Forestil dig lyden af tropisk regn mod bliktaget på en hvidkalket skolebygning, mens børn i aldersspænd fra seks til fjorten staver sig gennem A-B-C på et sprog, der hverken helt er dansk, tysk eller engelsk, men en smeltedigel af alle tre. Udenfor breder sukkerrørsmarkerne sig, og sukkerplantagernes rytme bestemmer hverdagen – men indendørs er det Luthers Lille Katekismus, der sætter taktstokken.
Når vi i dag besøger St. Croix og lader blikket vandre fra kirkespirene i Christiansted til de forfaldne plantageskoler, møder vi sporene af et skolevæsen, der blev brugt til meget mere end at lære børn at læse. Tro, lydighed og borgerdyder var nøgleordene, uanset om eleven var en plantagedreng af afrikansk herkomst, en fri farvet pige fra Frederiksted eller en dansk købmandssøn i byens sogneskole.
I denne artikel tager vi dig med ind i klasseværelset anno 1830, der lugter af tavlestøv og friskkalket væg. Vi dykker ned i pensum, undervisningsmetoder og de politiske og religiøse kræfter, som formede børns hverdag på Jomfruøerne. Undervejs følger vi sporene helt frem til i dag, hvor resterne af de lutherske skoler stadig kaster lange skygger over øernes kulturarv.
Tag med på en rejse gennem kolonitidens skolebøger, kirkebænke og katekismusforhør – og find ud af, hvad børnene egentlig lærte, hvorfor de lærte det, og hvordan det satte sig varige aftryk på St. Croix’ historie.
Kolonihistorisk kontekst og skoletyper på St. Croix
Da Danmark annekterede St. Croix i 1733, fulgte den evangelisk-lutherske kirke som statskirke med ud i de tropiske omgivelser. Kolonimagten betragtede skolevæsenet som et redskab til at kristne, civilisere og disciplinere både de hvide kolonisatorer og den hurtigt voksende befolkning af enslaved afrikanere. I modsætning til mange andre kolonier var staten – repræsenteret af guvernøren og Det Danske Kancelli i København – formelt ansvarlig for undervisningen, men den praktiske drift lå i hænderne på præster, degne, kateketter og – uden for statskirken – flittige missionærer.
Fire hovedtyper af skoler
- Sogneskoler i byerne
Der blev tidligt oprettet lutherske sogneskoler knyttet til Steeple Building (Christiansted) og Frederiksted Lutheran Church. Skolerne modtog først og fremmest hvide børn og et mindre antal “frie farvede”. Undervisningen blev betalt via koloniskatten og kirkens midler, og læreren var som regel degnen, der også sørgede for salmesang i kirken. - Plantageskoler på landet
På de større godser stillede plantageejeren (ofte efter påbud fra myndighederne) et lille lokale eller et rum på “great house” til rådighed. Her lærte enslaved børn de grundlæggende trosstykker og at læse simple tekster. Ejeren afgjorde, hvor mange arbejdstimer der kunne undværes; derfor foregik undervisningen tit om aftenen eller om søndagen. - Missionsskoler
I 1740’erne ankom de herrnhutiske brødre (Moravian Brethren) fra Herrnhut i Sachsen. De grundlagde skoler på basen i New Herrnhut (Nisky) og senere Bethania og Friedensthal. Skolerne var populære blandt enslaved og frie farvede, dels fordi missionærerne tilbød modersmålspædagogik på kreolsk, dels fordi de havde ry for mildere disciplin end den lutherske statskirke. Det dansk-lutherske præsteskab så både samarbejdsmuligheder og konkurrence i dette arbejde. - Ad hoc-“bush schools”
Rundt på øen opstod mindre, uofficielle klasser ledet af pensionerede soldater, frivillige “readers” eller frigivne, som kunne lidt læsning og katekismus. De blev nogle gange tolereret, andre gange lukket, afhængigt af hvor truet kirkens position føltes.
