Sukker, sved og oprør. Tre ord, der tilsammen fortæller meget af historien om St. Croix – den største af De Dansk-Vestindiske Øer og engang hjertet i Danmarks tropiske sukkerimperium. I dag ligger hundredvis af forvitrede stenmure og vind-piskede skorstenstårne spredt over øen som tavse vidner om en tid, der både bød på enorm rigdom og ubeskrideligt menneskeligt slid.
I denne artikel dykker vi ned i ti særlige plantager, der hver især åbner et vindue til øens dramatiske fortid: fra den første store sukkereksport i 1700-tallet, over slaveriets ophævelse i 1848 og de brændende marker under Fireburn-opstanden i 1878, til de moderne centralfabrikker og den langsomme overgang til nutidens natur- og kulturarv.
Hvorfor netop disse ti? Fordi de rummer unikke historier, fordi deres ruiner eller hovedhuse stadig kan opleves, og fordi de – med den rette respekt – kan besøges af dig, der vil forstå mere end palmestrandene. Du kommer med indenfor på velbevarede museer som Estate Whim, ud på skyggefulde stier mellem kolibri og kalkstensmure i Mount Victory, og helt tæt på den arbejdskamp, der formede øens identitet på La Grange.
Men en rejse i plantagearven er også en rejse i eftertanke. Stederne tilhører efterkommerne af dem, der boede og arbejdede her – frivilligt eller tvunget. Vi giver derfor praktiske råd til, hvordan du bevæger dig respektfuldt på både offentlige og private arealer, hvad du skal huske af sikkerhed, og hvor du kan finde de bedste, lokalt forankrede guider.
Sæt solhatten i skyggen for en stund og følg med, når vi kortlægger de ti plantager, der gør St. Croix til et af Caribiens mest fascinerende – og kontrastfyldte – kulturlandskaber.
St. Croixs plantagearv – hvorfor netop disse 10
Sukkerrørene formede i næsten 250 år St. Croix’ landskab – og menneskers liv. Efter den danske krones overtagelse af øen i 1733 voksede en kapital- og arbejdskraftintensiv sukkerøkonomi frem, båret af tvangsudnyttelsen af titusinder af tilfangetagne afrikanere. Frigørelsen 3. juli 1848 opløste det juridiske slaveri, men plantagesystemet bestod; tidligere slaver blev kontraktbundne arbejdere på de samme marker. Da arbejdsvilkårene ikke fulgte med tiden, udløste utilfredsheden det berømte Fireburn-oprør i oktober 1878, hvor store dele af Frederiksted og mange vestkystplantager brændte. Øernes sukkerproducenter svarede igen ved at centralisere produktionen omkring dampdrevne fabrikker som Estate Bethlehem. I løbet af 1900-tallet gled sukkeret ud, mens kvægbrug, turisme og naturbeskyttelse flyttede ind.
Hvorfor netop disse 10 plantager?
Hundredvis af ejendomme bar engang sukkerets navn, men vi har valgt ti, der tilsammen fortæller den bredest mulige historie:
- Estate Whim – Danmarks bedst bevarede great house uden for Danmark og i dag et museum.
- Estate St. George – ruiner, som er omdannet til botanisk have og derved gør natur og kulturarv håndgribelige.
- Estate Little Princess – kystnær plantage, hvor The Nature Conservancy bevarer både økologi og bygninger.
- Estate Rust-Op-Twist – dramatisk beliggende sugar mill-ruin med synlige maskinfundamenter.
- Estate La Grange – centrum for arbejderkampe før og efter Fireburn.
- Estate Bethlehem – overgangsstedet fra småkogeri til moderne centralfabrik.
- Estate Diamond & Ruby – side om side på centralsletten, ramt af uro i 1870’erne og senere omdannet til industrilandbrug.
- Estate Judith’s Fancy – fra indiansk bosættelse over dansk plantage til nutidigt boligområde med arkæologi lige under græsset.
- Estate Mount Victory – skovklædte højlandsruiner, i dag et udgangspunkt for natur- og vandreture.
- Estate Castle Nugent – 300 års kulturlandskab på vej til at blive en National Historic Site.
Udvælgelsen er styret af tre kriterier:
- Unik historie – stederne repræsenterer forskellige tider, produktionsformer og menneskelige erfaringer.
