Religion og læsning hang tæt sammen i de lutherske undervisningsinitiativer i Dansk Vestindien. Børn skulle lære at genkende bogstaver, læse religiøse tekster og tilegne sig kristen lære. Men der fandtes ikke ét fælles klasseværelse eller én fast læseplan for alle børn på St. Croix gennem hele kolonitiden.
For at forstå undervisningen må man skelne mellem byernes skoler, luthersk mission, herrnhutiske missionsskoler og det offentlige landskolesystem, der blev planlagt i 1839. Adgang og undervisning afhang af periode, bosted, familiens muligheder og barnets stilling i et samfund med slaveri.
Læsning gennem religiøse tekster
I den lutherske undervisning var katekismus, bønner og salmer centrale. Læseindlæring havde et religiøst formål: eleverne skulle kunne tilegne sig troslæren. Det gjorde gentagelse, stavning og indøvelse af kendte tekster til nært forbundne aktiviteter.
Bevarede ABC-bøger giver konkrete spor. Der findes blandt andet to lutherske begyndelsesbøger fra 1770, udarbejdet af Johan Christopher Kingo og Erich Röring Wold, samt en bog fra 1782. Senere herrnhutiske ABC-bøger fra 1800 og 1825 viser, at flere kirkesamfund arbejdede med læsning på lokalt kreolsk.
Bøgerne fortæller om tilrettelagt undervisning, men de er ikke referater af en bestemt skoledag. En bogs indhold beviser ikke, at alle elever nåede lige langt, eller at den blev brugt på samme måde overalt.
Hvilket sprog lærte børnene på?
Det kreolske sprog i disse tidlige lærebøger var hollandskbaseret, ikke danskbaseret. Dansk kolonistyre betød derfor ikke automatisk dansk undervisning. Materialet blev også fremstillet til brug på tværs af øerne og må ikke uden videre opfattes som et dækkende billede af alle børn på St. Croix.
Skellet mellem talesprog, lærebogens sprog og administrationens sprog er vigtigt. En danskskrevet indberetning om en skole viser for eksempel ikke, at børnene blev undervist på dansk. Engelsk havde en vigtig plads i St. Croixs senere skolevæsen længe før den amerikanske overtagelse i 1917.
Luthersk kirke og herrnhutisk mission var forskellige institutioner
Herrnhuterne var ikke den lutherske statskirke, selv om deres undervisning også byggede på kristen tro. Deres mission blandt slavegjorte mennesker på St. Croix begyndte i 1730’erne. Friedensthal og Friedensfeld hører til denne historie. New Herrnhut og Nisky ligger derimod på St. Thomas og skal ikke placeres på St. Croix.
At flere kirker underviste, gør det misvisende at fremstille alle øens skoler som dele af ét luthersk system. Det ændrer også, hvilke katekismer, sange og arkiver man skal undersøge for at forstå en bestemt skole.
Landskolerne fra 1839
Peter von Scholten gennemførte i 1839 en landskoleordning for St. Croix. Den første af de nye skoler åbnede i 1841. Ordningen gav skoleundervisning til slavegjorte børn før slaveriets ophævelse i 1848.
De nye landskoler havde engelsk som undervisningssprog. Religionsundervisningen byggede på en tværkirkelig katekismus udarbejdet af præsten Jens Klint Bagger og trykt på engelsk i 1841. Den må derfor ikke beskrives som et rent dansk-luthersk pensum, der først blev engelsksproget omkring 1900.
Religion, bibelske fortællinger og læseøvelser var tæt forbundne. Undervisningen skulle også påvirke børnenes moral og adfærd. Det var en udvidelse af deres adgang til viden, men foregik fortsat inden for kolonistyrets og plantagesamfundets rammer.
Skrivning, regning og hverdagsliv
Skrivning og regning skal undersøges i de konkrete skolers planer og indberetninger. Man kan ikke opstille én fælles fagfordeling for hvide børn, frie sorte børn og slavegjorte børn gennem både 1700- og 1800-tallet. Det samme gælder påstande om kønsopdelte fag, daglige arbejdstider og bestemte straffe.
Rigsarkivets skolesager rummer oplysninger om blandt andet elevtal, læsning, skemaer og fremmøde. De kan belyse forskellen mellem bestemmelser og praksis. Et officielt krav om skolegang siger ikke alene, hvor ofte et barn faktisk kom i skole, eller hvordan undervisningen blev oplevet.
De bevarede spor
Steeple Building i Christiansted blev opført som luthersk kirke i midten af 1700-tallet. Efter menighedens fraflytning i 1831 fik bygningen flere andre funktioner, herunder skole. Den blev altså ikke oprindeligt indrettet som sogneskole i 1750’erne.
Ved historiske bygninger bør man holde bygningens funktioner og perioder adskilt. En kirke, som senere blev skole, er ikke det samme som en bevaret skolestue fra kirkens første år. Undersøg den aktuelle adgang og formidling, før du planlægger et besøg.
Skolebøger, kirkebøger og administrative sager kan tilsammen give et mere nuanceret billede: børn lærte tro og læsning i ulige institutioner, men undervisningen kunne også give færdigheder, som rakte ud over det formål, lærere og myndigheder havde sat.
