør sandalerne, spænd sikkerhedsbæltet – og lad os begynde rejsen med at finde ud af, hvor De Vestindiske Øer egentlig ligger.
Her ligger De Vestindiske Øer: mellem Caribien og Atlanterhavet
Forestil dig et øhav placeret dér, hvor Det Caribiske Hav møder Atlanterhavet. Netop i denne maritime korsvej finder du De Vestindiske Øer – i dag United States Virgin Islands (USVI).
Geografisk befinder øerne sig i den nordlige del af De Små Antiller (Leeward Islands), helt ude i Caribiens østlige/nordøstlige bue. Med positionen 18,3° N – 64,8° V ligger de:
- Ca. 80 km øst for Puerto Rico
- Vest for De Britiske Jomfruøer
- Sydøst for Florida og Bermuda (Bolius, 2021)
Den placering gør øgruppen til et naturligt knudepunkt mellem det åbne Atlanterhav mod nord/øst og Caribiens roligere vande mod syd/vest – en strategisk fordel, der gav især havnen Charlotte Amalie på Sankt Thomas stor handelsmæssig betydning i kolonitiden (uddybes i næste afsnit).
Øgruppens hoved- og småøer
- Sankt Thomas (St. Thomas) – centrum for shopping, krydstogtanløb og øgruppens hovedstad, Charlotte Amalie.
- Sankt Jan (St. John) – over halvdelen dækket af nationalpark, kendt for uberørte strande og frodig natur.
- Sankt Croix (St. Croix) – den største ø, historisk plantage-centrum og hjemsted for byerne Christianssted og Frederikssted.
- Mindre øer: bl.a. Water Island ud for Sankt Thomas samt Hassel Island, Buck Island m.fl.
| Ø | Areal (km²) | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Sankt Thomas | ca. 83 | Charlotte Amalie, hovedlufthavn (STT), frihavnshistorie |
| Sankt Jan | ca. 50 | Virgin Islands National Park, snorkelparadis |
| Sankt Croix | ca. 214 | Størst i areal, romdestillerier, historiske plantager |
I dansk sammenhæng bruger vi ofte fortsat navnet “De Vestindiske Øer” om de tre tidligere danske kolonier. Internationalt omtales de som “United States Virgin Islands (USVI)” efter salget til USA i 1917 – et navneskifte, der afspejler deres nuværende politiske tilhørsforhold.
Fra Dansk Vestindien til US Virgin Islands: navne, øer og nutidig status
Tre navne – én øgruppe
I dansk sammenhæng bruges begreberne “Dansk Vestindien”, “De Vestindiske Øer” og “De Danske Jomfruøer” om de tre hovedøer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Øerne var dansk-norsk koloni fra 1600/1700-tallet til 1917 og blev administreret samlet, selv om de geografisk ligger spredt over ca. 60 km.
Fra transfer day til usvi
- 31. marts 1917 – “Transfer Day”: Danmark sælger øerne til USA for 25 mio. USD i guld (ca. 554 mio. USD i 2020-pengeværdi) og overdrager samtidig havne, toldhuse og myndighedsbygninger.
Kilder: Wikipedia, lex.dk - Øerne får herefter det officielle navn United States Virgin Islands (forkortes USVI, dansk: De Amerikanske Jomfruøer).
Politisk status i dag
| Forhold | Nuværende ordning* |
|---|---|
| Statsretlig placering | Ikke-integreret amerikansk territorium (unincorporated territory). |
| Udøvende magt | Folkevalgt guvernør siden 1970 – vælges for 4 år. |
| Lovgivende forsamling | 15-sæders Virgin Islands Legislature. |
| Repræsentation i USA | Én delegeret i Repræsentanternes Hus med stemmeret i komitéer, ingen stemme i plenumsafstemninger; ingen stemmeret ved præsidentvalg. |
| Hovedstad | Charlotte Amalie (på Sankt Thomas). |
*Oplysninger fra Bolius, 9.10.2021.