- Bevaringstilstand – fra næsten intakte stuehuse til stemningsfulde ruiner.
- Mulighed for besøg – de fleste er helt eller delvis åbne for offentligheden.
Gode råd til det respektfulde plantagebesøg
| Emne | Hvad du bør vide |
|---|---|
| Adgang |
|
| Respekt for historien | Fotografer gerne, men undlad at fjerne mursten, sukkertønder eller andre artefakter. Husk, at ruinerne også er gravsten for plantagens arbejdere. |
| Sikkerhed | Bær lukkede sko; murværk kan være porøst, og vegetation skjuler huller. Pas på faldende sten, brandmyrer og kraftig sol. |
| Lokalt engagement | Book rundvisninger gennem lokale guider eller museer – din entré støtter bevaring og forskning. |
Med den historiske bagage in mente kan du nu opleve St. Croix’ plantager som levende kilder til både smertefuld fortid og fremadskuende forvaltning af kultur- og naturarv.
Museer og ruiner du kan opleve tæt på
Whim var i 1700-tallet en af de mest indbringende sukkerplantager på det vestlige St. Croix og ejes i dag af St. Croix Landmarks Society. Her er bevaret et usædvanligt helt anlæg – et palæ opført 1794 i dansk barok/rokoko, et ottekantet kogehus, stalde, cisternesystemer og en original vinddreven sukkermølle.
- Historisk kontekst: Ejendommen rummede over 200 enslavedede mennesker på sit højdepunkt. Efter 1848 blev mange boende som kontraktarbejdere, indtil ejendommen gik fallit i 1870’erne.
- Det kan du opleve:
- Guidet tur i Great House med originale møbler og danske fajancer.
- Demonstration af sukkerproduktionens teknologi i kogehuset.
- Midlertidige udstillinger om slaveri, arkæologi og kreolsk håndværk.
- Praktiske tips:
- Åben tirs-lør 10-15 (sidste rundvisning 14). Billet ca. 10 USD.
- Tag myggespray og vand – området kan være varmt og fugtigt.
- Fotografering tilladt, men ikke i rummene med privatdonerede genstande.
Estate st. George – St. George village botanical garden
I hjertet af den gamle sukkerslette ligger ruinerne af Estate St. George, i dag indlejret i en 9 ha botanisk have med over 1.500 plantearter. Dansk-opførte fabriksbygninger fra 1750’erne danner stemningsfulde kulisser for orkidéhuse, medicinalhaver og fugtige regnskovslommer.
- Historisk kontekst: Plantagen var centrum for et komplekst net af vandreservoirer og kanaler, drevet af både enslavedes arbejdskraft og senere fri kontraktarbejde. Efter sukkereventyrets kollaps i 1920’erne lå stedet øde frem til 1972, hvor haveforeningen reddede ruinerne.
- Det kan du opleve:
- Ruinen af den store sukkerfabrik og skorstenen, fremhævet med informativ skiltning.
- Mellemstensbygningsfundamenter og et rekonstrueret slavekvarter.
- En unik samling af vestindiske planter – perfekt til skyggefuld picnic.
- Praktiske tips:
- Åben dagligt 9-16. Entré 10 USD (børn < 12 gratis).
- Caféen serverer lokale juicer; prøv tamarind eller sorrel.
- Stierne er ujævne – brug solide sko og undgå glatte sandaler.
Estate little princess – The nature conservancy
På nordkysten nær Christiansted ligger Estate Little Princess, som i 1800-tallet var en mellemstor sukker- og bomuldsejendom. I dag ejes den af The Nature Conservancy, der kombinerer kystnaturbeskyttelse med bevaring af kulturspor.
- Historisk kontekst: Efter 1848 blev mange bygninger hurtigt forfaldne, men fundamenter til sukkermølle, et ”great house” fra ca. 1749 og flere bajerkedler er bevaret. Området var base for modstandsgrupper under alliancerne mod dansk kolonistyre.
- Det kan du opleve:
- Kystnære stier med udsigt til Christiansted havn.
- Selvguidet rute (QR-koder) gennem ruinerne – great house-fundamentet er stabiliseret og tilgængeligt.
- Skildpaddeskiftning på stranden i sæsonen (maj-august).
