Hvorfor lyser et rødt fort stadig op over Charlotte Amalies blå bugt mere end 300 år efter sin første kanonsalut? Fort Christian er ikke blot St. Thomas’ ældste bygning – det er en levende tidskapsel, der har overlevet pirater, orkaner, britiske invasioner og skiftet fra kolonimagt til amerikansk territorium. Hver mursten og bastion fortæller en bid af Danmarks dramatiske forhistorie i Caribien.
I denne artikel zoomer vi ind på hvornår Fort Christian blev opført og ombygget – og hvorfor. Vi følger det fra det dansk-vestindiske Kompagni slog den første pæl i 1672, over 1700-tallets forstærkninger, til den markante ombygning i 1874, der gav fortet dets ikoniske røde profil. Til sidst ser vi på det moderne museumsfort, som i dag byder besøgende velkommen inden for ly af de gamle mure.
Gør dig klar til en rejse gennem århundreder, hvor hver ombygning afspejler nye magtbalancer, handelsstrømme og kulturelle skift i Jomfruøernes pulserende hjerte. Lad os åbne porten til Fort Christian og dykke ned i dets historie!
Opførelsen under Dansk Vestindisk Kompagni (1672–1680)
Da Det Dansk Vestindisk Kompagni i 1671 fik kongelig bevilling til at anlægge kolonier i Caribien, blev det hurtigt klart, at øen St. Thomas var nøglen til at sikre dansk handel i regionen. Guvernør Jørgen Iversen Dyppel gik derfor i land på den beskyttede bugt, der senere fik navnet Charlotte Amalie, med ét hovedformål: at etablere et forsvarsværk, som kunne værne skibene mod pirateri og konkurrenter som hollændere, englændere og spanierne.
Hvorfor et fort var nødvendigt
- Pirattrussel: Den smalle Skt. Thomas-Skt. Jan-Tortola-passage var berygtet for kapere, der ventede på sukkerskibe.
- Naturlig havn: Bugten havde dybt vand og kunne rumme store konvojer, men uden høje klipper til naturlig beskyttelse.
- Kongelig prestige: Et imponerende fort signalerede dansk tilstedeværelse over for rivaliserende kolonimagter.
Byggestarten i 1672
Efter Dyppels første landgang i marts 1672 blev de indfødte lejeaftaler underskrevet, og allerede 18. maj 1672 gik de første danske soldater og kontraktarbejdere i gang med at rydde sten og mangrove for at markere fortets grundplan. Kompagniet sendte tømmer, mursten og jern fra Danmark, mens kalk og koralsten blev brændt lokalt. I denne spæde fase bestod arbejdet ofte af:
- Jordfyldte brystværn beskyttet af palisader for straks at kunne montere kanoner.
- Udgravning af en grund voldgrav på den landvendte side, så fjenden ikke kunne storme direkte ind.
- Opførelse af interimistiske magasiner til krudt og proviant.
Navngivningen efter christian v
Da kong Christian V i København underskrev de endelige patenter, lovede han at støtte projektet økonomisk mod, at fortet bar hans navn. I løbet af 1673 blev den officielle betegnelse “Fort Christian” indhugget på en kalkstensplade, som stadig kan ses over den ældste port (nu indmuret i østfacaden). Navnet tjente både som propaganda hjemme i Danmark og som en åbenlys påmindelse til konkurrenterne om, hvem der regerede her.
Den oprindelige bastionsplan (færdig ca. 1680)
| Element | Beskrivelse | Funktion |
|---|---|---|
| Fire bastioner | Udformet som et uregelmæssigt firkløver for at tilpasse sig terrænet. | Gav dækkende ildfelt 360° rundt om havnen. |
| Kurtinemure | 1,5-2 m tykke koralstensmure, pudset med kalk. | Forbandt bastionerne og beskyttede kasematterne. |
| Voldgrav | Tørlagt grav, tre meter dyb mod land, fyldt med spidse påler. | Hindrede infanteriangreb. |
| Indre gård | Plads til krudthus, smedje, kirke og guvernørens bolig. | Sørgede for selvforsyning under belejring. |
Arbejdskraft og finansiering
Projektet trak på en kompleks blanding af tvangsarbejde og lønnet fagfolk:
- Afrikanske slaver fra de første sukkerplantager stod for de tunge jord- og stenarbejder.
- Danske, norske og tyske håndværkere (murere, tømrer, smede) stod for den tekniske udførelse.
- En del midler blev skaffet ved at udstede toldfrie handelslicenser til købmænd, der til gengæld leverede forsyninger til fortbyggeriet.
Færdiggørelse og første prøvelse
Omkring 1680 var hovedstrukturen fuldført; kanonerne var opsat, og fortet kunne formelt betragtes som “fæstning af 1. rang” i dansk kolonial terminologi. Allerede to år senere afprøvede en spansk kaper styrken af de nye mure – uden succes. Beretninger fra kompagniets arkiver omtaler, hvordan “det nye Fort Christian klædte bugten som kronen en konge”, men samtidig bemærker de også vedvarende problemer med saltudtræk og kalk, der fremkaldte revner i væggene – et forvarsel om de mange forstærkninger, som 1700-tallet skulle bringe.