Stat og kirke – Et delikat parløb
| Institution | Rolle | Finansiering |
|---|---|---|
| Guvernøren og koloniadministrationen | Udstedte forordninger om konfirmation, skolepligt (1793-cirkulæret) og disciplin; førte tilsyn gennem “school visitors”. | Koloniskat, toldindtægter, bøder. |
| Lutherske menighedsråd | Ansatte lærere, førte kirkebog, opstillede læseplaner i samråd med præsten. Leverede lokaler (sakristi, kirkesal) til undervisning. |
Tiende, kirkesamlinger, legater fra danske velgørere. |
| Missionsselskaber (Herrnhutere, senere katolikker og anglikanere) | Mission blandt afrikanere; udgav lærebøger på kreolsk og tysk; drev pigeskoler. | Donationer fra Europa, salg af håndarbejde, elevafgifter. |
Et religiøst kludetæppe
Den danske krones officielle linje krævede luthersk undervisning frem mod konfirmationen, men behovet for arbejdskraft, social fred og kristen moral betød, at myndighederne ofte så gennem fingre med, at andre kirkesamfund underviste. Resultatet blev en slags uformel arbejdsdeling:
- Lutherske skoler dækkede hovedsagen for de hvide og en del frie farvede i byerne.
- Herrnhuterne nåede ud til de enslaved på plantagerne, især på øens østlige del.
- Katolske og anglikanske initiativer tiltrak immigranter fra de franske og britiske øer.
By kontra land
Selv om St. Croix arealmæssigt er lille, var forskellen i uddannelsesudbud markant:
- Christiansted og Frederiksted: Brostensbelagte gader, toldindtægter og en koncentration af præster betød relativt stabile skoleforhold. Her fandtes egentlige klasseværelser, faste skemaer og – med tiden – separate “girls’ schools”.
- Landsognene: Lang transport, mangel på lærerkræfter og kort plantages ejerskiftecyklus gav en mere sporadisk skolegang. Børn blev ofte hentet ind blot uger før konfirmationen for en “lynkursus” i katekismus.
Kort sagt vævede staten og kirken et net af skoleinitiativer, der skulle fastholde den lutherske trosdominans, men nettet var fyldt med huller, som andre kirkesamfund og lokale ildsjæle ivrigt udfyldte. Denne skolestruktur lagde fundamentet for de undervisningstraditioner, der i de følgende årtier blev udbygget, udfordret og omformet – en udvikling, vi vender tilbage til i de senere afsnit.
Formål og målgrupper: tro, lydighed og borgerdyder
De lutherske skoler på St. Croix havde et klart dobbeltformål: at forankre børnene i den evangelisk-lutherske tro og at gøre dem til lydige undersåtter i den dansk-vestindiske koloni. Det, børnene lærte – og hvem der fik lov til at lære – afspejlede det koloniale samfunds skarpe hierarki af race, frihedsstatus og køn.
Katekisation som adgangsbillet til voksenlivet
- Forberedelse til konfirmationen
Konfirmationen var både en religiøs og civil milepæl. Først når præsten havde forhørt barnet i Luthers Lille Katekismus, kunne det blive konfirmeret, modtage nadver, indgå lovlige kontrakter og – for enslaved børn – i princippet anerkendes som “fuldt troende” over for plantageejerne. - Indpodning af kirkens læresætninger
Udenadslære af de 5 hovedstykker (De Ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor m.m.) sikrede et fælles tros- og normgrundlag blandt alle sociale lag, uanset om de talte dansk, tysk, engelsk eller kreolsk til daglig.
Læsning som religiøst – Ikke kritisk – Redskab
Evnen til at læse blev anset for nødvendig, fordi børnene skulle kunne slå op i Bibelen, salmebogen og katekismus. Skriftlig refleksion, debat eller “farlig” verdslig litteratur lå uden for skolens formål.
Moralsk dannelse og social disciplin
Skolegangen var også et redskab til at:
- undgå lediggang – “Djævelens værksted”;
- forme lydige arbejdere på plantagerne gennem regelmæssighed, klokkestyring og strafsystemer;
- monarkisk loyalitet – salmer og bønner for kongen og staten blev sagt dagligt.
