31. marts 1917 lød der et kanonsalut over Charlotte Amalie. Flagene blev sænket, uniformer skiftede farve, og fem små prikker på verdenskortet skiftede ejermand for 25 millioner dollars i guld. Men hvorfor gav Danmark egentlig slip på Jomfruøerne? Og hvordan oplevede øboerne, at de blev handlet som strategiske brikker i et stormagtsspil, de aldrig blev inviteret med til?
Historien bag salget er langt mere kompleks end en hurtig handel mellem to nationer. Den rummer økonomisk deroute efter slaveriets ophævelse, sociale opgør som det berygtede Fireburn-oprør, og en stormagtspoker hvor USA, Tyskland og Danmark alle havde trumfer på hånden. Resultatet blev Transfer Day – et splitsekund i historien, der stadig kaster lange skygger over både Jomfruøerne og Danmark.
I denne artikel dykker vi ned i tre afgørende kapitler:
- Fra sukkerkoloni til byrde – hvordan en blomstrende plantageøkonomi gik i knæ og gjorde øerne til et minus i den danske statsbog.
- USA’s sikkerhedshensyn og dansk realpolitik – hvorfor Washington pressede på, København tøvede, og folkeafstemningen i 1916 banede vejen for salget.
- Transfer Day og arven – de konsekvenser, der fulgte, fra amerikansk flådestyre til nutidens diskussioner om identitet og erstatning.
Spænd sikkerhedsbæltet til en rejse gennem Caribiens sukkerduftende marker, Københavns diplomatiske korridorer og USA’s strategiske doktriner. Svaret på, hvorfor Danmark solgte Jomfruøerne, er ikke kun et spørgsmål om penge – det er fortællingen om imperiers fald, menneskers kamp og historiens ubønhørlige logik.
Fra sukkerkoloni til byrde: Økonomiske, sociale og politiske forudsætninger
Da de dansk-vestindiske øer blev frigjorte fra slaveri den 3. juli 1848, forsvandt samtidig det økonomiske fundament, som plantageøkonomien havde hvilet på i mere end 150 år. Udsving på verdensmarkedet for sukker, hyppige naturkatastrofer og manglende dansk interesse i at modernisere kolonien forvandlede hurtigt Danmarks stolte sukkerkoloni til en økonomisk, social og politisk byrde.
Økonomien kollapser efter 1848
- Arbejdskraften forsvinder: Den frigivne befolkning forlod ofte plantagerne og bosatte sig i byerne. Plantageejerne mistede dermed billig arbejdskraft, og sukkerproduktionen faldt drastisk.
- Sukkerpriserne styrtdykker: 1850’erne og 1860’erne bød på global overproduktion, amerikansk konkurrence og nye europæiske toldaftaler, som pressede priserne. De allerede gældsplagede plantager kunne ikke omstille sig.
- Manglende investeringer: I modsætning til britiske og franske kolonimagter investerede Danmark kun i begrænset omfang i teknologisk modernisering – eksempelvis dampmøller og jernbanespor til sukkerværkerne. Mange plantager gik derfor fallit eller blev forladt.
Naturkatastrofer og social uro
| År | Begivenhed | Betydning |
|---|---|---|
| 1867 | Orkan og tsunami | Store dele af havneanlæggene i Charlotte Amalie og Frederiksted blev ødelagt; genopbygningen var minimal. |
| 1871-1873 | Sukkersyge og skadedyr | Skadedyr angreb sukkerrør; produktionen faldt yderligere, og plantageejere opgav markerne. |
| 1878 | Fireburn (arbejderopstanden) | Efter år med løndumpning og mislykkede kontraktforhold brød arbejderne i St. Croix ud i brand og plyndring. Urolighederne chokerede København og kostede store genopbygningseksproprier. |
| 1916 | Endnu en ødelæggende orkan | Timing få måneder før salget til USA understregede øernes sårbarhed og behov for ekstern kapital. |
Strategisk værdi – Fra høj til næsten nul
I begyndelsen af 1800-tallet lå de dansk-vestindiske havne centralt for sejlskibs-handelen mellem Europa, Nordamerika og Latinamerika. Men flere faktorer udhulede denne position:
- Dampkraft og Panama-kanalen reducerede behovet for coaling stations i det østlige Caribien.