- Praktiske tips:
- Adgang man-fre 8-17; weekend kun ved forudgående aftale.
- Gratis, men donationer til naturbevarelse opfordres (mobilepay/credit).
- Parkér ved indgangen og gå; terrænet er sandet og kan blive mudret efter regn.
Estate rust-op-twist – Nordkystens ikoniske ruiner
Navnet betyder ”hvil og drej” på nederlandsk/kreolsk og er et af de mest fotograferede ruin-sites på St. Croix. De dramatiske sukkermølletårne og de fragmenterede dampmaskinfundamenter ligger højt med panoramaudsigt over Atlanterhavet.
- Historisk kontekst: Rust-Op-Twist var i midten af 1800-tallet blandt de første på øen til at eksperimentere med dampdrevne møller. Økonomisk ruin efter orkanen 1867 efterlod maskinerne som stille vidner om industriskiftets udfordringer.
- Det kan du opleve:
- To velbevarede mølletårne – et af kalksten, et af kampesten.
- Fundament til steam engine fra ca. 1846, hvor de korroderede jernstykker endnu ses.
- Kaktusbevokset klippeterræn fyldt med agamer og vildtimian.
- Praktiske tips:
- Privat grund, men ejeren tillader dagsbesøg via kystvejen – respekter hegn og luk porte efter dig.
- Ingen entré eller faciliteter; tag alt affald med ud.
- Vindblæst – solhat og rigeligt vand er nødvendigt.
Modstand, arbejdsliv og omstilling: 1848–1900
Efter proklamationen om slaveriets ophævelse 3. juli 1848 stod La Grange på St. Croix’ nordvestkyst med et akut behov for arbejdskraft. Løsningen blev de såkaldte arbejderkontrakter, der bandt de tidligere slaver til plantagen for et år ad gangen mod løn, bolig og en lille jordlod. Kontrakterne – ofte på dansk, som få kunne læse – begrænsede bevægelsesfriheden og gav plantageledelsen store sanktionsmuligheder.[1]
- Kontraktdagen 1. oktober blev hvert år et forhandlingsdrama, hvor arbejdere kunne skifte plantage – i teorien. I praksis opstod gældsbinding, og lønnen afspejlede sjældent stigende sukkerpriser.
- I efteråret 1878 kulminerede utilfredsheden. Arbejdere fra La Grange marcherede mod Frederiksted med fakler – en af de begivenheder, der udløste Fireburn-opstanden.
Under Fireburn gik selskabsbygninger og marker i brand; flere af La Granges udhuse blev ødelagt. Efter oprøret blev straffe hævet, men plantageejerne måtte også acceptere kortere arbejdsdage og bedre løn.[2] I dag ses fundamenterne af det brændte kogehus tæt ved den nyere hovedbygning. Adgang sker via markvejen West End Road; respektér privat ejendomsret – ruinerne kan kun betragtes fra vejkanten.
Estate bethlehem – Sukkerbaronens drøm bliver centralfabrik
Midt på øen ejede den danskfødte planteavler Gustav Aagaard omkring år 1900 godt 1 200 tønder land, hvoraf Estate Bethlehem var kronjuvelen. Da de små kogehuse blev urentable, stiftede Aagaard & andre godsejere St. Croix Sugar Factory Co.. I 1901 begyndte man at ombygge Bethlehem til en moderne centralfabrik med dampmaskiner, transportskinner og store skorstenstrenser, kaldet “smokestacks”.[3]
| År | Begivenhed | Betydning for arbejderne |
|---|---|---|
| 1880’erne | Mekaniseret mølle | Skabte nye job som fyrbødere og maskinpassere, men færre feltarbejdere |
| 1901-1903 | Centralfabrik bygges | Skift til skifteholdsarbejde; akkordløn for roearbejde |
| 1905 | Jernbanespor på markerne | Nemmere transport, men øget opsyn og kontrol |
I dag står de massive murstensbygninger som et imponerende industrimonument; udsynet er bedst fra Centerline Road. Området ejes af regeringen og anvendes delvist som øvelsesplads, så besøg skal koordineres gennem Department of Planning & Natural Resources. Husk lukkede sko – jernbanesveller og maskinfundamenter stikker frem i græsset.