Forskellig adgang for samfundets lag
| Gruppe | Adgang til skole | Betaling & finansiering | Sprog i klasselokalet | Skjulte/ekstra formål |
|---|---|---|---|---|
| Hvide koloniale | Obligatorisk sogneskole; mulighed for privatundervisning. | Forældrene betalte skoleafgift; staten gav tilskud. | Primært dansk/tysk; engelsk vinder frem efter 1850. | Forberede til handel, embedsstand; social reproduktion. |
| Frie farvede | Adgang hvis familien havde midler; missions- & byskoler. | Blandingsmodel: skolepenge + missionstilskud. | Engelsk & kreolsk; dansk i katekismus. | Skabe “respektabel” middelklasse loyal over for kronen. |
| Enslaved / frigivne | Plantageskoler på ejerne initiativ; deltidsundervisning. | Ofte finansieret af plantagen (af frygt for oprør). | Kreolsk mundtligt; tekster på dansk/tysk. | Kontrollere befolkningen, forhindre hemmelige kult-ritualer. |
Kønsopdelte forventninger
- Drenge: ud over religion og læsning fik de regning til handelsbrug, elementær landmåling og håndværksøvelser, der gjorde dem nyttige i mark, værksted eller brigade.
- Piger: lærte håndarbejde, syning og hushold for at blive “duelige husmødre” – på plantagen eller i byhjem. Salmesang blev anset for særlig passende for kvindekønnet.
På papiret var evangeliet for alle, men i praksis fungerede skolen som et redskab til at befæste koloniens sociale orden. Viden blev doseret, så børnene – uanset hudfarve – lærte nok til at tjene Gud, konge og plantage, men sjældent nok til at udfordre dem.
Fag og pensum i de lutherske skoler
En skoledag på St. Croix i 1700- og 1800-tallet kredsede om en fast, kirkeligt forankret pensum-kerne, men blev tilpasset både social status og køn. Her er hovedlinjerne:
Kernefagene
- Religion
- Luthers Lille Katekismus var alfa og omega. Børnene lærte udenad: De Ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor samt Luthers forklaringer.
- Bibelhistorie – især Det Nye Testamente – blev læst højt og parafraseret, så eleverne kunne genfortælle centrale frelseshistorier.
- Salmer: Kingo, Pontoppidan og senere Guldberg var på skemaet. Hver uge øvede man 1-2 nye vers, ofte sunget a cappella.
- Målet var konfirmationsforberedelse; ved det årlige katekismus-forhør kontrollerede præsten udenadslæren.
- Læsning
- Startede med ABC-bog eller hornbog, herefter St. Croix’ske ABC-plancher trykt i København.
- Efter stavelsesøvelser læste man direkte i Bibelen; voksne slaver, der kun deltog om aftenen, hoppede ofte dette trin over og lærte ordlyden uden at afkode skrift.
- Skrivning
- På byskolerne havde både hvide og frie farvede drenge adgang til griffeltavle og penne, mens piger og enslaved børn sjældent fik skriftlige øvelser før 1840’erne.
- Formskrift blev kopieret i skrivebøger; de bedste elever skrev små kvitteringer og breve for plantagekontoret.
- Regning
- Talrækker til 100, de fire regningsarter og simpel vægt- og måleenhed (pund, tønder sukker).
- Øvelser knyttet til hverdag: udregning af sukkerrationer eller omsætning af rigsdalere til skilling.
Sprog i og uden for klasseværelset
| Miljø | Talt i undervisningen | Tekstmaterialer | Tendens over tid |
|---|---|---|---|
| By-sogneskoler | Dansk & tysk (præster), engelsk i frikvarterer | Dansk bibel, tyske salmebøger | Engelsk får fodfæste efter 1860 |
| Plantageskoler | Dansk-baseret kreol (“Neger-dansk”), noget engelsk | Katekismus på dansk; enkelte engelske ABC-hæfter efter 1841 | Skift til engelsk efter 1870, især i matematik |
| Herrnhuter-missionsskoler | Tysk & kreol | Tysk katekismus, engelske sanghæfter | Gradvis overgang til engelsk |
Det flersprogede miks betød, at lærerens oversættelse var uundgåelig; mange elever blev først funktionelt tosprogede under konfirmationsforberedelsen.
Musik og psalmesang
Sang var ikke pynt, men metode: rytme og rim hjalp hukommelsen. Nogle plantageskoler havde simple kalimbaer eller trommer til at slå takt, mens byskolerne brugte et harmonium fra Tyskland. Udover salmer lærte man “moralske sange” om flid og lydighed.
Kønsspecifikke færdigheder
- Piger: Håndarbejde (syning, stopping, hækling). Produkter som lommetørklæder blev solgt på markedet, hvilket gav skolen indtægt.