- Telegrafkabler gjorde alternative kommunikationsknudepunkter vigtigere end Charlotte Amalie.
- Tysklands kolonipolitiske ambitioner fra ca. 1880 gav kortvarig spekulation om øernes sikkerhed, men Danmark vurderede selv, at værdi og forsvarspotentiale var begrænset.
En byrde i dansk statsregnskab
Allerede i 1850’erne overgik koloniens årlige udgifter dens indtægter. Det så således ud:
| År | Indtægter (000 kr.) | Udgifter (000 kr.) | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1855 | 312 | 460 | -148 |
| 1875 | 290 | 540 | -250 |
| 1900 | 265 | 600 | -335 |
Underskuddene blev dækket fra den danske statskasse, hvilket skabte voksende kolonitræthed på Christiansborg. Flere udvalgsrapporter pegede på, at øgruppen havde ringe fremtidsudsigter uden massive investeringer, som ingen regering ønskede at prioritere.
Sociale spændinger og politisk isolation
- Lokalsamfundene på St. Croix, St. Thomas og St. Jan var præget af klasse- og racehierarkier, som den danske administration fastholdt gennem stramme arbejdsregler (köle-kontrakter), der erstattede slaveriet.
- Emigration: Tusindvis af vestindere udvandrede til Cuba, Den Dominikanske Republik eller New York i søgen efter arbejde, hvilket drænede øerne for arbejdskraft og købskraft.
- Manglende politisk medbestemmelse: Øernes folkevalgte Råd havde begrænset indflydelse; reelle beslutninger lå hos guvernøren og koloniministeriet i København.
Den logiske men omstridte konklusion
Samlet set oplevede Danmark, at Jomfruøerne fra midten af 1800-tallet gik fra at være en sukker-guldgrube til at blive en finansiel hæmsko. Med faldende strategisk værdi og udsigten til fortsatte udgifter blev ønsket om at afhænde kolonien gradvist stærkere, hvilket banede vejen for de amerikanske købstilbud og det endelige salg i 1917.
USA’s sikkerhedshensyn og dansk realpolitik: Vejen til salget i 1917
Da Danmark og USA omsider underskrev overdragelsestraktaten den 16. august 1916, var det resultatet af et halvt århundredes tilløb, skiftende geopolitiske interesser – og en hastigt voksende amerikansk frygt for tysk dominans i Caribien under 1. verdenskrig.
1. To forsøg, to fiaskoer: 1867 & 1902
- Traktaten af 1867
Den amerikanske udenrigsminister William H. Seward indgik en aftale om køb af St. Thomas og St. John for 7,5 mio. dollars. USA ville sikre sig en kul- og flådebase efter borgerkrigen, mens Danmark allerede dengang så kolonien som et økonomisk problem. I Senatet faldt aftalen dog på målstregen – dels pga. hjemlige stridigheder, dels fordi orkanen i oktober 1867 havde afsløret havnens sårbarhed. - Traktaten af 1902
I kølvandet på den spansk-amerikanske krig var USA blevet regional stormagt. En ny aftale – denne gang om alle tre øer til 5 mio. dollars – gled problemfrit gennem den danske Rigsdag, men blev nedstemt i det danske Landsting, hvor konservative kræfter frygtede at miste et symbol på Danmark som kolonimagt.