Sprog, demografi og økonomi
- Sprog: Engelsk er officielt og hverdagssprog. Ifølge Bolius taler ca. 17 % spansk og 11 % andre sprog – nyttig viden, hvis du planlægger ø-hop eller længere ophold.
- Befolkning: Bolius opgør indbyggertallet til 106.405 (2014) med omtrent lige fordeling mellem Sankt Thomas og Sankt Croix; Sankt Jan huser knap 4.200 faste beboere.
- Økonomi: Turisme er rygraden og anslås at udgøre ca. 57 % af BNP; øerne modtager over tre millioner besøgende årligt. Destilleret rom – bl.a. på Sankt Croix – er næststørste eksportvare.
Bemærk: Alle nøgletal stammer fra en Bolius-artikel publiceret 2021 og bygger hovedsagelig på data fra 2010-2015/2014. Tjek altid de nyeste statistikker og rejsevejledninger, da tal kan have ændret sig pr. 2026.
Det historiske bagtæppe: kolonisering, slaveri, oprør – og hvorfor Danmark solgte øerne
Fra Columbus til dansk plantagekoloni
I november 1493 sejlede Christopher Columbus gennem øhavet og døbte det “Santa Úrsula y las Once Mil Vírgenes” – Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer – en titel, der hurtigt blev forkortet til Virgin Islands (kilde: Wikipedia). I de næste 150 år kæmpede europæiske magter om kontrollen, men først i 1672 lykkedes det det dansk-norske Vestindisk-Guineisk Kompagni at sikre sig Sankt Thomas. Sankt Jan fulgte i 1718 – trods protester fra britiske nybyggere – og Sankt Croix blev opkøbt af Frankrig i 1733. I 1755 blev alle tre øer kongerigets kronkoloni (kilder: lex.dk).
Sukker, trekantshandel og slavegørelse
Øernes tropiske klima, stabile passatvinde og placering mellem Atlanterhavet og det rolige Caribiske Hav gjorde dem ideelle til sukker, rom og transithandel. Økonomien byggede på trekantshandlen: våben og tekstiler fra Europa → slaver fra Afrika → råsukker, rom og tobaksvarer retur. Tallene tegner billedet:
| År | Slavegjorte | Frie indbyggere |
|---|---|---|
| 1755 | ≈ 14.977 | ≈ 1.841 |
| 1797 | ≈ 32.213 | ≈ 4.480 |
Kilde: lex.dk
- Sankt Croix blev øgruppens plantagecentrum – nøje udstukket i 150-mål-“great plots”.
- Sankt Thomas udpinte sine jorde tidligt, men blomstrede som frihavn fra 1764 omkring Charlotte Amalie.
- Sankt Jan var for bjergrig til storproduktion.
Modstand og politisk uro
- 1733: Slaveoprøret på Sankt Jan – blandt de længstvarende i Caribien.
- 1802-03 & 1807-15: Britiske besættelser under Englandskrigenes uro (Wikipedia).
- 3. juli 1848: Truslen om oprør på Sankt Croix får generalguvernør Peter von Scholten til at proklamere frihed for alle slaver – forud for København.
- 1878: Fireburn – arbejderopstand på Sankt Croix, hvor sukkermarker og rigmandshuse brændes ned.
- 1915: Fagforeningsleder David Hamilton Jackson rejser til København og åbner for fri presse og bedre lønvilkår.
Hvorfor ville Danmark sælge?
- Sukkerindtægterne faldt, da europæiske sukkerroer udkonkurrerede vestindisk rørsukker.
- Kolonien krævede dyr administration, hurricane-skader og sociale uroligheder.
- USA opfattede øerne som strategiske nøgler til Panama-kanalen og som værn mod tysk flåde-indflydelse i 1. verdenskrig (kilder: lex.dk; Kristeligt Dagblad).
Tre mislykkede & ét succesfuldt salgsforsøg
- 1867: Traktat om Sankt Thomas & Sankt Jan til 7,5 mio. USD – godkendt i København, dog forkastet i USA’s Senat (DR).