- Drenge: Praktiske øvelser – småreparationer på skolebygningen, havebrug, samt “kopital-regning”, nyttig for fremtidigt arbejde i sukkermøllen.
Selv om læreplanen var beskeden, skabte den lutherske skole et fælles kulturelt alfabet: bibelske fortællinger, dansk-tysk ordforråd og salmemelodier, der stadig kan høres, når kor synger i de historiske kirker på St. Croix i dag.
Skoleliv, metoder og materialer
I de lutherske skoler på St. Croix begyndte undervisningen som regel klokken syv om morgenen – længe før tropeheden for alvor satte ind. Dagens skema var todelt:
| Tidspunkt | Aktivitet |
|---|---|
| 07.00-08.00 | Morgensang, fadervor og læsning af dagens tekst fra Herrens Ord. |
| 08.00-10.00 | Religion & læsning (typisk udenadslære af Luthers Lille Katekismus). |
| 10.00-10.30 | Pause – for plantation-børn ofte kombineret med et simpelt måltid majsgrød. |
| 10.30-12.00 | Skrivning & regning; pigerne øvede samtidig nål, tråd og sammentræk. |
| 12.00 | Afsluttende bøn og hjemsendelse, hvorefter mange børn gik direkte i marken eller i husligt arbejde. |
Kirkeårets rytme prægede kalenderen: Adventstid betød ekstra salmeøvelser, mens fasten ofte bød på daglige bodsprædikener. I helligdagsuger kunne undervisningen afløses af gudstjenester, og op til Stormødet – den store årlige konfirmationshøjtid – var skolernes hovedopgave at sikre, at alle kandidater kunne deres katekismus ordret.
Lærerne – Mellem prædikestol og kateder
- Kateketter: Ofte lokale, dansktalende mænd uddannet på det kongelige seminarium i København eller på Det Vestindiske Seminarium i Christiansted. De stod for den daglige drift.
- Degne: Kirkens sangere, som ledte morgensang og orgelspil. Mange var tidligere soldater fra det danske garnison, der modtog et kort kursus i pædagogik.
- Missionærer: Udsendt af Det Danske Missionsselskab. De bragte nye ideer om læsning for alle – også for de enslavedes børn – hvilket ofte gav gnidninger med plantageejerne.
Lærernes løn bestod af en beskeden specie-hyre, fribolig og ret til at holde køkkenhave. Autoriteten blev forstærket af deres rolle som faddere ved dåb og rådgivere i slaveriets disciplinsystem.
Undervisningsformer
- Udenadslære: Børnene stod i rækker og reciterede katekismus svar for svar. Den, der snublede, måtte begynde forfra.
- Katekismusforhør: Ugentlige sessioner, hvor præsten personligt afhørte børnene. Forkyndelse og eksamen flød sammen.
- Læseklasser: De ældste elever fungerede som monitors, der hjalp de yngre; inspireret af den lancasterske metode.
Materialer og redskaber
En fattig økoloni betød sparsomt udstyr, men nogle faste elementer gik igen:
- ABC-bogen – oftest den dansk-tyske Holberg’s A B C trykt i København, men slidt og lappet med sukkerrørspapir.
- Hornbogen – et enkelt alfabetark indstøbt i gennemsigtig hornplade, så det kunne modstå fugt.
- Salmebog & Testamente – deltes mellem to elever; overskrifterne læstes på dansk, forklaringerne blev givet på kreolsk eller engelsk, afhængigt af læreren.
- Tavle og griffel – fremstillet af lokalt skifer; kridtet blev blandet af brændt koral.
- Nål og stramaj – til pigernes håndarbejdstimer, hvor de broderede salmevers på lommetørklæder.
Disciplin – Fra spanskrør til søndagsbod
Disciplinen var streng og hierarkisk. Et let slag med spanskrøret på håndfladen var almindeligt for skrivefejl. Grove forseelser – som at tale kreolsk højlydt i timerne – kunne give søndagsbod, dvs. pligt til at stå i sakristiet under hele søndagsgudstjenesten. Plantageskoler anvendte desuden markarbejde som straf.
Eksamenspraksis frem mod konfirmation
Konfirmationen var adgangsbilletten til nattverd, ægteskab og – for de frie farvede – handelstilladelse. Derfor kulminerede skolelivet i et formelt konfirmationsforhør:
- Præsten udpegede et bibelvers, som eleven skulle forklare på dansk.