2. Usa’s strategiske vågne øje i caribien
Åbningen af Panamakanalen i 1914 forvandlede Caribien til en strategisk nøgle for amerikansk handel og forsvar. Washington så:
- en sikker havn i Charlotte Amalie som ideelt støttepunkt for Atlanterhavsflåden,
- muligheden for at beskytte kanaltrafikken mod europæiske rivaler,
- monroe-doktrinens logik: ingen nye kolonimagter skulle have fodfæste på den vestlige halvkugle.
3. Tysk trussel & dansk realpolitik (1914-1916)
| Moment | Betydning |
|---|---|
| 1. verdenskrig bryder ud (aug. 1914) | Berlin søger baser til ubådskrigen; Washington frygter tysk overtagelse af danske øer ved et evt. Danmarksnedlag. |
| Dansk neutralitet | København ønsker at undgå tysk mistanke om pro-allierede sympatier, men må også imødekomme amerikansk pres. |
| Uformelle sonderinger | Amerikanske diplomater signalerer, at hurtig handel kan ske “for den rigtige pris” – ellers kan militær besættelse ikke udelukkes. |
4. Forhandlinger & aftale
I juni 1916 indledte den danske minister Constantin Brun og den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing hemmelige møder i New York:
- Pris: 25 mio. dollars i guld (≈ 530 mio. nutids-kroner) – langt over tidligere bud.
- Særlige klausuler: USA garanterede frihavnsstatus i St. Thomas fem år frem, mens Danmark forpligtede sig til at indløse de gamle kolonigælds-obligationer.
- Ingen konsultation af øboerne: I modsætning til folkeafstemningen på øerne i 1867 (hvor 98 % stemte for amerikansk overtagelse), blev befolkningen denne gang helt forbigået.
5. Dansk folkeafstemning 14. December 1916
For at give beslutningen demokratisk legitimitet (og lukke munden på Landstinget) lod regeringen Zahle sagen gå til folkeafstemning:
Ja: 283 670 stemmer (64,2 %)
Nej: 157 596 stemmer (35,7 %)
Deltagelse: knap 40 % af de stemmeberettigede.
Udfaldet afspejlede dels krigstræthed, dels en udbredt opfattelse af, at øerne var en fjern og kostbar arv fra kolonitiden.
6. Fra ratifikation til transfer day
USA ratificerede traktaten 17. januar 1917; Danmark fulgte 22. marts. 31. marts 1917 blev dannet som Transfer Day:
- Guvernør Helweg-Larsen sænkede Dannebrog fra Fort Christian, marineofficer Edwin Taylor hejste Stars and Stripes.
- 25 mio. dollars blev overført til Nationalbanken i København i form af guldbarer fra Federal Reserve.
- Øerne blev formelt til United States Virgin Islands, men forblev under marineministeriets styre – med strengt begrænsede borgerrettigheder for lokalbefolkningen det næste årti.
Dermed var en af de sidste rester af det dansk-atlantiske koloniimperium afviklet – primært dikteret af stormagtspolitik, danske sparehensyn og et ønske om at forblive neutrale i en verden på krigens rand. Øernes egne stemmer blev ikke hørt i processen.
Transfer Day og arven: Konsekvenser for øerne, Danmark og USA
Da Old Glory blev hejst over Charlotte Amalie og Christiansted den 31. marts 1917 – en dag, der siden har fået øgenavnet Transfer Day – var det formelle ejerskifte kun begyndelsen på en dybere forandring af Jomfruøerne, Danmark og USA. Nedenfor gennemgås de vigtigste konsekvenser i kronologisk og tematisk orden.
1. Amerikansk flådeforvaltning (1917-1931)
- Militær prioritet: Øerne blev straks placeret under USA’s Marineministerium. Guvernøren var normalt en højtstående officer fra U.S. Navy, og de civile institutioner blev underlagt marinerettens disciplin.
- Fortifikation og telekommunikation: Amerikanske ingeniørtropper moderniserede havneanlæg, udvidede vandforsyningen i St. Thomas og anlagde radiostationer til at overvåge Atlanterhavets u-bådstrafik.
