Man talte et nederlandskbaseret kreolsprog på St. Thomas, fordi dansk kolonistyre ikke betød, at befolkningen talte dansk. Nederlandsktalende bosættere havde en stærk position i den tidlige koloni, og slavegjorte afrikanere med forskellige sprog kom til at leve under disse forhold. Ud af kontakten udvikledes det sprog, der historisk kaldes negerhollandsk, også kendt som Virgin Islands Dutch Creole.
En dansk koloni med mange sprog
Den danske kolonisering af St. Thomas begyndte i 1672. Blandt de europæiske bosættere var der både nederlandske, engelske, danske og andre grupper. Det officielle tilhørsforhold fortæller derfor ikke i sig selv, hvilket sprog der blev brugt i et hjem eller på en plantage.
Nederlandsk, især zeelandske og flamske varieteter, blev en vigtig sproglig kilde. Engelsk og dansk bidrog også, og de slavegjortes afrikanske sprogbaggrunde indgik i kontaktsituationen. Sproget var hverken dansk med nederlandske ord eller blot fejlagtigt nederlandsk.
Hvordan opstod kreolsproget?
Et kreolsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik. Det kan ikke beskrives som en tilfældig blanding af gloser. For negerhollandsk diskuteres det blandt andet, hvor meget af tilblivelsen der foregik på St. Thomas, og om indvandring fra St. Eustatius bragte et allerede udviklet kontakt- eller kreolsprog med sig.
Den præcise proces er altså ikke dokumenteret som tre sikre trin fra jargon til pidgin til børnenes modersmål. Skriftlige kilder viser senere stadier, mens den tidlige dannelse må undersøges gennem både demografi og sproglige sammenligninger.
Hvem brugte sproget?
Det blev især knyttet til de afrocaribiske plantagesamfund, men var ikke begrænset til én juridisk eller social gruppe. Det blev også brugt af europæiske indbyggere og i kontakt mellem grupper. Sprogets udbredelse og betydning ændrede sig over tid.
Det fandtes på St. Thomas og St. Jan samt på St. Croix. Udbredelsen var ikke ens på øerne. En generel beskrivelse af hele Caribien som ét sammenhængende nederlandsk kreolsprogområde ville skjule store forskelle mellem eksempelvis dette sprog, papiamentu og de nederlandske kreolsprog i Guyana.
Missionen og de skriftlige stemmer
Brødremenighedens mission fik stor betydning for skriftliggørelsen. Der er bevaret breve skrevet af slavegjorte, som lærte at læse og skrive i forbindelse med missionen. De er særligt værdifulde, fordi de rummer andre perspektiver end kolonimyndighedernes registre.
Brevsamlingerne skal læses med opmærksomhed på, hvem der skrev, dikterede, oversatte eller rettede teksten. Missionens religiøse tekster er heller ikke nødvendigvis en direkte gengivelse af daglig tale. Forskelle mellem skriftsprog, talesprog og tidsperioder er en vigtig del af forskningen.
Jochum Melchior Magens udgav en grammatik i 1770. Sammen med religiøse oversættelser, ordlister og senere fortællinger giver den mulighed for at undersøge sprogets udvikling. Et værks titel og årstal skal kontrolleres særskilt; ikke alle tekster stammer fra samme mission eller samme sproglige tradition.
Hvorfor tog engelsk over?
I 1800-tallet blev engelsk og engelskbaseret kreol stadig vigtigere, og negerhollandsk mistede talere og anvendelsesområder. Det skete gradvist og forskelligt fra sted til sted. Sprogskiftet var allerede langt fremskredent før overdragelsen til USA i 1917.
Man skal derfor ikke forklare forsvindingen med én britisk besættelse eller én skolebeslutning. Ændrede sociale forhold, bevægelser mellem land og by og engelskens voksende betydning indgik i udviklingen.
Dokumentation helt ind i 1900-tallet
Sproget var ikke uddødt omkring 1900. J.P.B. de Josselin de Jong indsamlede fortællinger i 1922-1923, og senere forskning omfattede også lydoptagelser. Alice Stevens, der døde i 1987, omtales som den sidste kendte taler.
Det historiske navn indeholder et ord, som i dag kan opleves som nedsættende. Det optræder stadig i forskningsværker og kataloger, mens betegnelsen Virgin Islands Dutch Creole forklarer både sted og sproglig baggrund. Kilderne bevarer spor af menneskers kommunikation og erfaringer i et kolonialt samfund, hvor statsgrænser og dagligsprog langtfra faldt sammen.