- 1902: Ny aftale passerer USA’s Kongres, men falder i Landstinget.
- 1916-17: Hemmelige forhandlinger → dansk folkeafstemning (første med kvinder og tyende) – 64,2 % ja; befolkningen på øerne blev ikke spurgt.
- 31. marts 1917: Transfer Day – USA betaler 25 mio. USD i guld; Danmark får amerikansk anerkendelse af suverænitet over Grønland.
Som Kristeligt Dagblad bemærker, var Danmark “heldige” at skille sig af med en strategisk udsat og økonomisk byrdefuld koloni, mens mange lokale første gang oplevede amerikansk styre som en blanding af håb og skuffelse over et udeblevet økonomisk mirakel.
Resultatet i dag
Øerne fungerer siden 1954 som selvstyrende amerikansk territorium (USVI) med egen guvernør, men uden stemmeret ved USA’s præsidentvalg. Geografisk ligger de stadig dér, hvor Atlanterhavets åbne dyb møder Caribiens lune turkisvand – årsagen til deres historiske eftertragtethed og til, at du som rejsende i dag kan gå direkte ind i et levende kapitel af global kolonihistorie.
Øernes geografi og hverdagsliv i dag: natur, økonomi, boligformer og infrastruktur
Øgruppens hverdagsliv drives af en blanding af solrig natur, intens turismeøkonomi og en bolig- og infrastruktursituation, der er lige dele caribisk charme og praktiske udfordringer.
Økonomi & beskæftigelse
- Turisme er rygraden – ca. 57 % af BNP skabes af de mere end tre millioner årlige besøgende, der ankommer med fly, krydstogt eller lystbåd (Bolius, 2021).
- Romproduktion (bl.a. Cruzan og Captain Morgan på Sankt Croix) og toldfri detailhandel i Charlotte Amalie er vigtige sekundære indtægtskilder.
- Servicefagene dominerer jobmarkedet, mens landbruget er begrænset til nicheafgrøder som sukkeræble og geder.
Befolkning, sprog & etnicitet
| Ø | Befolkning (2014) |
|---|---|
| Sankt Thomas | ≈ 51 452 |
| Sankt Croix | ≈ 50 601 |
| Sankt Jan | ≈ 4 170 |
| Water Island | ≈ 182 |
- Total: 106 405 indb. (2014) – ca. en tredjedel er tilflyttere fra USA eller andre caribiske øer.
- Sprog: Engelsk er officielt; ~17 % taler spansk, 11 % andre sprog.
- Etnicitet: 76 % sort/afroamerikansk, 15,6 % hvide, 1,4 % asiater, 4,9 % andet, 2,1 % blandet.
Boligmarkedet – To virkeligheder side om side
At bygge i etaper er normalen: man starter med en basislejlighed i stueplan, hæver tag og tilføjer et ekstra niveau, når opsparingen tillader det.
| Marked | Typisk prisniveau* | Karakteristik |
|---|---|---|
| Lokale købere | 100 000-400 000 USD (≈ 630 000-2,5 mio. DKK) |
Flade parceller uden fokus på udsigt; tæt på arbejdspladser. |
| Tilflyttere | Fra 400 000 USD og op (≈ 2,5 mio. DKK) |
Havudsigt, pool, udlejningsenheder. 600 000 USD kan give både pool og udsigt. |
*Priseksempler fra lokale mæglere i Bolius-artiklen.
Infrastruktur & forsyning
- El – importeret olie giver høje priser (ca. 0,32-0,35 USD/kWh i 2010-15-perioden; til sammenligning ca. 2,27 kr./kWh i DK).
- Vand – to vandværker (Sankt Thomas & Sankt Croix) producerer >95 % af forsyningen via afsaltning; de fleste huse har egne regnvandstanke.
- Ejendomsskat – cirka 0,377 % af vurderet værdi.