- Suspenderet deltagelse: Lokale råd bestod formelt, men havde begrænset indflydelse; alle love kunne annulleres af guvernøren eller præsidenten.
2. Borgerrettigheder og statsborgerskab
| År | Nøglelovgivning | Konsekvens for øboerne |
|---|---|---|
| 1917 | Overdragelsestraktaten | Indbyggerne blev “nationals”, men ikke amerikanske statsborgere. De kunne rejse på amerikansk pas, men havde ingen stemmeret til Kongressen eller præsidentvalget. |
| 1927 | U.S. Citizenship Act for Virgin Islands | Flertallet fik statsborgerskab, dog uden fulde forfatningssikrede rettigheder; øerne forblev et unincorporated territory. |
| 1954 | Revised Organic Act | Etablerede en valgt lovgivende forsamling og udvidede lokale selvstyrebeføjelser, men øerne mangler stadig stemmeberettiget repræsentation i Kongressen. |
3. Økonomiske og infrastrukturelle forandringer
- Fra sukker til service: Den amerikanske administration stillede kapital til rådighed for veje, elnet og havne, men sukkerplantagerne forblev urentable. Turisme, detailhandel og senere skattely-ordninger blev de nye indtægtskilder.
- Dollarøkonomi: US-dollar erstattede hurtigt den tidligere danske vestindiske mønt, hvilket lettede handel med det nordamerikanske fastland.
- New Deal-projekter: I 1930’erne udførte Public Works Administration renoveringer af kolonibygninger, opførte hospitaler og moderniserede St. Croix’ vejnet.
- Lufthavne og turismeboom: Påbegyndt under 2. verdenskrig og færdiggjort i 1950’erne; især Cyril E. King Airport på St. Thomas blev gateway for masseturismen, som kompenserede for faldende landbrug.
4. Efterdønninger i danmark
Salget indbragte 25 millioner guld-dollars – et beløb, der blev afsat til statsgældsafvikling, men hurtigt opslugt af krigsudgifter. I det danske kolonihistoriske narrativ blev 1917 længe betragtet som et “pænt punktum”. Først med 1980’ernes postkoloniale debat blev der sat kritiske spørgsmålstegn ved Danmarks ansvar for slaveri, raceopdelte lovgivninger og fraværet af folkeafstemning blandt øboerne.
5. Øernes perspektiv på arven
På Jomfruøerne er Transfer Day både national fridag og en anledning til ambivalente refleksioner:
- Fejring af amerikansk tilhørsforhold – mange ser USA som garant for højere levestandard og politisk stabilitet sammenlignet med andre caribiske øer.
- Erindring om tabt selvbestemmelse – både danske og amerikanske beslutningstagere traf salget uden lokal folkeafstemning, hvilket stadig danner grobund for autonomi- og selvstændighedsdiskussioner.
- Kulturel dobbeltarv – danske gadenavne, arkitektur og ordforråd (fx “skål” og “frikadella”) lever side om side med amerikansk popkultur; en hybrid identitet, der fremhæves i turistreklamer og skolepensum.
6. Langsigtet betydning for usa
Strategisk set gav øerne USA en ubemandet “flydende hangarskib” midt i Caribien, især under 2. verdenskrig og Den Kolde Krig, hvor radarstationer og anti-ubådspatruljer spillede en central rolle. Samtidig tjente øerne som et demokratilaboratorium for håndtering af ikke-inkorporerede territorier – erfaringer der senere blev overført til Puerto Rico, Guam og Nordmarianerne.
100-året for overdragelsen i 2017 markerede et symbolsk vendepunkt: Danmark undskyldte ikke officielt, men lancerede kulturudvekslingsprogrammer, forskningsfonde og museale initiativer. Debate rne om gensidig ansvar, restitution og fremtidigt politisk status fortsætter – og viser, at 1917 ikke blot var en slutning, men begyndelsen på et nyt, komplekst kapitel for alle involverede parter.