Historiske kort over Dansk Vestindien viser mere end kyster og veje. De gør kolonimagtens interesser synlige: ejendomsgrænser, havne, plantager og forsvarsanlæg fylder, mens de mennesker, der udførte arbejdet, ofte kun optræder indirekte. Seks konkrete kort giver et godt udgangspunkt for at undersøge øernes landskab og historie.
1. Jens Michelsen Becks kort over St. Croix, 1754
Becks Tilforladelig kort over eylandet St. Croix udi America viser øens inddeling i kvarterer og nummererede plantagearealer. Det gør det relevant, når du vil forbinde stednavne med jordregistre og plantagehistorie. Indsatte byplaner viser Christiansted og det planlagte Frederiksted.
Kortet findes i forskellige tryk og håndbearbejdede eksemplarer. Et påtrykt årstal er derfor ikke nødvendigvis datoen for alle oplysninger på arket. Se især efter tilføjede ejernavne, ændrede grænser og møllesymboler. En planlagt bydel på et kort er heller ikke bevis for, at alle gader blev anlagt.
2. Jacques-Nicolas Bellin: Carte des Isles des Vierges, 1764
Library of Congress registrerer dette kort som udgivet i Paris i 1764 og som en del af Le petit atlas maritime. Det er et regionalt oversigtskort over Jomfruøerne, ikke en matrikel over enkelte ejendomme. Terrænet er vist billedligt frem for med moderne højdekurver.
Brug det til at undersøge ønavne, indbyrdes placering og den geografiske ramme for koloniernes forbindelser. Det bør ikke tillægges bestemte projektioner, hidtil usete opmålinger eller en politisk hensigt, som ikke fremgår af kortet og dets tilblivelseshistorie.
3. Bellins særskilte kort over St. Thomas, 1764
Carte de l’isle St Thomas l’une des Vierges går tættere på en enkelt ø. David Rumsey-samlingens katalog beskriver bebyggelser, billedlig terrænfremstilling og dybder angivet ved lodskudstal. Kortet er derfor velegnet til at sammenligne landbaseret bosættelse med interessen for kyst og havn.
Læs dybdetal sammen med kortets enheder og målestok. De er historiske observationer, ikke en garanti for nutidens sejldybder. Sammenlign gerne med det regionale Bellin-kort: forskellen i målestok afgør, hvilke detaljer der overhovedet kan vises.
4. Thomas Jefferys: The Virgin Islands from English and Danish Surveys, 1775
Jefferys’ kort blev udgivet i The West-India Atlas i 1775 og findes i senere udgaver. Titlens henvisning til engelske og danske opmålinger viser, at kortproduktion kunne bygge på materiale fra flere kolonimagter. Kystprofiler og nautiske oplysninger adskiller det fra et rent jordfordelingskort.
Kontroller altid udgave og udgiver i kataloget. Et eksemplar med et senere udgivelsesår kan ikke uden videre beskrives som identisk med førsteudgaven. Undlad også at læse dekorativ farvelægning som en fast dybdeskala, medmindre kortets egen signaturforklaring siger det.
5. Peter Lotharius Oxholms kort over St. Croix, udgivet 1799
Oxholms store kort blev udarbejdet i 1794 og udgivet i 1799. Det er et centralt udgangspunkt for studiet af øens ejendomme, vejnet og produktionslandskab. Plantagenavne og grænser gør det muligt at stille konkrete spørgsmål til, hvordan sukkerøkonomien organiserede øen.
Man skal skelne mellem kortets landskab og dets billedlige fremstilling af kolonien. Titeludsmykningen viser plantagearbejde og mennesker i et hierarkisk samfund. Kortet blev til i et slavesamfund, og slavegjorte arbejdere deltog også i opmålingsarbejdet. Kortlægningen var dermed selv afhængig af den arbejdsorden, den var med til at administrere.
Brug ikke en moderne farveforklaring på tværs af alle eksemplarer. Håndkolorering kan variere, og terrænstreger er ikke det samme som præcise højdekurver.
6. Oxholms kort over St. Jan, 1800
Charte over den Danske Øe St. Jan i America er et selvstændigt kort, udgivet i 1800 og stukket af Angelo. Det giver et senere udgangspunkt for at undersøge St. Jans plantagelandskab end koloniseringens første årtier.
Sammenhold det med matrikler, plantagebeskrivelser og arkæologiske oplysninger, når du vil undersøge en bestemt ejendom. En ruin i terrænet kan ikke identificeres sikkert alene ved at finde et nærliggende symbol på et gammelt kort.
Sådan læser du kortene
- Begynd med katalogposten: noter titel, kortmager, opmålingsår, udgivelsesår og eksemplarets senere påtegninger.
- Læs målestokken: historiske mil og andre længdemål er ikke altid ens, og indlagte bykort kan have en anden skala.
- Brug kortets egne signaturer: en cirkel, en farve eller et bygningssymbol kan betyde noget forskelligt på forskellige kort.
- Spørg til formålet: et søkort, et matrikelkort og en militær plan prioriterer forskellige oplysninger.
- Se efter udeladelser: ejerskab kan være nøje registreret, mens slavegjorte menneskers boliger og liv kun fylder lidt.
Sammenligning med nutidens landskab
Digitale samlinger hos Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Library of Congress og David Rumsey giver mulighed for at undersøge kort i høj opløsning. Søg på både historiske og nutidige stednavne samt kortmagerens navn.
Ved en digital sammenstilling bør du bruge flere stabile punkter, for eksempel forter og markante næs, og undersøge hvor godt de passer over hele kortet. En pæn tilpasning ét sted gør ikke hele arket præcist. Gamle kort er historiske kilder og må ikke bruges som nutidige søkort eller som dokumentation for offentlig adgang over private grunde.
Til en historisk gåtur er det mest frugtbart at vælge ét område og nogle få spørgsmål: Hvor lå vejene? Hvilke ejendomsgrænser kan stadig spores? Hvad er bevaret, ændret eller forsvundet? Så bliver kortet et redskab til at læse landskabet frem for en facitliste.