Estate diamond & estate ruby – Urolige efterår på centralsletten
På den frugtbare slette øst for Christiansted ligger Estate Diamond og naboejendommen Estate Ruby – to plantager, der blev scenen for både håb og frustration i tiden efter emancipationen.
- Estate Diamond
I 1850’erne en af de mest rentable ejendomme, men den aggressive dræning af sumpene gav hårdt sæsonarbejde. Dagbøger fra plantageinspektør Niels C. Foss nævner “træthed og feber blandt markarbejderne”.[4] Under Fireburn blev Diamond skånet, men året efter steg fraværet dramatisk, hvilket førte til straffekontrakter. - Estate Ruby
Ruby investerede tidligt i en vacuum-pande til sukkersaft, hvilket krævede teknisk personale. Det åbnede for nye roller til tidligere markarbejdere – eksempelvis den lokalt kendte maskinmester James “Bo-Man” Petersen, der organiserede en uofficiel lønstrejke i 1893. Begivenheden er sparsomt dokumenteret, men vidner om spirende faglig bevidsthed.[5]
Begge ejendomme blev omkring 1910 underlagt West India & Panama Canal Company, som slog dem sammen til et større agro-kompleks. De oprindelige sukkerhuse er forfaldne, men kan skimtes fra den offentlige Queen Mary Highway. Stands kun på afmærkede lay-bys; området omkring Diamond er græsningsland med elektriske hegn.
Menneskene i centrum – Hverdagsliv efter 1848
At følge sporene fra kontraktplantagerne er også at møde de familier, der bar systemet på ryggen. Kirkeprotokoller fra Frederiksted viser, at børnedødeligheden faldt lidt efter 1860, mens giftefrekvensen steg.[6] Samtidig fortæller mundtlige overleveringer om søndagsmarkederne, hvor kvinder fra La Grange solgte frugt for at købe skolebøger til børnene – et tidligt skridt mod social mobilitet.
De materielle levn – ruiner, maskinhuse, skorsten – er vidner om profittens veje; men jorden omkring dem er fyldt med skjulte historier om forhandling, overlevelse og modstand. Husk derfor at træde varsomt, både fysisk og mentalt, når du besøger disse steder. Spørg altid lokale ejere om tilladelse, fotodokumentér uden at flytte genstande, og afsæt tid til et besøg på Rosenberg Library & Archive i Christiansted for at fordybe dig i kontrakterne bag murene.
Kilder (udvalg)
[1] Kontraktprotokoller, St. Croix Government House, 1850-1890.
[2] Hall, N. A. T. (1992) “Five on the Black Hand Side: Fireburn in Popular Memory”. Caribbean Studies 30(1).
[3] Dyhr, J. (2005) “Sukkerets Industrialisering på St. Croix”, Museum & Arkiv, vol. 12.
[4] Foss, N. C. (1857-59) Dagbog, privateje; uddrag i St. Croix Landmarks Society.
[5] Oral history interview med A. Petersen, Christiansted 1978, University of the Virgin Islands Special Collections.
[6] Frederiksted Lutheran Church Registers, 1850-1900, microfilm #47.
Fra plantage til natur- og kulturarv i dag
På nordkysten, få minutters kørsel vest for Christiansted, ligger Estate Judith’s Fancy. Området fortæller en næsten 3.000 år lang historie – fra forhistoriske Taino-bosættelser og sukkerplantage under dansk kolonistyre til dagens lukkede boligområde med spredte ruiner mellem palmeomkransede villaer.
- Det kan du se: Ved kysten ligger fundamenterne til et dansk kanonbatteri (1730’erne) og resterne af et sukkermøllefundament, mens østsiden rummer lave stenvolde fra indianske bosættelser. Flere steder dukker dele af stengærder, cisterner og et basis af en vindmølle op mellem moderne huse.
- Adgang: Judith’s Fancy er privatejet, men portvagten giver typisk adgang til besøgende mellem kl. 08-18. Anmeld dit formål, kør langsomt, og parkér kun hvor skiltningen tillader det. Den fredede strandzone er offentlig efter USVI-lov, men nås bedst via den lille parkeringsplads før bommen.