Dermed var grundstenen lagt til det ikoniske, rødkalkede bygningsværk, der i dag dominerer Charlotte Amalies havnefront. Fort Christian begyndte sin historie som et renlivet militæranlæg; senere skulle det vokse og forandre sig i takt med øens skiftende behov – men den oprindelige bastionsplan fra 1670’erne danner stadig kernen i fortets struktur.
Forstærkninger og udvidelser i 1700-tallet (ca. 1730–1770)
I første halvdel af 1700-tallet voksede St. Thomas fra et “pirate’s nest” til et regionalt handelsknudepunkt. Denne udvikling stillede helt nye krav til Fort Christian. Hvor anlægget omkring 1680 var tænkt som et beskedent bastionfort, skulle det nu både afskrække sørøvere, modstå orkaner og rumme større lagre for den hastigt ekspanderende havnehandel.
Militære og konstruktive hensyn
- Omkring 1730: forstærkning af bastioner
Guvernør Philip Gardelin lod de fire hjørnebastioner forhøje med ekstra skydesprækker til kanoner af 6- og 12-punds kaliber. Samtidig blev voldgravens skrå sider (glaciset) ryddet, så fjendtlige styrker ikke kunne skjule sig. - 1733-orkanerne og slaverevolten
Naturkatastroferne afslørede svage punkter i murværket, mens revolten på St. Jan samme år mindede koloniadministrationen om behovet for et solidt magasin til krudt og ammunition. Resultatet blev et nyt tørlagt krudthus af koralkalk med hvælvet loft i fortets nordfløj (færdigt 1738). - Midten af 1740’erne: udbygning af kurtinemurene
Den lokale ingeniør Johann Wilhelm Oldenbur(g) projekterede tykkere kurtinemure mod havnen og integrerede en lav “sjøbatterie” direkte ved vandkanten, så kanonerne kunne bestryge skibe på nært hold.
Fortets nye ansigt i 1750-60’erne
| År | Tilføjelse | Formål |
|---|---|---|
| 1752 | Opførelse af tre-etagers proviantmagasin i østfløjen | Sikre sukker, rom og mel mod tropisk fugt |
| 1755 | Nyt tømmerloft med jernankre over sydbastionen | Stormsikring efter ødelæggende orkan |
| 1758 | Udskiftning af træbro over voldgrav med stenbro og vindebro | Hurtigere mobilisering og bedre brandmodstand |
| 1764 | Installation af 24-punds kanoner på “Kongens Batteri” | Afskrække franske og britiske kapere |
Økonomisk vækst driver udvidelserne
I 1760’erne anløb op mod 400 skibe årligt Charlotte Amalie. Toldindtægterne financierede:
- Nye kaserner til garnisonen på 90 mand, der nu kunne rotere mellem ø-forterne.
- Større regnvandscisterner indbygget i kurtinemurenes tykkelse – en livline i tørketider.
- Avanceret signalmast på nordøst-bastionen, som med semafor flag varslede om fremmede sejl.
Konklusion
Mellem 1730 og 1770 skiftede Fort Christian karakter fra et kompakt 1600-talsværk til et bredt, multifunktionelt kompleks. Kombinationen af tykkere mure, tunge kanonbatterier og udvidede lager- og forsyningsfaciliteter gjorde fortet til Vestindiens stærkeste danske bastion på tærsklen til Den Amerikanske Revolution. De byggede fundamenter fra denne periode dannede base for 1800-tallets endnu større civilske ombygninger.
Fra militær fæstning til civilt kompleks (1800-tallet
Napoleonskrigenes to britiske besættelser af Dansk Vestindien – februar 1801-april 1802 og december 1807-april 1815 – åbnede 1800-tallet med et tydeligt signal: Fort Christians kanoner havde mistet deres afskrækkende effekt, når stormagter som Storbritannien blot kunne sejle ind og overtage øerne. Efter øernes tilbagelevering til Danmark blev værket derfor gradvist nedprioriteret militært, mens kolonistyret fokuserede på handel, told og civil administration.
Fra krudt og kugler til paragraffer og politi
- 1810’erne-40’erne: De tunge glatløbede kanoner blev kun sjældent affyret ved salut. De ydre voldgrave begyndte at sande til, og sydbatteriets platform blev udnyttet som oplagsplads for rom og sukker.
- 1850’erne-60’erne: Koloniadministrationen manglede kontorer, retslokaler og et fængsel, og fortets tykke mure var et oplagt sted at indrette dem. Ingeniørkorpset fjernede flere af de gamle kanonaffutager og begyndte at ombygge kasematterne til kontorer, arrestceller og magasinsrum.
Den store ombygning i 1870’erne
Den mest gennemgribende transformation fandt sted fra 1871 til 1874 og er årsagen til, at Fort Christian i dag er let genkendeligt på afstand.