Byggeri, klima & arkitektur
- Orkaner former byggestilen: cementblokke, ståltag, skodder og krav om særskilt orkanforsikring ved banklån. Nogle vælger at “selvforsikre” gennem opsparing.
- Passiv ventilation fra kolonitiden er populær i nye designs: centralt gennemtræk, kalkede vægge og dybe altaner minimerer behovet for aircondition.
Aktualitetsnote: Tallene ovenfor stammer primært fra Bolius’ artikel (publiceret 2021 med data fra 2010-2015/2014). El-, vand- og skattesatser samt boligpriser kan være ændret i 2026. Tjek altid nyeste oplysninger hos lokale myndigheder, forsyningsselskaber og mæglere før rejse eller flytning.
Planlæg rejsen: bedste sæson, ankomst, ø-hop og historiske højdepunkter
Sæson og klima – hvornår skal du rejse?
- Tør sæson (december – april): Solrigt, lav luftfugtighed og temperaturer på 25-29 °C – den mest populære og behagelige periode at besøge øerne på.
- Våd sæson & orkansæson (juni – november): Hyppigere byger, høj luftfugtighed og risiko for tropiske storme med højsæson i august-oktober. Tjek National Hurricane Center og lokale myndigheders varsler dagligt, hvis du rejser i denne periode.
- Skuldersæsonen maj og slut november kan give lavere priser og færre turister – men også sporadiske regnbyger.
Ankomst & ø-hop – sådan kommer du rundt
- Direkte/flerstop fly til Cyril E. King Airport (STT) på Sankt Thomas eller Henry E. Rohlsen Airport (STX) på Sankt Croix.
- Sankt Jan: 15-20 min færgetur fra Red Hook (østlige Sankt Thomas) eller 40 min fra Charlotte Amalie.
- Water Island: 10 min færge fra Crown Bay Marina, Charlotte Amalie.
- Hyppige lokale færger og småfly gør island hopping let – en fordel i et øhav hvor turisme udgør ca. 57 % af BNP og >3 mio. gæster årligt (Bolius, 2021).
Rejsepraktik – det lille overblik
| Valuta | US-dollar (USD) – hæveautomater findes på alle hovedøer. |
|---|---|
| Kørsel | Venstrekørsel med biler med rat i venstre side – kør forsigtigt i hårnålesving! |
| Sprog | Engelsk er officielt; ca. 17 % taler spansk, 11 % andre sprog (Bolius). |
| Indrejse | Pas eller Real ID/gyldigt amerikansk visumkrav. Tjek altid seneste regler hos US State Department før afrejse. |
| Strøm | 110 V / amerikanske stik (type A & B). |
Historiske højdepunkter & naturoplevelser – anbefalet rute
- Charlotte Amalie, Sankt Thomas – forterne Christian & Frederik, smalle gader som Dronningens Gade og kolonibygninger vidner om frihavnsperioden fra 1764 (Lex.dk).
- Virgin Islands National Park, Sankt Jan – 60 % af øen er fredet. Tag Reef Bay Trail til sukkerplantageruiner og petrogliffer eller snorkl ved Trunk Bay.
- Christianssted & Frederikssted, Sankt Croix – farverige pakhuse, Skt. Croix forterne og gåtur ad Company Street. Besøg Estate Whim eller La Grange for at forstå plantageøkonomien og Fireburn-oprøret 1878.
- Rom-ruten – tour på Cruzan eller Captain Morgan destillerierne: smag på en af øernes vigtigste eksportvarer.
- Water Island – en time til fods rundt på øen giver panoramaviews og historiske bunker-ruiner fra 2. verdenskrig.
Lokal respekt & eftertanke: Mange kulturarvssteder formidler både naturskønhed og en tung kolonihistorie med slaveri og oprør. Brug lokale guider, lyt til flere perspektiver og vær opmærksom på, at ruiner og mindesmærker er fredede. Så bliver din tur ikke blot en strandferie, men en rejse gennem Caribiens – og Danmarks – fælles historie.