- Kateketten testede hovedregning – oftest simple sukkerhandelsregnestykker.
- Degnen lod kandidaten lede en fællessalme for at prøve sangkundskaber.
Bestod man, blev navnet indført i Konfirmationsprotokollen. Bestod man ikke, fulgte et ekstra halvår i skolen – en dyrbar forsinkelse for plantagefamilier, som mistede en arbejdskraft.
På denne måde formede skolens metoder og materialer både barndom og tro på St. Croix – og efterlod et kulturelt aftryk, der stadig kan læses i øens gamle skolehuse og kirkearkiver.
Forandringer fra 1800-tallet til 1900-tallet og arv i dag
Da guvernør Peter von Scholten den 3. juli 1848 proklamerede fuld emancipation, blev et af de første spørgsmål: Hvem skal nu undervise de 17.000 nyligt befriede børn og unge?
- 1849-1854: Kolonistyret udsteder en række “Instruxer om Almue-Undervisning”, hvor lutherske sognepræster fortsat får opsyn med skolerne, men hvor staten lover at finansiere nye “friskoler” på plantagerne.
- Kateketter & missionslærerinder fra De Danske Kvindelige Missionsskoler rekrutteres til landet for at dække lærermanglen.
- Faglig udvidelse: Udover katekismus, læsning og regning dukker de første “verdslige” fag op – især geografi (kortlæsning af Vestindien) og naturkendskab.
Reformbølger og sproglig omstilling – 1880’erne-1916
| År | Nøglebegivenhed | Betydning for lutherske skoler |
|---|---|---|
| 1884 | “Ordinance concerning Public Instruction” | Indfører en to-sporet skole: elementary (6 år) + central school (3 år). Piger får obligatorisk syning, drenge træsløjd. |
| 1892 | Import af McGuffey Readers fra USA | Markerer skift fra dansk/tysk ABC til engelsksproget læsestof; skolernes daglige tale er allerede Virgin Islands English Creole. |
| 1906 | “Language Regulation” | Engelsk gøres til primært undervisningssprog; dansk reduceres til valgfrit “fremmedsprog” ved konfirmationsforberedelse. |
Resultatet bliver et blandet kirke-statligt skolesystem, hvor de lutherske menigheder stadig ejer mange bygninger, men hvor læse- og fagplaner nu fastlægges af guvernørens skoleinspektør.
Overdragelsen til usa og det moderne skolevæsens fødsel
I 1917 overtager USA Jomfruøerne. National Park Service og Department of Education centraliserer skolerne, og mange lutherske klasseværelser bliver nu offentlige “grammar schools”. Danske salmebøger ligger dog fortsat i skabe og bruges ved konfirmationsundervisning helt op i 1950’erne.
- Standardiserede læseplaner: USA’s “Progressive Era” pædagogik introducerer historie, civics og naturfag som obligatoriske fag.
- Lærerseminarier: Det tidligere Christiansted Latin School omdannes til Teacher Training Course i 1920’erne.
- Adgang for alle køn og farver: Adskilte klasser udfases gradvist; fra 1930 har St. Croix reelt co-ed folkeskole.
Spor du stadig kan finde i dag
- Steeple Building, Christiansted: Indrettet som sogneskole i 1750’erne; i dag museum under National Park Service med originale hornbøger udstillet.
- Friedensfeld Lutheranske Kirke (Plantage Southgate): Det gamle skolehus fra 1860 er bevaret – kig efter tavler ridset med både dansk og engelsk alfabet.
- Estate Whim: Ruinen af plantagens “slave school” står bag sukkermøllen; endevæggen bærer endnu kalkmalet alfabet.
- Danish National Archives, Christiansted: Her kan du som rejsende gennemse konfirmand-protokoller og skole-eksamenslister (1793-1916).
- Lutheran Church Archives, Frederiksted: Ligger i kirkens kælder – spørg menighedstjeneren om adgang til salmebøger og lærerløn-kvitteringer.
Når du vandrer gennem St. Croix’ byer og plantagelandskaber i dag, er de gamle lutherske skolebygninger altså langt mere end pittoreske ruiner – de er håndgribelige vidnesbyrd om øens rejse fra tvangens katekismus til et moderne, offentlig skolevæsen.