- Ny hovedport og tårn: Den eksisterende landport mod øst blev revet ned og erstattet af en monumental, nyklassicistisk indgangsbygning kronet af et firkantet klokketårn. Tårnet blev udstyret med urværk og flagmast – både et praktisk tids- og signalmiddel og et tydeligt magtsymbol.
- Den røde farve: Hele anlægget fik det dybe jern-oxyderede røde kalklag, som siden er blevet fortets visuelle varemærke. Farven var ikke kun æstetik; den beskyttede også murværket mod det fugtige, salte klima.
- Indre omdisponering:
Nye funktioner 1874 Tidligere militær anvendelse Domhus & retssal Sydlig kasemat Politi- og gendarmerikontor Barakker for artilleri Fængsel (celler i to etager) Ammunitionsmagasin Koloniarkiv & skatkammer Kaptajnens logi - Nyt taglandskab: Flade tagterrasser blev hævet og fik tegltag; der blev anlagt regnvandscisterner, som kunne forsyne både retsbygningen og byens brandkorps.
Konsekvenser af ombygningen
Fort Christian fremstod nu mere som en rød borgerlig paladsblok end som en klassisk karibisk bastion. Det var et symbol på den danske stats skifte fra militær til civil tilstedeværelse på St. Thomas – et sted hvor dommeren slog sin hammer, hvor politimesteren kiggede ud af vinduet, og hvor fængslede måtte skue ud gennem gitre, hvor der tidligere havde stået bronzekanoner. Da USA overtog øerne i 1917, var fortet allerede hundrede år inde i sin civile epoke – en udvikling sat i gang netop med 1870’ernes ombygning.
Bevaring, restaurering og nutidig brug (1917–i dag)
Da USA den 31. marts 1917 overtog De Dansk-Vestindiske Øer, fulgte Fort Christian med i handlen – dog ikke længere som frontlinjefæstning, men som et praktisk civilt knudepunkt i Charlotte Amalie. Under det nye territoriale styre beholdt fortet sine funktioner som domhus, politi- og fængselsbygning, og det var netop denne kontinuerlige brug, der hjalp bygningen med at overleve de første årtier af det 20. århundrede uden større forfald.
Fra brugsbygning til bevaringsværdigt monument
- 1930’erne-1950’erne: Lokale historikere og kulturforeninger begynder at dokumentere fortets danske rødder og påpeger dets turismepotentiale. Mindre reparationer efter orkaner udføres, men uden samlet plan.
- 1960’erne: Territorialregeringen flytter gradvist rets- og politifunktioner ud af fortet, hvilket baner vejen for den første egentlige bevaringsdebat.
- 1971: Fort Christian udpeges som Virgin Islands Historic Site; året efter påbegyndes arkæologiske forundersøgelser finansieret af National Park Service.
- 13. december 1977: Fortet opnår status som National Historic Landmark – USA’s højeste kulturhistoriske anerkendelse – og indskrives samtidig i National Register of Historic Places.
Den store renovering (2005-2017)
| År | Nøglearbejder | Resultat |
|---|---|---|
| 2005 | Start på omfattende stabiliseringsprojekt: afstivning af fundamenter, kortlægning af fugtskader og orkansikring. | Fortet lukkes midlertidigt for besøgende. |
| 2008-2012 | Udskiftning af rådne bjælker, genetablering af hvælvede lofter i fængselsfløjen samt konservering af 1700-tals kanoner. | Interiøre rum gøres offentligt tilgængelige i etaper. |
| 2013-2016 | Rekonstruktion af bastionshjørner, ny tagdækning i tegl og genmaling i den velkendte “Governor’s Red”-farve efter dansk pigmentanalyse. | Fortets ydre fremtræder igen som i 1874-ombygningen. |
| 2017 | Afsluttende museale installationer og udstillingsdesign; | Genåbning 1. december 2017 – præcis 100 år efter det amerikanske overtag. |
Fort christian i dag – Hvad kan du opleve?
- Historiske gallerier: Fra Taino-kunst og slaveauktioner til den amerikanske marineperiode – sat i scene i de originale fængselsceller.
- Guvernørens gård: Den åbne paradeplads bruges nu til kulturelle events, koncerter og lokale markeder.
- Tårnudsigt: Bestig klokketårnet fra 1874 og få et panoramablik over Charlotte Amalies naturhavn og de omliggende bjerge.
- Art Walk: Skiftende udstillinger med vestindisk kunst og kunsthåndværk i de gamle kaserner.
- Guidede temature: Daglige rundvisninger (dansk, engelsk og spansk) der fortæller om alt fra pirater og orkaner til byens brandmure.
Fort Christian står dermed som et levende vidnesbyrd om 400 års kolonihistorie, samtidig med at det fungerer som et moderne kulturhus. Besøger du St. Thomas i dag, er det røde fort stadig et af øens mest ikoniske landemærker – og et sted, hvor både lokale og gæster kan fordybe sig i forbindelsen mellem Danmark og Jomfruøerne.