- Oplev ansvarligt: Ruinerne ligger på private grunde – hold derfor afstand, og tag kun billeder fra vejen eller stranden. Skaller og keramik fra de forhistoriske lag er bevaringsværdige; lad dem ligge og rapportér eventuelle fund til Virgin Islands State Historic Preservation Office.
Estate mount victory – Regnskovens skjulte ruiner
I St. Croix’ bakkede nordvesthjørne, hvor fugtig passatvind skaber tæt skov, finder man Estate Mount Victory. Plantagen var i 1700-tallet en af øens vestligste sukkerproducenter, men efter orkanen i 1867 og arbejdsknaphed efter Fireburn skrumpede produktionen, og området sprang i skov. I dag driver lokale ildsjæle Mount Victory Camp, en lille eco-lodge med vandrestier, som giver adgang til ruinerne uden at forstyrre naturen.
| Historiske nøglepunkter | Hvad der er tilbage |
|---|---|
| 1733-1750: Anlagt som sukkergård af danske nybyggere. | Ruiner af stuehus, sirupsgryde indbygget i kampestensmur, vindmøllefod med udsigt til havet og en copper-kedel halvt skjult af lianer. |
| 1800-1820: Omlagt til mindre kaffe- og bomuldsdyrkning. | |
| 1900-1950: Skovrejsning, brusende kildevand til kvæg og småjordbrug. |
- Sådan besøger du: Kør ad Route 69 fra Frederiksted, og følg skiltene mod “Mount Victory”. Dagbesøg koster ca. 10 US$, som går til stivedligeholdelse og lokalarbejde. Guides (15 US$) formidler både skovøkologi og plantagehistorie.
- Praktiske råd: Terrænet er ujævnt og fugtigt – brug lukkede sko og myggespray. Tag vand med, men undgå engangsplastik; der er mulighed for at genfylde vandflasker ved campen.
- Ansvarlig færdsel: Hold dig til afmærkede stier for ikke at erodere skråningerne og skade sjældne bregner. Berør ikke murværk dækket af mos; det forvitrer let.
Estate castle nugent – Fra sukker til savannekvæg
Landskabet sydøst for Christiansted skifter dramatisk fra kaktusbevoksede højdedrag til åbne savanner. Her breder Estate Castle Nugent sig over ca. 1.000 hektar. Plantagen producerede sukker til slutningen af 1800-tallet, men blev hurtigt kendt for sit robuste Senepol-kvæg – en krydsning udviklet på St. Croix. I 2010 blev området udpeget til Castle Nugent National Historic Site, men den formelle etablering af nationalparken afventer stadig føderal finansiering.
Hvad kan du opleve i dag?
- Det historiske hovedkompleks – fundamenter til stuehuset, et velbevaret kalkstenskogehus og intakte stengærder, der engang ledte okse-trukne vogne til sukkermøllen.
- Savannehabitatet – fritgående Senepol-kvæg, flokke af grønne amazoner og udsigt til de små saltpander, der blev brugt til dyrenes vandforsyning.
- Kystzonen – uforstyrrede mangrover og koralrev ud for Great Pond, hvor plantagens både lastede sukkertønder direkte på flåder.
- Adgang: Arealet er stadig driftsjord under University of the Virgin Islands’ landbrugsprogram. Der er ingen entré, men besøg kræver forudgående tilladelse (kontakt UVI Cooperative Extension: +1 340-692-4092). Selv-guidede vandrere kan få en adgangskode til lågen ved hovedvejen.
- Besøgstips: Bedst tidligt morgen eller sen eftermiddag, når lyset over savannen er blødt, og kvæget hviler. Tag kikkert – området er et hotspots for rovfugle. Ingen faciliteter; medbring alt affald hjem.
- Respekt for stedet: Kryds ikke hegn uden tilladelse, og hold afstand til kalve. Undlad at fjerne “cowstones” (gamle kvæg-slibesten) eller skelettelementer – de indgår i den arkæologiske helhed.
Disse tre ejendomme viser, hvordan St. Croix’ plantager lever videre i nye former – som villakvarter, øko-camp og potentiel nationalpark. Uanset rammerne er den fælles nøgle at opleve med omtanke: respekter privat ejendomsret, gå varsomt i naturen og husk, at hver mursten repræsenterer menneskers arbejde og liv.